Hvor Meget Har Jeg Indbetalt Til EfterlN?

Hvor Meget Har Jeg Indbetalt Til EfterlN
Med post eller på hjemmesiden – – Enten har man fået en årsopgørelse over sine efterlønsbidrag med posten, eller også kan man logge på sin A-kasses hjemmeside og se tallene der, siger Vivi Arnholdus, der er forsikringschef i Frie Funktionærers A-kasse.

  • På årsopgørelsen kan du se det beløb, som du minimum skal have tilbage.
  • Og som udgangspunkt er det en god forretning at have indbetalt efterlønsbidrag, understreger forsikringschefen.
  • Det beløb, som man betalte i det pågældende år, f.eks.2007, var den dagpengesats, der var gældende på det tidspunkt.

Skal man have pengene retur, er det den dagpengesats, der er gældende på udbetalingstidspunktet f.eks.2011, fortæller hun.

Hvor meget har jeg stående til efterløn?

Efterlønssatser 2023 (Alle satser er før modregning af pensioner)

Ret til efterløn som: Beløb pr. måned *
Fuldtidsforsikret (Sats 91%) 17.952 kr.
Deltidsforsikret (Sats 91%) 11.969 kr.
Fuldtidsforsikret (Sats 100%) 19.728 kr.
Deltidsforsikret (Sats 100%) 13.152 kr.

Hvor lang tid har jeg betalt til efterløn?

Vær opmærksom på: – Efterløns- og pensionsalderen genvurderes løbende. Vi kender derfor endnu ikke din egentlige efterløns- og pensionsalder.

For at kunne gå på efterløn skal du:

have været medlem af a-kassen i mindst 30 år, og senest fra den dag, du fyldte 30 år. have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år, og senest fra den dag, du fyldte 30 år.

Derudover er der en række betingelser, som er fælles for alle. Se de betingelser for at gå på efterløn, som gælder for alle.

Kan man undgå modregning i efterløn?

Du kan altså ikke undgå modregningen ved at udskyde overgangen til efterløn. Det er som udgangspunkt værdien af dine pensionsopsparinger ved efterlønsalderen, der bestemmer, hvor stor reduktionen i din efterløn bliver. Det gælder også pensioner, som du venter med at få udbetalt.

Hvad sker der med mine penge hvis jeg ikke går på efterløn?

Hvis du fortsætter med at arbejde, efter du har fået dit efterlønsbevis, har du mulighed for at få en skattefri præmie på op til 170.448 kr. (2023-tal). Størrelsen på præmien fastsættes ud fra, hvor meget du har arbejdet efter du har fået dit efterlønsbevis.

Kan det betale sig at indbetale til efterløn?

Pensionsselskab: Efterløn er stadig en god investering for mange I årtier har skiftende regeringer forsøgt at lægge efterlønnen i graven. Og gentagne gange er den blevet forringet for at få danskerne til at forlade ordningen. Men for mange lønmodtagere kan efterløn stadig være det bedste opsparingsvalg til alderdommen, lyder det nu fra pensionsselskabet PFA.

Forbrugerøkonom Carsten Holdum har i en ny analyse sammenlignet efterlønsordningen med andre pensionsopsparinger. Og hans konklusion er klar. – For halvdelen af den danske befolkning ligner det stadig en attraktiv ordning, siger han. Det er især de lavest lønnede danskere – som kun har en lille pensionsopsparing ved siden af efterlønnen – der står til at tjene på at være med.

– Har du ingen pensionsopsparing, er det entydigt en god idé at betale til efterløn, fastslår Carsten Holdum. For dem, der har en indkomst på 300.000 kroner og derunder, vil indbetaling til efterløn i de lovkrævede 30 år give, hvad der svarer til et årlige afkast på 3,8%.

  1. Efter omkostninger, skat og inflation,
  2. Hvilket er markant bedre end de 2,6%, du ifølge PFA kan forvente af en opsparing hos et pensionsselskab.
  3. 3,8% er meget højt, lyder vurderingen fra PFAs økonom.
  4. Samtidig er indbetaling til efterlønnen ifølge Carsten Holdum mindre risikabel end andre pensionsordninger.

– Ved en pensionsopsparing, hvor du selv sparer dine penge op, tager du jo en risiko ude på markedet. Aktiekurserne kan gå op og ned. Der kan komme en uventet finanskrise. Når du er inde i efterlønsordningen, så har du et tilsagn om en ydelse fra staten, siger han.

