Hvor Mange Russere Er DDe I Ukraine?

Hvor Mange Russere Er DDe I Ukraine
Putinregimets angreb på Ukraine er dyrt, målt i menneskeliv. Spørgsmålet er blot, hvor mange liv, det egentlig har kostet. I sin seneste opgørelse over fjendens tab når det ukrainske forsvars generalstab frem til, at 142.270 russiske soldater er slået ihjel.

Det tal er højt sat – og muligvis alt for højt sat. I Vesten vurderes de russiske tabstal at være mindre, men stadig særdeles omfattende. Især hvis der tales om lejehæren Wagner, som ifølge vurderinger fra det britiske forsvarsministerium har mistet et sted mellem 175.000 og 200.000 mand. En stor del, 40.000-60.000 mand, menes at have mistet livet, mens resten enten er sårede, tilfangetagne eller savnede.

Med til det hører ifølge en efterretningsrapport, at dødstallene er høje i forhold til antallet af sårede, men at det har en ganske særlig grund. Det skyldes, fremgår det, næsten helt sikkert den ekstremt utilstrækkelige førstehjælp, der gives i størstedelen af de russiske styrker.

Hvor mange har mistet livet i Ukraine krigen?

Russiske tabstal – Der findes ingen bekræftede tabstal for de russiske styrker, og Rusland har kun få gange selv meldt ud om sine tab. Senest var i september, hvor forsvarsminister Sergej Sjojgu berettede om 5937 dræbte. Ifølge de ukrainske styrker er 142.860 russiske soldater enten dræbt eller på anden vis gjort ukampdygtige.

Hvor mange kampvogne har russerne mistet?

Kampvogne i krigen Før krigen havde Rusland omkring 3.000 kampvogne i aktiv tjeneste.1.925 kampvogne har Rusland mistet siden krigens begyndelse, vurderer den uafhængige hollandske researchgruppe Oryx, der følger krigen i Ukraine via åbne kilder.

Hvor mange ukrainske soldater er døde i krigen i Ukraine?

Internationalt 1. dec.2022 kl.23.43 Ukraines væbnede styrker har mistet et sted mellem 10.000 og 13.000 soldater i krigen med Rusland indtil nu. Det siger den højtstående præsidentrådgiver Mykhailo Podoljak til ukrainsk tv torsdag. Det skriver Reuters. Ukraine har hidtil været tilbageholdende med at give oplysninger om dræbte og sårede.

De væbnede styrkers øverstbefalende, Valeriy Zaluzhniy, blev i august citeret for, at 9.000 ukrainske soldater var blevet dræbt indtil da. Tidligere i denne måned sagde den øverste general i det amerikanske militær, at USA anslår, at omkring 100.000 russiske og omkring 100.000 ukrainske soldater er blevet dræbt eller såret i krigen.

Det amerikanske militærs stabschef, general Mark Alexander Milley, sagde også, at omkring 40.000 civile er blevet dræbt i konflikten. Disse tal for dræbte og sårede var de hidtil højeste, som er blevet citeret af vestlige ledere. FN har advaret om, at tal fra parter, som er involveret i krig, er upålidelige.

Hvor mange ukrainere er døde i Ukraine?

Nyt om angrebet på Ukraine – Status efter et år af krigen i Ukraine er, at krigen stadig er i gang, og at ukrainerne fortsat holder stand efter en stærk modoffensiv i efteråret. Den militære støtte til Ukraine fra EU og USA fortsætter, senest med levering af kampvogne, og det samme gør missilangrebene fra Rusland mod Ukraine.

Flere eksperter vurderer, at krigen vil fortsætte langt ind i 2023 og højst sandsynligt også længere end det, og at vi i Vesten fortsat vil mærke konsekvenserne af krigen. “Erfaringerne fra andre lignende krige viser, at sådan en uløst, helt eller delvis fastfrosset konflikt kan risikere at vare i år, ja årtier,” siger lektor på Forsvarsakademiet Claus Mathiesen ifølge DR.

Tabstallene for krigen er usikre, men det anslås ifølge FN, at mindst 7.200 civile er bekræftet dræbt i Ukraine, siden Rusland indledte sin invasion. Heraf er de 438 børn. Blandt de dræbte på slagmarken veksler tallene meget afhængigt af kilderne, men ifølge vestlige kilder vurderes det, at der tilsammen er 150.000 døde, hvis man tæller tabstal på begge sider med.

