Hvor Sidder Leveren?

Hvor Sidder Leveren
Leveren er det største organ i kroppen og vejer hos voksne omkring 1,5 kg. Leveren sidder i højre side af bughulen under mellemgulvet, hvor den er beskyttet af brystkassens nederste ribben. Leveren er et livsnødvendigt organ. I leveren foregår der flere stofskiftefunktioner, som gør kroppen i stand til at udnytte de næringsstoffer, der er i maden, som vi spiser.

Hvor har man ondt hvis man har ondt i leveren?

Symptomer på leverkræft — Kræftens Bekæmpelse Symptomerne på leverkræft kan være vage i begyndelsen, og mange mærker dem slet ikke. Vægttab eller træthed kan være nogle af de første symptomer. Man kan også få smerter, som mærkes i højre side under mellemgulvet.

  • Gulsot kan også være et symptom på leverkræft.
  • Leveren kan stadig fungere, selv om en stor del af den er ødelagt.
  • Symptomerne på leverkræft kommer derfor ofte snigende, men kan i nogle tilfælde være ganske pludselige.
  • Det første symptom kan være, at man kan mærke leveren opadtil i maven.
  • Vægttab, træthed og kvalme er de hyppigste symptomer, og i sjældnere tilfælde får man feber eller bliver gul i huden.

Det hedder gulsot eller icterus på latin. Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere. Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvor Sidder Leveren Her på cancer.dk får du gratis viden om kræft. Viden som du ikke kan finde på dansk andre steder på nettet. Siderne bliver til takket være danskernes private støtte. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer nemlig fra det offentlige. Sidst ændret:18.01.2023 Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde. Del dine tanker og erfaringer i gruppen «Leverkræft» på Cancerforum. Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning. Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv? : Symptomer på leverkræft — Kræftens Bekæmpelse

Hvad sidder ved siden af leveren?

Galdeblæren — Galdeblæren er en lille, pæreformet sæk, som ligger på siden af leveren. Den opbevarer galden, som dannes i leveren, og udskiller den til tarmen, når vi spiser især fedtholdig mad, idet galden også er med til at nedbryde fedtet, så det lettere kan optages.

Hvor sidder leveren og nyrerne?

Hvilken funktion har nyrerne? — Kroppen har to nyrer, som ligger på hver sin side af rygsøjlen dybest inde i mavehulen. Den venstre nyre ligger bag milten, mens den højre ligger bag leveren. Ud fra hver nyre går urinlederen, et rør der fører urin fra nyrerne og ned i blæren. Nyrerne opretholder kroppens indre balance. Deres funktion er at:

Hæve eller sænke blodtrykket både ved at øge/sænke mængden af urin, man producerer, og også ved hjælp af hormoner. Holde kroppens pH-værdi stabilt, Dette er en meget vigtig funktion, for det er farligt, hvis kroppen bliver for sur eller basisk. Udskille affaldsstoffer, Kroppen producerer affaldsstoffer, som udskilles gennem urinen (eller galden). Udskille eller tilbageholde elektrolytter. Elektrolytter er salte og mineraler, som er involveret i utallige processer i kroppen. Nyrerne er opmærksomme på mange af elektrolytternes niveau i blodet og øger eller mindsker udskillelsen af elektrolytterne alt efter kroppens behov.

Hvad kan påvirke leveren?

Overforbrug af alkohol, stærk overvægt og andre livsstilsproblemer kan skade leveren og føre til fedtlever, som er en ophobning af fedt i levercellerne. Tilstanden giver et forhøjet tryk inde i leveren, så den ikke længere kan arbejde normalt og begynder at danne arvæv.

Hvad er tegn på dårlig lever?

Symptomer på sygdom i leveren — Nogle af de symptomer du får, når din lever er syg, skyldes, at leveren ikke længere kan lave det, den skal. Leveren har ingen nerver, og derfor kan man godt være syg i leveren uden at mærke det. Derfor kan det første tegn på leversygdomme være, at dit levertal er forhøjet.

  • Symptomer på leversygdomme kan være uspecifikke, hvilket betyder, at de kan ses ved mange sygdomme.
  • Det kan blandt andet være træthed, vægttab, manglende appetit eller ubehag/smerter i maven.
  • Andre udvikler symptomer, der er mere specifikke for leversygdom.
  • Det er blandt andet gulsot (huden og øjnene bliver gule af galdestoffer) eller ophobning af væske i maven.

Den første undersøgelse vil ofte være blodprøver, og mange vil blive henvist til en scanning af leveren.

Hvorfor har jeg ondt i højre side under ribben?

Hvordan får jeg det? — Smerter højt i maven under ribbenene midt i og under højre ribbenskurvatur kan skyldes galdestenssmerter og –betændelse, mavesår og betændelse i bugspytkirtlen (pankreatit). Turevise smerter, der sidder i flankerne og stråler ud fra ryggen og bælteformet ned mod lysken, kan skyldes nyresten.

Smerter, der sidder nederst i højre side kan skyldes blindtarmsbetændelse (appendicit). Hos kvinder kan smerter i den nederste del af maven i begge sider være udtryk for gynækologisk sygdom, såsom underlivsbetændelse, bristede cyster på æggestokkene eller graviditet uden for livmoderen. Almindelige tilstande såsom forstoppelse og diarré pga.

infektion kan også give smerter i maven. Hos ældre kan udposninger på tarmen give smerter i nedre venstre del af maven.

Hvordan føles ondt i leveren?

Leverbetændelse (hepatitis) er navnet for betændelsestilstand i leveren. Sygdommen findes både i en akut form (akut leverbetændelse = hepatitis acuta) og i en kronisk form (kronisk leverbetændelse = hepatitis chronica). Man taler om kronisk hepatitis, når sygdommen har varet i mere end 6 måneder.