  • I analysen fra PFA er der bl.a.
  • Regnet på en 35-årig lønmodtager med en årlig indkomst på 300.000 kroner, som betaler til efterlønsordningen indtil sin 65-års fødselsdag.508 kroner om måneden i 30 år.
  • Med det lovbestemte skattefradrag på ca.25% svarer de 508 kroner til en samlet indbetaling på 135.000 kroner over 30 år.

For de penge får lønmodtageren ca.270.000 kroner retur – fordelt med 90.000 om året over tre år, når han går på efterløn. Svarende til en årlig forrentning på 3,8%. Det er ca. en tredjedel af alle danskere i aldereren 30-64 år, der i dag tjener under 300.000 kroner om året.

  1. Om efterløn er en god idé for andre med større indtægter, afhænger af din løn og den dermed forventede pensionsopsparing.
  2. For opsparet pension skal nemlig modregnes i det beløb, der udbetales i efterløn.
  3. Og jo større pension, du har, jo mindre får du ud af de 508 kroner, du indbetaler til efterlønnen.

– Stadig ved 400.000 kroner må man sige, at efterlønnen – når man knastørt bare ser på tallene – er et bedre tilbud end at spare op på egen hånd, siger Carsten Holdum. Ved en årsindtægt på 400.000 kroner er forrentningen af efterlønnen ifølge analysen faldet til 2,7%.

  1. Dog stadig et mulehår bedre end de 2,6%.
  2. Seks ud af ti danskere i alderen 30-64 år tjener idag under 400.000 kroner om året.
  3. Efterløn er en ordning, der giver mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet tre år før folkepensionsalderen.
  4. For at komme med i ordningen skal du være medlem af en a-kasse.
  5. Du skal betale efterlønsbidrag i 30 år.

Efterlønsbidraget er i dag 508 kr. om måneden. Når du går på efterløn tre år før din folkepensionsalder, får du udbetalt 223.596 kroner før skat om året indtil folkepensionen. Dog modregnes anden pension, du har opsparet, i den efterløn du får udbetalt.

Og har du sparet meget op, kan din efterløn ende i 0. En af begrundelserne for efterlønnen, da den blev indført i 1978, var hensynet til personer, som er nedslidte af fysisk eller psykisk krævende arbejde. Hvis du tjener 500.000 kroner eller mere, tilhører du den femtedel af danskerne mellem 30-64 år, der betaler topskat.

Og så kan efterløn ifølge analysen ikke længere betale sig. – Dette skyldes, at med høj løn og en almindelig pensionsordning, så bliver pensionsdepotet stort og giver modregning i efterlønnen med 4%. Dermed bliver efterlønsydelsen så lille, at afkastet i efterlønsordningen bliver lavere, end det som man kan forvente ved at investere selv via frie midler eller i en pensionsopsparing, forklarer Carsten Holdum og konkluderer: – Efterlønsordningen kan fortsat betale sig for flertallet af befolkningen,

See also:  Hvor Mange Liter Vand Skal Man Drikke Om Dagen?

Blot skal man sikre sig, at ens løn ikke stiger til topskat. Han erkender, at det kan være svært som ung og regne ud, om det så senere i livet viser sig at være en god idé at have indbetalt til efterløn. – Det handler om, hvor meget pension man sparer op gennem hele sit liv. Det kan være svært at vurdere som 30-årig om ens løn er lav og også vil være det resten af mit liv.

Bordet fanger, hvis ens karriere pludselig går godt og pensionsopsparingen vokser. Så er man fanget mellem et stort pensionsdepot og efterlønnen, forklarer han.

Løn og efterløn følger inflation, men stiger ikke Forventet afkast på pension er 2,6% efter skat/omkostninger.

: Pensionsselskab: Efterløn er stadig en god investering for mange

Hvad er 2 års reglen ved efterløn?

Husk 2 års reglen – Hvis du ikke går på efterløn eller venter med det til der er gået mindst 2 år regnet fra datoen på dit efterlønsbevis (der skal være indberettet mindst 3.120 timer i perioden) få efterløn med den højeste sats. Du har også mulighed for at at fortsætte med at optjene skattefri præmier, hvis du arbejder i hele eller en del af din efterlønsperiode.