  1. Antallet af flygtninge fra Ukraine er efter et års krig omkring 8 millioner.
  2. Derudover er omtrent 5 millioner internt fordrevne i Ukraine.
  3. Hvornår begyndte Ruslands invasion? Torsdag den 24.
  4. Februar 2022 tidligt om morgenen indledte Rusland et omfattende angreb på Ukraine.
  5. Det skete efter, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tv-tale havde annonceret en “særlig militær operation” i Ukraine.

Hvordan reagerede Ukraines præsident? I en videotale til nationen den 24. februar 2022 kaldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, de dræbte ukrainere for “helte” og anklagede Rusland for at angribe civile. “De dræber mennesker og ændrer ellers fredelige byer til militære mål.

Det er fejt, og det vil aldrig blive tilgivet,” lød det fra præsidenten. Ukraines regering har beordret mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade landet. Hvad er der sket med den ukrainske befolkning? Mange tusinde civile forlader hver dag Ukraine for at komme væk fra det krigshærgede land.

Omtrent 8 millioner mennesker er foreløbig flygtet ifølge FN, mange af dem via nabolandet Polen. Det er den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig og svarer til næsten 20 procent af Ukraines befolkning, der før krigen lød på cirka 44 millioner indbyggere.

  1. Det er stort set kun kvinder, børn og ældre, der må rejse ud af Ukraine, da langt de fleste mænd skal stå til rådighed for militærtjeneste.
  2. Derudover er omtrent fem millioner “internt fordrevne”, hvilket vil sige, at de er flygtet til en anden del af landet, men ikke har krydset en landegrænse.
  3. Danmark har givet godt 34.000 ukrainske statsborgere midlertidig opholdstilladelse efter en særlov om flygtninge fra Ukraine.

FN’s børneorganisation, Unicef, oplyser, at omkring to tredjedele af Ukraines børn er flygtet fra deres hjem i løbet af krigen. På baggrund af oplysninger fra amerikanske og andre vestlige embedsmænd fremgår det ifølge Ritzaus artikel “Usikre dødstal og millioner på flugt – krigen i tal” (se kilde), at knap 200.000 russiske soldater er blevet såret eller dræbt i krigen.

  • Andre vestlige kilder har angivet, at der tilsammen er 150.000 døde, hvis man tæller tabstal på begge sider med.
  • Alle angivne tal er behæftet med stor usikkerhed.
  • Mindst 7.200 civile er bekræftet dræbt i Ukraine, siden Rusland indledte sin invasion.
  • Heraf er de 438 børn, fremgår det af tal fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR).

Ukraines samlede befolkning udgjorde ved krigens begyndelse omkring 44 millioner. Hvor meget kontrol har Rusland med de invaderede områder? Rusland vurderes i begyndelsen af krigen at have haft kontrol over helt op mod 25 procent af Ukraines samlede areal.

  • I mellemtiden har Ukraine genvundet dele af territoriet.
  • Det er blandt andet sket i den nordøstlige del af landet.
  • Her generobrede ukrainske soldater i september et område på størrelse med Sjælland.
  • Ifølge tal fra det amerikanske Institute for the Study of War sidder Rusland efter et års krig på knap 20 procent af Ukraines samlede areal.

På slagmarken i det østlige Ukraine ligger adskillige byer i ruiner. Den aktive frontlinje fra nord til syd er omkring 1.500 kilometer lang. Det fremgår af Ritzaus artikel “Usikre dødstal og millioner på flugt – krigen i tal” (se kilder). Hvordan har de vestlige lande reageret? Ud over fordømmelse af Ruslands angreb på Ukraine har de vestlige lande indført en række økonomiske sanktioner og andre tiltag, der skal svække Rusland.

Danmark og en række andre lande har lukket luftrummet for russiske fly, og EU har indført en udelukkelse af russiske banker fra det globale betalingssystem SWIFT. Flere NATO-lande har meddelt, at de nu vil afsætte store beløb til forbedring af deres militær og forsvar. Finland og Sverige har meldt sig ind i NATO.

Af en tale fra Tysklands kansler, Olaf Scholz, i Forbundsdagen i Berlin fremgik det, at Tysklands udenrigspolitik er kommet ind i en ny fase, og at landet vil investere over to procent af landets BNP i sit forsvar. Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), indgik med et flertal i Folketinget fra både blå og rød blok en stor forsvarsaftale under navnet “Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” i marts.