Man skelner ofte også mellem hepatitis, der skyldes virus (virushepatitis) og hepatitis der har andre årsager. Akut leverbetændelse er karakteristisk ved, at mange leverceller går til grunde (dør) på kort tid, mens kronisk leverbetændelse er karakteristisk ved en langsommere celledød, der til gengæld strækker sig over længere tid, og hvor det døde væv erstattes af arvæv (fibrose).

Ved akut leverbetændelse er du træt, har kvalme, kaster op, har ondt i maven, dårlig appetit og ofte symptomer som ved influenza. Efter nogle dage får du det bedre, men samtidig bliver hud og øjne gulfarvede, urinen bliver mørk (ligner mørkt øl), og afføringen lys.

Mange har dog få eller slet ingen symptomer. Ved kronisk leverbetændelse er der hos de fleste ingen alvorlige symptomer, før der udvikles skrumpelever. Symptomer på skrumpelever kan være vedvarende træthed, vægttab, muskelsvækkelse, tendens til blødning fra hud og slimhinder, blodig opkastning og væske i bughulen (ascites).

Hvis skrumpelever medfører leverkræft, ses forværring af træthed og vægttab og hos nogle mavesmerter. Ved skrumpelever og leverkræft kan også set gulsot (gullig hud og gule øjne). Leverbetændelse på grund af giftvirkning af lægemidler eller alkohol kan gå over af sig selv, når leveren ikke længere udsættes for det skadelige lægemiddel eller alkohol.

  • Leverbetændelse der skyldes immunsygdom vil oftest skulle undersøges og behandles på sygehus.
  • Ved akut virushepatitis vil mange slet ikke mærke, at de er blevet smittet (infektion uden symptomer er det mest almindelige ved hepatitis C), mens andre får symptomer, der varer 2-6 uger.
  • Når den akutte sygdom er overstået, så bliver de fleste raske, men nogle udvikler kronisk infektion og dermed kronisk hepatitis.

Forløbet er forskelligt ved de forskellige typer af virus hepatitis:

Hepatitis A: Ved leverbetændelse med virus type A går sygdommen over af sig selv og bliver ikke kronisk. Bagefter er du immun over for denne type leverbetændelse resten af livet. Der findes en effektiv vaccine der kan forebygge hepatitis A. Hepatitis B: Ved leverbetændelse med virus type B bliver de fleste raske og immune mod ny smitte, men 1 ud af 10 smittede får kronisk leverbetændelse. Der findes en effektiv vaccine til forebyggelse af hepatitis B. Hepatitis C: Ved leverbetændelse med virus type C udvikler mere end halvdelen af de smittede kronisk leverbetændelse. Der findes ikke vaccine til forebyggelse af hepatitis C.

Ved kronisk leverbetændelse kan der dannes arvæv i leveren (fibrose). Efter længere tid kan arvævet erstatte en meget stor del af det normale levervæv, og så taler man om skrumplelever (cirrose). Skrumpelever er forbundet med en øget risiko for at få leverkræft.

  • Leverbetændelse på grund af immunsygdom rammer hyppigst yngre og oftere kvinder end mænd.
  • De tilfælde, der skyldes giftvirkning, rammer personer der drikker for megen alkohol, eller personer der enten indtager for høje mængder af et lægemiddel eller reagerer med leverbetændelse på normale doser af et lægemiddel (bivirkning).

Man kan ikke på forhånd afgøre hvem der vil udvikle leverbetændelse pga. alkohol eller ved normalt brug af et lægemiddel. Akut virushepatitis kan ramme mennesker i alle aldre, men i Danmark er det mest børn og yngre voksne, der bliver smittet med hepatitis-virus.

Hepatitis A virus kan du få, hvis du drikker forurenet vand eller spiser grøntsager eller andre fødevarer, der er skyllet med forurenet vand og ikke efterfølgende er blevet kogt. Du kan også blive smittet ved tæt, direkte kontakt med en smittet person. Smitte sker oftest under ophold i udviklingslande eller ved kontakt med en person, der er blevet smittet under rejse. Læs artiklen Rejsetid — hvad skal jeg huske? Hepatitis B virus kan blive overført fra mor til barn, ved ubeskyttet sex, via blod, via nåle i forbindelse med tatovering eller piercing eller via sprøjter og kanyler, som har været brugt af en anden person med hepatitis-virus. Sjældent ser man smitte ved tæt kontakt i familier, hvor en person har hepatitis B. Hepatitis C virus bliver hovedsageligt overført med blod. Forurening med blod behøver ikke at være synligt. I Danmark sker smitten hyppigst via sprøjter, kanyler, andet værktøj og vand, der bruges i forbindelse med sprøjtemisbrug. Kan også smitte via nåle i forbindelse med tatovering eller piercing, og tidligere kunne man blive smittet via blodtransfusion. Hepatitis C virus kan også smitte ved ubeskyttet sex, men det er meget sjældent, og i få tilfælde kan virus smitte fra mor til barn. I en del tilfælde kendes årsagen til smitten ikke.

Leverbetændelse kan skyldes giftvirkning af for store mængder af et lægemiddel, bivirkning til lægemidler eller indtag af for meget alkohol, Der findes desuden en særlig form for leverbetændelse, autoimmun hepatitis, som er led i en immunsygdom, hvor kroppens eget immunsforsvar beskadiger leveren.

Hepatitis A virus er i mange udviklingslande en helt fredelig sygdom hos mindre børn. Da sygdommen efterlader livslang immunitet, så er sygdommen sjælden hos voksne i disse lande. Derimod er ikke-vaccinerede danskere typisk ikke beskyttet mod virus og vil kunne få sygdommen under rejse. Virus smitter typisk via drikkevand og mad, der er forurenet af afføring fra en smittet person, men det kan også smitte ved tæt, direkte kontakt med en smittet person. Hepatitis B virus findes i hele verden, men er særligt udbredt i udviklingslande. På grund af vaccination af nyfødte børn er hyppigheden dog markant faldende i mange lande. I Danmark findes virus både blandt indvandrere og blandt personer født i Danmark. Hos de der er født i Danmark er smitten næsten altid sket via blod (stofmisbrug) eller seksuelt. Hepatitis C virus er udbredt i hele verden. Der findes mange forskellige undertyper.