Hvor kan jeg se min skattefri præmie?

Du kan højst få 12 præmier – Hvis du får dagpenge eller efterløn i perioden, fra du opfyldte udskydelsesreglen, og indtil du går på folkepension, kan din præmie blive nedsat. Kontakt din a-kasse for mere information om skattefri præmie.

Kan man få sin efterløn udbetalt uden at betale skat?

Vedtaget: Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2022 Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget, at man kan vælge at framelde sig efterlønsordningen og få sine indbetalte bidrag udbetalt kontant og skattefrit i 1. halvår af 2022.

  1. Det sker som led i udmøntningen af aftalen om tidlig pension.
  2. Har man indbetalt efterlønsbidrag, og har man ikke tidligere valgt at få bidragene udbetalt, får man nu igen mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få sine indbetalte bidrag udbetalt kontant og skattefrit.
  3. Muligheden for kontant og skattefri udbetaling omfatter også fleksydelsesordningen.

Det gælder i perioden fra 1. januar 2022 til 30. juni 2022 for personer, der pr.1. januar 2022 endnu ikke har nået efterlønsalderen. Det fremgår af et lovforslag, som Folketinget har vedtaget tirsdag den 4. maj 2021. Der blev med aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, som blev indgået tilbage i 2017, givet en tilsvarende mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit i 1.

  1. Halvår af 2018.
  2. Lovforslaget udmønter en del af aftalen om tidlig pension, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i oktober 2020.
  3. Aftalepartierne var enige om, at der skulle være gode muligheder for at ændre sin beslutning om tilbagetrækning i lyset af indførslen af tidlig pension pr.1.

januar 2022. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: – Jeg er glad for, vi igen giver mulighed for, at man kan få sine efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit. Det giver fleksibilitet og mulighed for, at man kan justere sine tilbagetrækningsplaner og vælge det, man synes passer bedst ind i ens liv.

Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at vi indfører en ret til tidlig pension til dem, der er startet tidlig på arbejdsmarkedet og har haft et langt arbejdsliv. Mange vil opnå en økonomisk gevinst ved at få udbetalt sit efterlønsbidrag og overgå til tidlig pension fremfor at blive i efterlønsordningen.

: Vedtaget: Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2022

Hvor meget får man i efterløn som 64 årig?

Efterlønssatserne 2023 – Du får samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 procent af den indtægt, du tidligere har haft – men højst dagpengenes maksimumsbeløb. Går du på efterløn, når der er tre år eller mere til folkepensionsalderen, kan du højst få et beløb, der svarer til 91 procent af højeste dagpengesats. Satser for efterløn 2023

Pr. måned Pr. år
Fuldtidsforsikrede (91%) 17.952 kr. 215.424 kr.
Fuldtidsforsikrede (100%) 19.728 kr. 236.736 kr.
Deltidsforsikrede (91%) 11.968 kr. 143.616 kr.
Deltidsforsikrede (100%) 13.152 kr. 157.824 kr.

Hvor mange timer skal man have for at få højeste efterløn?

Hvem kan få efterløn? For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

Du skal være medlem af en a-kasse. Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 66 år fra 2014 til 2036. Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978. Det kaldes fortrydelsesordningen – det kan din a-kasse oplyse nærmere om i dit konkrete tilfælde. Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde indkomstkravet, dvs. have haft en indtægt på 254.328 kr. (2023) inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du have haft en indtægt på 169.548 kr. (2023) inden for de sidste tre år. I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for tre år. Og i visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen. Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse. Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1970, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid. Så længe kan du få efterløn:

Så længe kan du få efterløn

Fødselsdato Efterlønsalder Folkepensionsalder År med efterløn
Frem til 31-12-1953 60 65 5
01-01-1954 til 30-06-1954 60½ 65½ 5
01-07-1954 til 31-12-1954 61 66 5
01-01-1955 til 30-06-1955 61½ 66½ 5
01-07-1955 til 31-12-1955 62 67 5
01-01-1956 til 30-06-1956 62½ 67
01-07-1956 til 31-12-1958 63 67 4
01-01-1959 til 30-06-1959 63½ 67
01-07-1959 til 31-12-1962 64 67 3
01-01-1963 til – 65 68 3

Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen. Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn. Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning.

Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom.

  1. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.
  2. A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves.
  3. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret skal have haft en indtægt på 254.328 kr. (2023) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste tre år.