Den 1. juni 2022 stemte danskerne om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Der afsættes syv milliarder kroner ekstra til Forsvaret i 2022 og 2023. Fra 2024 skal forsvarsudgifterne stige, indtil udgifterne i 2033 når to procent af bruttonationalproduktet (BNP) i Danmark. Det betyder cirka 18 milliarder kroner mere hvert år til Forsvaret, når det hele er fuldt indfaset. Danmark skal være uafhængig af gas fra Rusland hurtigst muligt.

Læs mere om forsvarsforbeholdet i artiklen “De fire danske EU-forbehold”, Hvad vil Rusland opnå? Det er svært at vide, hvad præsident Vladimir Putin og den øvrige ledelse i Rusland præcist ønsker at opnå. I første omgang kaldte Putin angrebet på Ukraine for en “særlig militær operation”, der skulle befri de to regioner Donetsk og Luhansk.

  1. Men meget tyder på, at Rusland har til hensigt at indtage hele Ukraine – og ikke bare de to regioner, som russiske separatister ønsker at løsrive fra Ukraine.
  2. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau siger militæranalytiker Claus Mathiesen, der er lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine: “Det her ligner et russisk angreb af et omfang, der rækker langt ud over uenigheden om de to løsrivelsesrepublikker.

Jeg tror, at målet er, at al snak om Ukraines fremtid i NATO eller EU hører op én gang for alle.” Som forklaring på invasionen har Putin bl.a. udtalt: “Det moderne Ukraine er helt og holdent blevet skabt af Rusland, mere præcist af det bolsjevikiske, kommunistiske Rusland.” Her giver Putin altså Vladimir Lenin (1870-1924) ansvaret for at have skabt landet i forlængelse af den russiske revolution i 1917 for at tækkes nationalisterne.

En beslutning, der ifølge Putin for “Ruslands historiske skæbne” ikke bare var en fejltagelse, men noget langt værre. Denne historiske forklaring støttes ikke af ret mange historikere. Modsat hvad Putins taler giver indtryk af, opstod ideen om Ukraine ikke på Lenins tegnebræt i begyndelsen af forrige århundrede.

Og rødderne til det, der i dag er den uafhængige ukrainske nationalstat, går mere end 1.000 år tilbage i historien. Læs mere, Nedenfor kan du læse meget mere om invasionen, om Ruslands annektering af Krim i 2014 og om Ukraines historie.

Hvor mange soldater har Rusland i alt?

Ruslands militære styrke – Styrken er på ca.1.037.000. Ikke mindst hæren på 395.000 af stadig afhængige af værnepligtige (50% af styrken). De værnepligtige, som det lykkes at indkalde på trods af tjenestens brutalitet og upopularitet, gør tjeneste i op til 24 måneder.

  • Flåden er på 142.000 og flystyrkerne på 170.000.
  • Reserven er anslået til ca.20 mio., hvoraf 2 mio.
  • Er uddannet inden for de seneste fem år.
  • Rusland prioriterer opretholdelsen af de strategiske kernevåbenstyrker meget højt.
  • Disse omfatter stadig missiler på undervandsbåde, landbaserede, interkontinentale missiler og en bombeflystyrke, udrustet med krydsermissiler,

Størstedelen af kernevåbnene er placeret på landbaserede missiler i siloer eller på jernbanevogne.

Hvor mange russiske kampvogne?

Nato: Ruslands landstyrker er hårdt ramt – bruger kampvogne designet i 1950’erne Ruslands landstyrker er hårdt ramt og er nødsaget til at bruge kampvogne designet i 1954 i krigen i Ukraine. Det vurderer Nato, skriver Ritzau. – Rusland er begyndt at bruge meget gammelt materiel,

  1. T-54 kampvognene ser vi nu på slagmarken, siger formanden for Natos militærkomité, admiral Rob Bauer, på et pressemøde i Natos hovedkvarter i Bruxelles onsdag.
  2. Ifølge admiralen råder det russiske militær dog over mange T-54 kampvogne, og at Rusland trods brug af ældre udstyr fortsat har kampkraft til at fortsætte invasionen.

Men sammensætningen af invasionsstyrken begynder at ændre sig. – De vil bruge et større antal værnepligtige og mobiliserede personer, der ikke er godt trænet. Og de vil bruge ældre materiel, der er mere upræcist, men til gengæld kan anvendes i større antal, siger Rob Bauer.