See also:  Hvor Mange Timer M Man Arbejde Som 15 åRig?

Andre virus (bl.a. Epstein Bar Virus, som giver kyssesyge og Cytomegalovirus) kan være årsag til akut hepatitis, men giver aldrig kronisk hepatitis. I sjældne tilfælde kan årsagen være en infektion med bakterier eller amøber. Lægen tager blodprøver for at se, hvor syg din lever er, og hvilken type leverbetændelse du har.

  1. I blodprøverne kan man også måle hvor store mængder af virus, der er i blodet, når det drejer sig om hepatitis B eller hepatitis C.
  2. Med mellemrum tager lægen flere blodprøver for at følge, om det går over, eller om du udvikler kronisk leverbetændelse.
  3. Ved en særlig scanning af leveren (fibroscanning) kan man vurdere, hvor meget arvæv (fibrose) der er i leveren.

Denne undersøgelse foregår udvendigt fra og er helt smertefri. Denne form for scanning har hos personer med virus hepatitis erstattet leverbiopsi, hvor man tog en vævsprøve (biopsi) fra leveren, Hvis du har skrumpelever, så vil du med regelmæssige mellemrum få foretaget en ultralydsundersøgelse af leveren.

Formålet er at opdage eventuel leverkræft på et så tidligt tidspunkt, at det kan helbredes. Er du gravid og ved — eller tror, du har hepatitis B, skal du oplyse det til lægen eller jordemoderen, så du eventuelt kan blive behandlet, og barnet kan blive vaccineret ved fødslen. Det samme gælder, hvis du kommer fra et område, hvor sygdommen er mere almindelig, fx Asien.

Ved leverbetændelse på grund af giftvirkning eller bivirkning skal du ophøre med at tage det stof eller lægemiddel, der har givet betændelsen. Hvis alkohol er den udløsende faktor, så bør du helt undlade at indtage alkohol. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling på sygehus.

Autoimmun hepatitis behandles med medicin, der dæmper dit normale immunforsvar. Akut virus-leverbetændelse behandles sædvanligvis ikke med lægemidler. Kronisk virus-leverbetændelse kan behandles med medicin, men det er ikke alle der har behov for eller gavn af behandling Ved kronisk hepatitis B kan man behandles med antivirus-lægemidler.

Personer med vedvarende aktiv betændelse eller tegn på fibrose bør behandles. Desuden behandles gravide kvinder med meget hepatitis B-virus i blodet for at hindre smitte til barnet. Som hovedregel helbreder behandling ikke hepatitis B, men det holder sygdommen i ro, så der ikke udvikles skrumpelever eller leverkræft.

Behandlingen skal formentlig gives livslangt, eller indtil man finder en behandling der kan udrydde virus. Ved kronisk hepatitis C tilbydes antivirus-behandling til alle. De seneste år er udviklet en lang række nye lægemidler, der meget effektivt angriber hepatitis C-virus, hvis lægemidlerne gives i kombination, de kaldes direkte aktive antivirale lægemidler,

Disse lægemidler har medført et kæmpe fremskridt i behandlingen. Behandlingen gives som tabletter, har få bivirkninger, skal i de fleste tilfælde kun gives i 8-12 uger og næsten alle (over 95 %) helbredes ved første behandling, så virus er helt væk fra kroppen.

Hvad sidder lige under ribbenene i højre side?

Leveren er det største organ i kroppen og befinder sig lige under ribbenene på højre side øverst i maven.

Hvor sidder leveren på en kvinde?

Leveren er det største organ i kroppen og vejer hos voksne omkring 1,5 kg. Leveren sidder i højre side af bughulen under mellemgulvet, hvor den er beskyttet af brystkassens nederste ribben. Leveren er et livsnødvendigt organ. I leveren foregår der flere stofskiftefunktioner, som gør kroppen i stand til at udnytte de næringsstoffer, der er i maden, som vi spiser.

Hvordan føles smerter i nyrerne?

Nyrebetændelse Nyrerne kan rammes af forskellige former for betændelse.Betændelse som skyldes bakterier eller andre mikroorganismer er beskrevet under, Nyrebetændelse som skyldes, at dit immunforsvar beskadiger dit nyrevæv, benævnes glomerulonefritis (glomerulus = karnøgle hvor urinen opstår, nefritis = betændelse) og beskrives her.

  1. Ved akut nyrebetændelse kan du have smerter i lænden.
  2. Ofte har du også og hævelser ( ), især i benene eller omkring øjnene.
  3. Ved den primære nyrebetændelse er symptomerne ofte få og opdages ofte først, når nyrefunktionen er så dårlig, at symptomerne præges af,
  4. Hvis nyrebetændelsen skyldes en anden sygdom, vil symptomerne ofte være præget af den sygdom, der ligger til grund for nyrebetændelsen.

I alle tilfælde kan laboratoriet finde protein og blod i urinen. Mængden er meget varierende. Ved større mængder protein skummer urinen. Ved stor proteinudskillese i urinen udvikler du ofte hævelser (ødemer) på grund af (nefrotisk syndrom). Mange tilfælde af nyrebetændelse helbredes spontant og opdages ikke, fordi sygdommen kun udvikler få eller ingen symptomer.