Som deltidsforsikret skal du inden for de sidste tre år have haft en indtægt på 169.548 kr. (2023) eller 1.258 løntimer. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn. Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn.

Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive. Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig. Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen.

Arbejdet skal svare til ca.30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere. Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 pct. Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn. Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs.

at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af. A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen. Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn. A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Hvordan beregner man sin efterløn?

Efterlønssatsen afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Beregning af efterløn er baseret på din tidligere indtægt. – Beregning af efterløn sker som udgangspunkt ud fra de 12 måneder, hvor du har fået mest i løn, inden for de sidste 24 måneder – talt tilbage fra den dag du har ret til efterløn.

For at kunne få den højeste sats, skal du have haft en gennemsnitlig månedsløn på mindst 23.826 kr. som fuldtidsforsikret og mindst 15.884 kr. som deltidsforsikret (2023-tal). Du kan få op til 90 % af din tidligere indtægt, dog højst den maksimale dagpengesats. Er du født i perioden 1. januar 1956 til 31.

december 1958 kan din efterløn som udgangspunkt højest være 91% af den højeste dagpengesats. Den kan dog være op til højeste dagpengesats, hvis du udskyder din overgang til efterløn, mens du stadig arbejder i et bestemt omfang. Det kan du læse mere om her Fordele ved at vente med efterløn.

Hvad skal jeg betale i skat når jeg går på efterløn?

Arbejde – Frivilligt ulønnet arbejde og aktiviteter kan under visse omstændigheder udføres uden, at der sker fradrag i din efterløn. Arbejdet skal dog godkendes af a-kassen, inden du påbegynder det. Der er også flere eksempler på indtægter, der ikke medfører fradrag i din efterløn.

  • Som udgangspunkt kan du have frivilligt, ulønnet arbejde op til 65 timer om måneden uden at få fradrag i din efterløn.
  • Du må arbejde, så meget som du vil som lønmodtager, men timerne skal fradrages i din efterløn efter reglerne for fradrag i dagpenge.
  • Der gælder et særligt lempeligt fradrag for indtægt ved arbejde op til 41.164 kr.

årligt (2022-niveau).

Hvor meget kan jeg få tilbagebetalt i efterlønsbidrag?

Hvor meget kan man få udbetalt i efterløn? – Efterlønnen bliver udbetalt med en sats på op til 19.351 kr. pr. måned før skat, hvis du er fuldtidsforsikret. Det svarer til 232.212 kr. om året før skat. Får du efterløn i 3 år, svarer det til et beløb på ca.700.000 kr. før skat. Altså meget mere, end hvad du kan få tilbagebetalt i efterlønsbidrag her og nu.

Kan man gå på efterløn hvis man ikke er i arbejde?

Betingelser for at kunne gå på efterløn – Du kan gå på efterløn fra både beskæftigelse, ledighed og delpension, hvis du opfylder følgende betingelser. Regler for efterløn:

Du skal være nået din efterlønsalder Du skal opfylde to anciennitetskrav: 30 års medlemskab af en a-kasse samt et tilsvarende antal års indbetaling af efterlønsbidrag. Der findes dog en overgangsordning (se nedenfor). Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Min A-kasse skal derfor vurdere, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være, hvis du har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Du skal være dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset udstedes. Hvis du er ledig, må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op. Hvis du har et efterlønsbevis, er det dog ikke en betingelse, at du er rask på overgangstidspunktet. Du skal være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land. Der gælder særlige regler, hvis du har arbejdet eller været forsikret i udlandet. Du skal søge Min A-kasse om tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, mens du er på efterløn. Du skal have minimum et halvt års fuldtidsarbejde i Danmark inden for de seneste tre år, hvis du også har haft arbejde i udlandet.

Hvad kan bedst betale sig efterløn eller Arne pension?

Efterløn eller Arne-pension – hvad betaler sig bedst? Måske er du gået på efterløn. Eller måske kan du få efterløn, men venter. Det store spørgsmål er, hvad der betaler sig bedst: Efterløn eller tidlig pension? Fra 1. august kan man begynde at søge om retten til at gå på tidlig pension – også kaldet Arne-pension.

Samtidig bliver det muligt at skifte fra efterløn til tidlig pension, selvom man allerede er gået på efterløn. Andre skal vælge mellem den ene eller den anden ordning. Beslutningen kan få stor betydning flere år frem og betyde forskellen på mange tusinde kroner. – Desværre kan man ikke sige generelt, hvad der betaler sig bedst for alle.