Efter gårsdagens skybrud over Danmark er anmeldelserne tikket ind hos forsikringsselskaberne. Topdanmark og Alm. Brand oplyser, at de indtil nu har fået over 400 anmeldelser, fortæller selskaberne til Ritzau. Det er særligt kunder fra det sydlige Jylland og Fyn, de har hørt fra, og de forventer, at der fortsat vil være travlt ved telefonerne og online, hvor man kan anmelde sine skader. Ifølge Topdanmark er skaderne ofte relateret til vand, der er steget op fra fyldte kloaker. Derudover har jorden haft svært ved at absorbere de store mængder vand efter en tør periode.400 anmeldelser kan lyde af meget, men andre uvejr har givet endnu flere. Efter stormen Otto i februar meldte Tryg og Alm. Brand Group om omkring 700 anmeldelser. Tidligere har stormene Allan og Bodil medført omkring 45.000 anmeldelser, skriver Ritzau. En tidligere Audi-chef får 21 måneders betinget fængsel. Det skriver flere internationale medier, Audi-chefen er ved en tysk domstol blevet dømt for sin rolle i den såkaldte dieselgate. Sagen udspringer af, at Volkswagen i 2015 blev opdaget i at have fiflet med software i millioner af dieselbiler verden over. Den tidligere Audi-chef er dømt for ikke at have gjort nok for at forhindre, at biler fra Volkswagen, Audi og Porsche-køretøjer blev udstyret med software, der underdrev hvor meget bilerne belastede klimaet – selv efter at dielselskandalen var blevet offentligt kendt. Dieselskandalen har kostet Audis modersselskab Volkswagen mere end 30 milliarder dollars i bøder og forlig, og to amerikanske chefer er også idømt fængselsstraffe. USA’s Højesteret afviste i aftes dansk tid Republikanernes forsøg på at få indført et nyt kort over valgdistrikter i Louisiana. Republikanerne forsøgte at samle størstedelen af delstatens sorte indbyggere i ét valgdistrikt og sprede dem ud i andre distrikter med et flertal af hvide vælgere. Det nye valgkort blev ellers vedtaget i 2021. Dengang nedlagde delstatens demokratiske guvernør dog veto, hvilket blev afvist med et kvalificeret flertal af den delstatslige Kongres. Sagen endte i Højesteret, som nu har givet Demokraterne og en række sorte borgerrettighedsforkæmpere medhold, Optegnelsen af valgdistrikter har stor indflydelse på midtvejsvalget, Louisiana har seks distrikter, der hver skal vælge ét medlem til Repræsentanternes Hus. Lige nu er fem republikanere og én demokrat valgt. Hvis langt størstedelen af områder med sorte vælgere, som overvældende stemmer demokratisk, skulle samles i ét valgdistrikt i stedet for to, ville det betyde en større sandsynlighed for, at delstaten ved næste midtvejsvalg igen ville vælge fem republikanere og én demokrat. Taktikken er kendt i USA og bruges af både Republikanere og Demokrater til at øge deres indflydelse i Kongressen, er kommet i besiddelse af en lydoptagelse, hvor USA’s tidligere præsident, Donald Trump, indikerer, at han holder et hemmeligt dokument fra Pentagon med planer om at angribe Iran. – Det her er papirerne, siger Donald Trump i optagelsen, mens han omtaler dokumentet. På lydoptagelsen omtaler Trump også noget som “fortrolig” og “hemmelig” information, mens man tilsyneladende kan høre lyden af papir, der bevæger sig. Lydoptagelsen stammer fra et interview, som Donald Trump gav til personer, der arbejdede på en bog om Mark Meadows, Trumps tidligere stabschef. Ifølge CNN er optagelsen fra juli 2021. Lydoptagelsen kan undergrave Trumps påstande i et interview med Fox News fra sidste uge, hvor han siger, at der ikke var noget dokument, skriver CNN. En turist har fået Italiens kulturminister på nakken, efter han i fredags ridsede sin forlovedes navn i muren på det næsten 2.000 år gamle Colosseum i Rom – og blev filmet mens han gjorde det. Kulturminister Gennaro Sangiuliano opfordrer nu til, at manden bliver “identificeret og straffet”. – Jeg anser det for at være meget alvorligt, uværdigt og et tegn på enorm uhøflighed, at en turist skamferer et af de mest berømte steder i verden – historisk verdensarv – ved at ridse navnet på sin forlovede, skriver ministeren på Tweetet er ledsaget af et sløret billede af turisten og