I andre tilfælde giver sygdommen akut, som kræver dialyse og intensiv behandling med, Nyresvigt kan desuden nødvendiggøre behandling, som fjerner skadelige antistoffer fra blodbanen (plasmaferese). Hos nogle udvikles en kronisk betændelse, som langsomt ødelægger nyrefunktionen, og som efter kortere eller længere tid kan nødvendiggøre kronisk dialyse via bughulen eller blodet og/eller nyretransplantation.

Alle kan få nyrebetændelse, og nyrebetændelse opstår hos 200-300 personer om året. Nyrebetændelse skyldes, at organismens forsvar mod infektion (immunforsvaret) angriber nyrevævet enten alene (primær glomerulonefritis) eller som led i en anden sygdom (sekundær glomerulonefritis).

Du skal aflevere en, og lægen vil undersøge din urin for protein og blod. Desuden skal du have taget til vurdering af din nyrefunktion og til bestemmelse af mængden af protein i blodet. Du bliver henvist til en ultralydsskanning af dine nyrer, så lægen kan se størrelsen af dine nyrer. Desuden vil det ofte være nødvendigt, at lægen henviser dig til sygehuset, som tager en vævsprøve (biopsi) af nyren.

Mikroskopi af vævsprøven vil afgøre, om du har nyrebetændelse. Der går over en uge, før der er svar på undersøgelsen.

  • Hvad kan du selv gøre?
  • Hvis du opdager, at din urin skummer mere end normalt, så skal du gå til lægen og få undersøgt, om der er protein, blod eller sukker i urinen.
  • Medicinsk behandling
  • Behandlingen afhænger af resultatet af vævsprøven fra nyren. Ofte skal du have en behandling, som dæmper dit immunsystem.
  • Ved tegn på sygdomsaktivitet anvendes såkaldte immunundertrykkende midler, som påvirker de hvide blodlegemer på forskellig måde.
  • anvendes i tilfælde af, og blodtryksnedsættende medicin ved,

Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder. Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler: Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt.

  1. Suppleret med slyngediuretika.
  2. Ved kronisk og foretrækkes slyngediuretika.
  3. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika.
  4. Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika.
  5. Ved foretrækkes ofte thiazider.
  6. Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder.

Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika. Risiko ved hydrochlorthiazid Der er en let forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid.

At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden

At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen

At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.

Se endvidere link fra, Se listen af præparater med,

  1. Thiazider
  2. Slyngediuretika
  3. Kaliumbesparende midler
  4. Vanddrivende midler i kombination

Forfatter) : Nyrebetændelse

Kan leveren helbrede sig selv?

Hvorfor hedder det skrumpelever? Skrumpelever kaldes cirrose på fagsprog. Skrumpelever er en sygdom, hvor leveren er fyldt med arvæv – fibrose – i sådan en grad at leveren bliver knudret og dens funktion bliver nedsat. Arvæv/fibrose opstår på grund af skade på vævet.

  • Ligesom ved et sår, skal arvævet lappe skaden og gøre vævet mere modstandsdygtigt, men gradvist vil den store mængde arvæv gøre leveren knudret og fange levercellerne i et stift net.
  • Dette net forhindre levercellerne i at kommunikere med hinanden, blodbanen og galdegangene og leverfunktionen bliver nedsat.

Således «skrumper» den arbejdende lever, selvom selve leveren har en helt normal størrelse. Kan man mærke skrumpelever? Man kan ikke mærke at man har arvæv i leveren. Men leveren er ansvarlig for ca.200 forskellige funktioner og når leverfunktionen bliver svært nedsat, som ved skrumpelever, vil man kunne opleve en lang række symptomer.

Det kan være vand i maven (ascites), styrtblødninger fra spiserøret (varicer), dårligt immunforsvar med øget antal infektioner, gul hud (gulsot, ikterus), hudkløe, koncentrationsbesvær, træthed, vægttab og nedsat muskelstyrke. I sjældne tilfælde kan man udvikle leverkræft, som kan give mavesmerter. Alle disse symptomer kan dog også opstå på grund af andre sygdomme end skrumpelever.

Derfor er det vigtigt at blive grundigt undersøgt på en leverafdeling. Fordi man ikke selv kan mærke arvæv i leveren, kan der gå mange år før man selv eller lægen opdager begyndende skrumpelever. Det betyder desværre at 3 ud af 4 med skrumpelever, først bliver opdaget når de kommer til lægen med symptomer på nedsat leverfunktion.

  1. Hvilke symptomer giver skrumpelever? Som nævnt betyder skrumpelever at levercellerne er fanget i et stift net af arvæv/fibrose og leverfunktionen bliver nedsat.
  2. Dette net gør at blodet får svært ved at løbe ind i leveren og blodet vil nu søge ad andre omfartsveje.
  3. Disse omfartsveje danner åreknuder i mavesækken og spiserøret, som er særligt udsatte for at briste og styrtbløde.

Derudover bliver lever-venen utæt og væske fra blodet kan sive ud i maven (ascites) og blive bosted for bakterier og infektioner. Imens kan affaldsprodukter fra tarmen søge den anden vej: Ind i blodbanen. Disse affaldsprodukter kan påvirke hjernen og gøre én utilpas, konfus og i værste tilfælde føre til koma.

Andre konsekvenser ved skrumpelever er blandt andet en øget blødningsrisiko, da leveren bidrager med vigtige blod-størknings-komponenter, en dårlig blod-saltbalance og blod-fedtbalance, samt skade på nyrer, lunger og hjerte. Derudover kan den vedvarende skade på leveren føre til leverkræft. Hvorfor får man skrumpelever? Arvævet opstår som følge af skade på leveren.

Denne skade kan komme af forskellige årsager; leverbetændelse (hepatitis A, B, C), autoimmune sygdomme i lever og galdeveje, medicin og giftstoffer, samt fedt og alkohol — eller en kombination heraf. Fedtophobning i leveren, særligt i kombination med diabetes type 2, vil over en lang årrække kunne føre til skrumpelever og vi ser desværre en stigning i antallet af patienter med skrumpelever som følge af svær overvægt.