Det vil være individuelt, siger a-kassens efterlønsekspert Gitte Bek Frandsen. For de to ordninger er forskellige, selv om begge giver mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Efterlønnen er højere, og har lavere modregning for lønarbejde, men højere modregning for pension.

Tidlig pension har lavere ydelse, og højere modregning for lønarbejde, men lavere pensionsmodregning. – Det vil være forskelligt, hvad der bliver tungen på vægtskålen for hver enkelt. Har man en meget høj pensionsopsparing, så kan det være, at det udhuler efterlønnen så meget, at tidlig pension betaler sig bedst, fordi der er et bundfradrag i tidlig pension, før man modregnes, fortæller Gitte Bek Frandsen.

– Har man tænkt sig at arbejde en del, så kan efterløn formentlig bedst betale sig, da lønarbejde modregnes hårdere i tidlig pension, og hvis éns pensionsopsparing samtidig er beskeden, så vil efterlønnen måske være mest attraktiv, tilføjer hun.

Hvad er fordelen ved at indbetale til efterløn?

Skattefri præmie – Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, og du bliver på arbejdsmarkedet, efter du har nået efterlønsalderen, optjener du for hver 481 timers arbejde en skattefri præmie, Hver præmie er på 14.204 kr. (2023) for fuldtidsforsikrede og 9.469 kr. (2023) for deltidsforsikrede.

Er det en god ide at få udbetalt sin efterløn?

Er det en god ide for mig? – Det er naturligvis individuelt, om det er en god ide at få sin efterløn udbetalt. Først og fremmest skal du vurdere, om du forventer at gå på efterløn, eller om du vil arbejde helt ind til din folkepension. I det øjeblik du får dit efterlønsbidrag udbetalt, frasiger du dig nemlig muligheden for at gå på efterløn.

Vink farvel til seniorjob og fleksydelsesordning Får du din efterløn udbetalt, frasiger du dig retten til efterløn.Det betyder derfor også, at du frasiger dig muligheden for at få et seniorjob, hvis du har opbrugt din dagpengeret mindre end fem år før din efterlønsalder. Det er en særlig ordning, hvor din bopælskommune har pligt til at tilbyde dig en ansættelse på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Er du i fleksjob, mister du ligeledes muligheden for fleksydelsesordningen.

Gå glip af endnu større gevinst Selvom det er fristende at få sin efterløn udbetalt, så kan du faktisk ende med at gøre en bedre forretning ved at lade dem stå. Hvis du fortsætter med at arbejde frem til din folkepensionsalder, kan du nemlig optjene en skattefri bonus på op til cirka 167.000 kr. Det er altså cirka 30.000 kr. mere end det aktuelle tilbud om skattefri udbetaling af din efterløn, du står overfor nu.

Hvor kan jeg se min skattefri præmie?

Du kan højst få 12 præmier – Hvis du får dagpenge eller efterløn i perioden, fra du opfyldte udskydelsesreglen, og indtil du går på folkepension, kan din præmie blive nedsat. Kontakt din a-kasse for mere information om skattefri præmie.

Hvor meget har jeg indbetalt til efterløn HK?

Du skal logge ind på Mit HK med dit NemID. På Mit HK kan du kan se dit indbetalte efterlønsbidrag, og du kan søge om at få efterlønsbidraget udbetalt.

Hvor meget kan jeg få tilbagebetalt i efterlønsbidrag?

Hvor meget kan man få udbetalt i efterløn? – Efterlønnen bliver udbetalt med en sats på op til 19.351 kr. pr. måned før skat, hvis du er fuldtidsforsikret. Det svarer til 232.212 kr. om året før skat. Får du efterløn i 3 år, svarer det til et beløb på ca.700.000 kr. før skat. Altså meget mere, end hvad du kan få tilbagebetalt i efterlønsbidrag her og nu.

Hvad skal jeg betale i skat når jeg går på efterløn?

Log på TastSelv – Som regel får du automatisk dine fradrag og betaler den rigtige skat af pension og efterløn. Dit penge- eller pensionsinstitut betaler automatisk 15,3 procent skat af dit pensionsafkast. Du bør rette din forskudsopgørelse, når du holder op med at arbejde, så du får betalt den rigtige skat.