  1. I Danmark er den hyppigste årsag dog fortsat alkohol, som er synderen bag 80% af tilfældene af skrumpelever.
  2. Læs mere: ‘Hvad er leverbetændelse?’ Hvem får skrumpelever? Det er heldigvis langt fra alle med et alkoholoverforbrug og/eller fedtlever, som udvikler skrumpelever.
  3. Oftest tager det mange år; 10-30 år, at udvikle skrumpelever, men vi ved at nogle individer er særligt sårbare, hvorimod andre er særligt modstandsdygtige overfor leverskade.

Det hænger formentlig sammen med forskellig genetik og tarmflora, og vi forsker derfor i at forstå denne forskel. Vi ved dog at kombinationen af flere risikofaktorer; fx alkoholoverforbrug, overvægt og diabetes type 2 øger risikoen for skrumpelever betydeligt.

Hvor meget alkohol skal der til for at få skrumpelever? Det ved man desværre ikke. Som god tommelfingerregel er man på den sikre side hvis man holder sig under Sundhedsstyrelsens lavrisiko-anbefaleringer; max 7 genstande/ugen for kvinder og 14 genstande/ugen for mænd, hvorimod man er i særligt høj risiko hvis man overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko-anbefalingerne; 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande/ugen for mænd.

Men som beskrevet, er der en stor individuel forskel på hvor sårbar man er overfor leverskade. Cirka 10% af mennesker med et overforbrug af alkohol vil udvikle betydeligt med arvæv i leveren. Af disse vil 10-20 % udvikle alkoholbetinget skrumpelever. Læs mere: ‘Hvorfor skader alkohol leveren?’ Hvad kan man gøre ved skrumpelever? Heldigvis kan leveren under de rette betingelser reparere sig selv.

Dette er en helt unik funktion som kun leveren har. Det betyder for eksempel at begrænser man sit alkoholindtag og/eller taber fedt fra leveren, vil den med tiden kunne danne nyt, funktionelt levervæv. Man kan således kurere sig selv. Det er dog meget individuelt hvor hurtigt processen går og for nuværende er der ikke medicin, som med sikkerhed virker.

Men der forskes på livet løs i mulige behandlinger mod arvæv i leveren og her i Center for Leverforskning har vi blandt andet to spændende projekter i gang; effekten af tarm-venlig antibiotika og ernæringsdrik mod leversygdom. Har man skrumpelever bliver man tilknyttet et skræddersyet forløb på hospitalet.

Hvad kan leveren ikke tåle?

Revisionsdato: 28.11.2022 De fleste lægemidler omsættes via leveren. Læs om medicinens vej i kroppen, På beskrivelserne af de enkelte lægemidler her på min.medicin.dk kan der i afsnittet «Særlige advarsler» eller «Bør ikke anvendes» stå, at medicinen skal bruges med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Det er derfor vigtigt, at du gør lægen opmærksom på det, hvis du har nedsat leverfunktion, når du skal have medicin. Lægen vil nogle gange ændre medicindosis eller vælge et andet præparat, som du bedre kan tåle. Leveren Leveren fungerer som filter for blodet. I leveren nedbrydes en lang række lægemidler, hvorefter de udskilles via galde.

Hvis leverens evne til at filtrere blodet — eller nedbryde lægemidler — er nedsat, vil de lægemiddelstoffer, der er i blodet, ophobes i kroppen. Det kan give en overdosering af medicinen og i værste fald bivirkninger, Leverens evne til at omsætte medicin kan være nedsat af forskellige årsager.

Det kan være arvelige forhold eller overforbrug af alkohol, som kan give skrumpelever, Leversygdomme som eksempelvis leverbetændelse kan også påvirke leverens evne til at omsætte medicin. Alder kan også spille en rolle. Ved fødslen, og endnu mere udtalt hos for tidligt fødte, er mange organer endnu umodne, og leverens evne til at omsætte lægemidler er ikke fuldt udviklet endnu.

Leverens evne til at omsætte medicin nedsættes som regel ikke væsentligt med alderen. Måling af leverfunktion Lægen kan undersøge din leverfunktion ved en blodprøve, Læs mere om medicinens vej i kroppen,

Kan stress påvirke leveren?

Leverens relation til følelser, bevidsthed og stress — Fra den klassiske kinesiske medicin har det gennem årtusinder været et faktum, at organerne er knyttet til vores følelsesliv. Således er f.eks. vrede og hidsighed samt kognitive aspekter som planlægning og beslutningsdygtighed relateret til leveren.

I den kinesiske medicin ses leveren som hovedorganet for Qi-energien (livsenergien). Leverens opgave er at sikre flowet af Qi-energien, således at den kan flyde frit i hele kroppen. Stress, frustration, hidsighed, vrede, irritation og uforløste følelser vil blokere Qi-energiens frie flow hvorved f.eks.

mavens og miltens arbejde forstyrres. Denne kinesiske opfattelse af leveren og livsenergien ligger tæt op af nye opdagelser indenfor f.eks. psykoneuroimmunologien, hvor forskerne har dokumenteret, at negative følelser kan intensivere en række sygdomme, hvor årsagen skal findes i immunsystemet.

  • Inflammation er blevet koblet sammen med en række tilstande, som er associeret med aldring herunder kredsløbssygdomme, knogleskørhed (osteoporose), gigt, type 2 diabetes, visse former for cancer, Alzheimer’s med mere.
  • Produktionen af proinflamatoriske cytokiner, som har indflydelse på ovennævnte samt andre tilstande, kan direkte stimuleres af negative følelser og stressfulde oplevelser.

Leveren belastes af negative følelser så som stress, hidsighed, frustration, vrede, irritation og uforløste følelser. Negative følelser kan være årsag til en øget produktion af proinflammatoriske cytokiner, som kan udløse inflammatoriske tilstande i vores væv. Hvor Sidder Leveren Som tidligere nævnt deltager leveren meget aktivt i vores immunrespons på bakterier, virus og andre mikroorganismer via kroppens cytokiner, leverens Kupfferceller, de C-reaktive proteiner og komplementsystemet. Set fra et logisk perspektiv giver det altså mening, at leverens deltagelse i immunresponsen kan forstyrres gennem følelser så som vrede, stress, frustration og irritation.

  • Selv om psykoneuroimmunologien har leveret beviset for, at vores følelser og organer ikke kan adskilles, er der nok ingen der kender den fulde sandhed om krop og psyke endnu.
  • I lyset af dette, bør det også være acceptabelt at fremføre ideer og «toldfrie» tanker om sammenhængen mellem f.eks.
  • Leveren og sindet, indtil ny forskning kan modbevise alternative teser.

Jeg har derfor lyst til at bidrage med mine egne observationer og de erfaringer som jeg har gjort gennem mine 20 års kliniske praksis. Baggrunden for min tese er, at leveren som udgangspunkt både er et afgiftnings/nedbrydningsorgan ligesom leveren virker opbyggende og nydannende på f.eks.

  1. Proteiner.
  2. Analogt med disse grundlæggende funktioner i leveren, er det min erfaring at mennesker, som lever med ulevedygtige og forgiftende tanke- og adfærdsmønstre også genererer flere negative følelser, mens mennesker, som inaktiverer og nedbryder destruktive adfærdsmønstre og i stedet løbende opbygger et konstruktivt og bæredygtigt sind, støtter leverens funktioner på sund vis.

At fastholde had, bitterhed og vrede forgifter altså kroppen, mens udvikling, som sigter mod tilgivelse, accept, tolerance, ærlighed og åbenhed afgifter og aflaster leverens arbejde. Da krop og psyke hænger sammen, vil omlægning af livsstil herunder diæt, motion samt personlig udvikling altså virke styrkende og afgiftende på leveren.

  1. Omvendt vil en stimulerende leverbehandling ikke kun virke fysisk afgiftende, men også forløsende og udrensende på gamle følelsesmæssige belastninger og adfærdsprogrammer.
  2. VIGTIGT! Hvis du er i tvivl om du lider af en leversygdom, eller oplever symptomer, som kunne stamme fra leveren, bør du altid henvende dig til din læge.

Artiklen må ikke opleves som en diagnose eller behandling, men tjener kun til generel oplysning. : Hjælp, støt og afgift din lever – en komplementær strategi i kampen mod velfærdssygdomme

Hvordan får man tjekket sin lever?

Både ved en almindelig undersøgelse og ud fra blodprøver kan man afklare graden af skade på leveren. Der vil i de fleste tilfælde også blive foretaget en ultralydsundersøgelse af leveren. Nogle gange udtager lægen også en vævsprøve ved nålestik i leveren (leverbiopsi).

Hvordan føles smerter i bugspytkirtlen?

Hvad er symptomerne? — Pludseligt opståede mavesmerter er det hyppigste symptom. Smerterne er typisk lokaliseret opadtil eller omkring navlen, og kan stråle om til ryggen, op mod brystet eller ud mod siden. Mange patienter har kvalme og opkastninger, og føler sig alment dårligt tilpas.

Hvad sidder der i højre side af maven?

Blindtarmsbetændelse Appendicitis acuta (Latinsk betegnelse) Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet Blindtarmsbetændelse er en hyppig årsag til mavesmerter. Mavesmerterne starter i den øverste del af maven eller omkring navlen.

Senere flytter smerterne ned under navlen og ud til højre for midten. Kvalme, opkastning og feber kan forekomme. Hvis du har mistanke om blindtarmsbetændelse, skal du ringe til lægen med det samme. Blindtarmen er en lille udposning på tyktarmen. Den er placeret i højre side af maven under navlen. Dens længde er omkring 10 cm, bredden hyppigst 1 cm.

Funktionen af blindtarmen er ukendt. Betændelse i blindtarmen er en hyppig årsag til mavesmerter. Blindtarmsbetændelse forekommer især i 20-30 års alderen, men kan ses hos alle. De hyppigste klager ved blindtarmsbetændelse er mavesmerter, kvalme eventuelt med opkastning og feber.

Mavesmerterne starter i den øverste del af maven eller omkring navlen. Senere flytter smerterne ned under navlen og ud til højre for midten. Smerterne er vedvarende og forværres ved bevægelse. Hvis du ligger stille i sengen går det meget godt, men så snart du vil svinge benene ud af sengen og gå omkring forværres mavesmerterne.

Sygdommen begynder oftest uden feber. Senere får halvdelen temperaturforhøjelse til mellem 37,6ºC og 38,5ºC. Hver 3. med blindtarmsbetændelse får slet ikke feber. Nogle får altså lettere temperaturforhøjelse, medens andre slet ikke får feber. Det er meget sjældent, at blindtarmsbetændelse giver anledning til temperaturforhøjelse over 39,5ºC.

  1. Typisk vil det gøre ondt, hvis du trykker på maven — under navlen i højre side.
  2. De fleste vil også få ondt her, når de hoster.
  3. Blindtarmsbetændelse er en vanskelig diagnose at stille — også for lægerne.
  4. Halvdelen af dem, der bliver opereret, fordi lægerne mener, der er tale om blindtarmsbetændelse, viser sig ikke at have blindtarmsbetændelse — der er her en anden årsag til mavesmerterne.

Er blindtarmen fyldt med betændelse, kan den gå i stykker. Det er det samme, der kan ske med en bums eller byld, pludselig springer den og tyk pus løber ud. Hvis blindtarmen springer vil smerterne i maven tage til og temperaturen stige — typisk til mellem 38,5ºC og 39,0ºC.

  • Da der løber pus ud af blindtarmen, er der en risiko for at betændelsen kan sprede sig inde i maven.
  • Hvis det sker, vil temperaturen stige yderligere, mavesmerterne tiltager og du vil føle dig alvorlig syg (ligger helt stille i sengen, har besvær med at tale fornuftigt, føler du er ved at besvime).
  • Hvis lægerne mistænker, at du har blindtarmsbetændelse, vil de operere så hurtigt som muligt.

Ved operationen fjernes blindtarmen. Det er meget sjældent, der tilstøder komplikationer til operationen. Under 3% af dem, der opereres, vil udvikle betændelse i såret eller i maven. Det vigtigste er at ringe til lægen med det samme, hvis du har mistanke om blindtarmsbetændelse.

Kan leveren give smerter i ryggen?

Organsystemet og rygsmerter​ — Organsystemet kan i mange tilfælde forårsage refererede smerter til ryggen. Hvis eksempelvis leveren ikke er sund på baggrund af dårlig livsstil vil leveren sende smertesignaler til ryggen.

Hvad sidder lige under ribbenene i højre side?

Leveren er det største organ i kroppen og befinder sig lige under ribbenene på højre side øverst i maven.

Hvordan kan jeg rense min lever?

Detox-kure, der lover at rense kroppen for giftstoffer, er populære i januar. Men har kroppen og leveren overhovedet brug for det? Nej, en rask lever ‘detoxer’ nemlig blodet helt af sig selv. Af Johanne Kragh Hansen. Artiklen er oprindeligt publiceret på Forskerzonen, videnskab.dk,, 16-01-2020 I december har mange af os svært ved at modstå fristelser.

  • Overskuddet af alkohol og kalorier betyder, at leveren bliver fyldt med fedt, såkaldt fedtlever.
  • Når januars dårlige samvittighed rammer, kan man derfor nemt få lyst til at følge én af de mange udrensningskure for leveren, såsom sellerikuren eller candidakuren.
  • Disse og andre ‘fantastiske’ detoxkure skulle efter sigende hjælpe leveren med at rense alle giftstofferne ud af kroppen.

På nettet findes der detoxkure med blandt andet sellerijuice, homøopatiske leverdråber, akupunktur, te, kapsler indeholdende mælkebøtterod, ingefær, gurkemeje, artiskok med mere, tarmskylninger eller organmassage. Man kan sågar komme på et onlinekursus i udrensning.

  • Urene lover overskud, styrket immunforsvar, bedre fordøjelse, udrensning og en naturlig glød.
  • Eneste problem? Kroppen og leveren har ikke brug for en detoxkur for at rense kroppen.
  • Det klarer en rask lever helt af sig selv! » Kroppen og leveren har ikke brug for en detoxkur for at rense kroppen.
  • Det klarer en rask lever helt af sig selv! Johanne Kragh Hansen, læge ved Center for Leverforskning Sådan renser leveren din krop Leveren fungerer som kroppens rensningsfilter, der sørger for at nedbryde medicin, udtjente proteiner, hormoner eller blodceller, der ikke kan genbruges.

Leveren starter med en nedbrydelsesproces af de forskellige bestanddele, hvorefter det udskilles med galdesaltene til tarmen eller via nyrerne til urinen. Leveren omsætter alkohol til acetat, der er harmløst, og som efterfølgende kan lagres som energi eller fedt.

Under normale omstændigheder ‘detoxer’ leveren altså vores blod helt af sig selv, helt uden vi tænker over det. Du kan læse meget mere om leverens funktion i artiklen ‘Hvad laver en lever’ eller i boksen ‘Lær mere om leverens funktion’ under artiklen. Læs mere: ‘Fedtlever og kost — er der en sammenhæng?’ Decembers flæsk og alkohol sender leveren på overarbejde Leveren kan altså detoxe blodet under normale omstændigheder.

Men de mange julefrokoster og den fede mad i december, er jo ikke helt normalt. Så hvad er problemet egentlig? Jo, for meget alkohol irriterer levervævet og forstyrrer leverens fedtstofskifte, hvilket kan skabe fedtlever og irritation i levervævet. Irritationen er oftest en form for mild fedtleverbetændelse, som man ikke kan mærke selv.

  1. Overskydende energi fra kosten kan ligesom alkohol give fedtlever.
  2. Fedtet ligger som fedtdråber inde i levercellerne.
  3. Hvilket betyder, at cellerne kan svulme op og i sidste ende kan levercellerne sprænge indefra.
  4. Hvis man har udviklet fedtlever på baggrund af øget kalorieindtag, kaldes det ikke-alkoholisk fedtleverbetændelse og kan ligesom alkoholisk fedtlever gøre, at leveren med tiden danner kroniske arvævsforandringer og skrumpelever.

Læs mere: ‘Hvad er leverbetændelse?’ Leveren har brug for de rigtige byggesten Et godt sted at starte er at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol. Lavrisikogrænserne anbefaler, at:

kvinder bør max drikke 7 genstande om ugen mænd bør max drikke 14 genstande om ugen stop før 5 genstande ved samme lejlighed

Derudover passer man på sin lever ved at følge fødevarestyrelsens 10 kostråd ( se kostrådene her ) eller følge en anden kostplan, som betyder, at man spiser varieret. Det vigtigste er, at leveren får alle de byggesten fra kosten, som den skal fordele ud til resten af kroppen.

Kan en lever helbrede sig selv?

Hvorfor hedder det skrumpelever? Skrumpelever kaldes cirrose på fagsprog. Skrumpelever er en sygdom, hvor leveren er fyldt med arvæv – fibrose – i sådan en grad at leveren bliver knudret og dens funktion bliver nedsat. Arvæv/fibrose opstår på grund af skade på vævet.

Ligesom ved et sår, skal arvævet lappe skaden og gøre vævet mere modstandsdygtigt, men gradvist vil den store mængde arvæv gøre leveren knudret og fange levercellerne i et stift net. Dette net forhindre levercellerne i at kommunikere med hinanden, blodbanen og galdegangene og leverfunktionen bliver nedsat.

Således «skrumper» den arbejdende lever, selvom selve leveren har en helt normal størrelse. Kan man mærke skrumpelever? Man kan ikke mærke at man har arvæv i leveren. Men leveren er ansvarlig for ca.200 forskellige funktioner og når leverfunktionen bliver svært nedsat, som ved skrumpelever, vil man kunne opleve en lang række symptomer.

  • Det kan være vand i maven (ascites), styrtblødninger fra spiserøret (varicer), dårligt immunforsvar med øget antal infektioner, gul hud (gulsot, ikterus), hudkløe, koncentrationsbesvær, træthed, vægttab og nedsat muskelstyrke.
  • I sjældne tilfælde kan man udvikle leverkræft, som kan give mavesmerter.
  • Alle disse symptomer kan dog også opstå på grund af andre sygdomme end skrumpelever.

Derfor er det vigtigt at blive grundigt undersøgt på en leverafdeling. Fordi man ikke selv kan mærke arvæv i leveren, kan der gå mange år før man selv eller lægen opdager begyndende skrumpelever. Det betyder desværre at 3 ud af 4 med skrumpelever, først bliver opdaget når de kommer til lægen med symptomer på nedsat leverfunktion.

  • Hvilke symptomer giver skrumpelever? Som nævnt betyder skrumpelever at levercellerne er fanget i et stift net af arvæv/fibrose og leverfunktionen bliver nedsat.
  • Dette net gør at blodet får svært ved at løbe ind i leveren og blodet vil nu søge ad andre omfartsveje.
  • Disse omfartsveje danner åreknuder i mavesækken og spiserøret, som er særligt udsatte for at briste og styrtbløde.

Derudover bliver lever-venen utæt og væske fra blodet kan sive ud i maven (ascites) og blive bosted for bakterier og infektioner. Imens kan affaldsprodukter fra tarmen søge den anden vej: Ind i blodbanen. Disse affaldsprodukter kan påvirke hjernen og gøre én utilpas, konfus og i værste tilfælde føre til koma.

  1. Andre konsekvenser ved skrumpelever er blandt andet en øget blødningsrisiko, da leveren bidrager med vigtige blod-størknings-komponenter, en dårlig blod-saltbalance og blod-fedtbalance, samt skade på nyrer, lunger og hjerte.
  2. Derudover kan den vedvarende skade på leveren føre til leverkræft.
  3. Hvorfor får man skrumpelever? Arvævet opstår som følge af skade på leveren.

Denne skade kan komme af forskellige årsager; leverbetændelse (hepatitis A, B, C), autoimmune sygdomme i lever og galdeveje, medicin og giftstoffer, samt fedt og alkohol — eller en kombination heraf. Fedtophobning i leveren, særligt i kombination med diabetes type 2, vil over en lang årrække kunne føre til skrumpelever og vi ser desværre en stigning i antallet af patienter med skrumpelever som følge af svær overvægt.

I Danmark er den hyppigste årsag dog fortsat alkohol, som er synderen bag 80% af tilfældene af skrumpelever. Læs mere: ‘Hvad er leverbetændelse?’ Hvem får skrumpelever? Det er heldigvis langt fra alle med et alkoholoverforbrug og/eller fedtlever, som udvikler skrumpelever. Oftest tager det mange år; 10-30 år, at udvikle skrumpelever, men vi ved at nogle individer er særligt sårbare, hvorimod andre er særligt modstandsdygtige overfor leverskade.

Det hænger formentlig sammen med forskellig genetik og tarmflora, og vi forsker derfor i at forstå denne forskel. Vi ved dog at kombinationen af flere risikofaktorer; fx alkoholoverforbrug, overvægt og diabetes type 2 øger risikoen for skrumpelever betydeligt.

  1. Hvor meget alkohol skal der til for at få skrumpelever? Det ved man desværre ikke.
  2. Som god tommelfingerregel er man på den sikre side hvis man holder sig under Sundhedsstyrelsens lavrisiko-anbefaleringer; max 7 genstande/ugen for kvinder og 14 genstande/ugen for mænd, hvorimod man er i særligt høj risiko hvis man overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko-anbefalingerne; 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande/ugen for mænd.

Men som beskrevet, er der en stor individuel forskel på hvor sårbar man er overfor leverskade. Cirka 10% af mennesker med et overforbrug af alkohol vil udvikle betydeligt med arvæv i leveren. Af disse vil 10-20 % udvikle alkoholbetinget skrumpelever. Læs mere: ‘Hvorfor skader alkohol leveren?’ Hvad kan man gøre ved skrumpelever? Heldigvis kan leveren under de rette betingelser reparere sig selv.

Dette er en helt unik funktion som kun leveren har. Det betyder for eksempel at begrænser man sit alkoholindtag og/eller taber fedt fra leveren, vil den med tiden kunne danne nyt, funktionelt levervæv. Man kan således kurere sig selv. Det er dog meget individuelt hvor hurtigt processen går og for nuværende er der ikke medicin, som med sikkerhed virker.

Men der forskes på livet løs i mulige behandlinger mod arvæv i leveren og her i Center for Leverforskning har vi blandt andet to spændende projekter i gang; effekten af tarm-venlig antibiotika og ernæringsdrik mod leversygdom. Har man skrumpelever bliver man tilknyttet et skræddersyet forløb på hospitalet.