en video, hvor man kan se ham ridse bogstaver ind i en mur med en nøgle. Hvis manden bliver identificeret og dømt, risikerer han en bøde på mindst 15.000 euro, svarende til knap 112.000 kroner, eller op til fem års fængsel, skriver CNN. Når termometeret stryger i vejret, og hedebølgerne rammer, kan de i værste tilfælde slå mennesker ihjel. Sådan er situationen i Tyskland, hvor de igen i år forventer hedebølger, og derfor vil landets sundhedsminister have en plan for beskyttelse mod hede, som skal være med til at redde liv. Det skriver nyhedsbureauet dpa ifølge Ritzau. Derfor skal sundhedsminister Karl Lauterbach i denne uge mødes med repræsentanter for plejesektorer samt lægefaglige og andre eksperter for at drøfte en sådan plan. Ifølge ministeren skal planen indeholde advarsler inden en potentiel hedebølge ved brug af radio, fjernsyn og notifikationer på telefoner. I Tyskland har man allerede en onlineportal, hvor kommuner kan informere om, hvad borgerne kan gøre for at beskytte sig selv mod ekstreme temperaturer. Den tidligere topboss i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, stopper i Nationalbankens Repræsentantskab. Det skriver mediet Finans. – Denne post har jeg været udpeget til som FH’s formand. Det er jeg ikke længere, så den naturlige konsekvens heraf er, at jeg trækker mig, så den kommende FH-formand får muligheden for at blive udpeget, siger hun.30. april trak Lizette Risgaard sig som formand for FH. Det skete få dage efter, at otte mænd i Ekstra Bladet og Berlingske anklagede hende for grænseoverskridende adfærd, Nationalbankens Repræsentantskab er den øverste besluttende myndighed i Nationalbanken, og medlemmerne bliver udpeget af regeringen, folketinget og repræsentantskabet selv. Den nye postaftale kommer til at være uden Danmarksdemokraterne. Partiet mangler garantier for, at posten kommer ud med den samme service i hele landet, lyder det i en pressemeddelelse, Derfor – Vi frygter, at aftalen kommer til at gøre det både dyrere og sværere at få leveret post i vores landdistrikter, skriver partiet i en pressemeddelelse, Danmarksdemokraterne er blandt andet imod, at man dropper husstandsomdeling i sommerhusområder. – Vi synes, det er urimeligt, at Erna på 85 år fremover skal gå helt op til nærmeste offentlige vej for at hente sin post, blot fordi hun har valgt at bo udenfor de store byer eller ikke kan få leveret post, fordi hun bor i et sommerhus, står der i pressemeddelelsen, Anne Sophie Callesen, der indtil sidste valg sad i Folketinget for De Radikale, vil i Europa-Parlamentet, Det fortæller hun til Berlingske og Altinget. Callesen har siddet i Folketinget for De Radikale fra 2019-2022, hvor hun var menneskerettigheds- og Europaordfører og er den første fra partiet til at melde sit kandidatur til europaparlamentsvalget næste år. På partiets hjemmeside fremgår det, at Anne Sophie Callesen er opstillet som kandidat til Europa-Parlamentet i Østjyllands Storkreds. Der vil i dag være noget lavere temperaturer, end vi har haft i sommeren, og mange steder vil vandet i strandkanten være varmere end luften. Her er det ved Veddelev Strand, Roskilde. Foto: Hanne Jokumsen. Ovenpå uvejret i går vender vi i dag tilbage til helt ordinært dansk sommervejr. Derfor bliver det næppe til mere end 21 grader som dagens højeste temperatur, og det vil kun være i landets sydlige egne, vi når det. Ellers ligger temperaturen på mellem 15 og 20 grader i dag. Solen vil skinne i det meste af landet, men det vil også være skyet, og der kan komme byger enkelte steder. Vinden er gået i vest og kommer med en jævn til hård styrke. De 30 mænd, der sidder fængslet i USA’s militærfængsel Guantanamo, bliver behandlet “ondskabsfuldt, umenneskeligt og nedladende”. Det er konklusionen fra Fionnuala Ni Aoláin, der er særlig rapportør for FN om beskyttelse af menneskerettigheder, skriver nyhedsbureauet dpa ifølge Ritzau. Hun er den første særlige FN -rapportør til at besøge fængslet, og hun opfordrer til, at det skal lukkes. Ifølge Fionnuala Ni Aoláins rapport er der sket betydelige fremskridt for de indsattes forhold, men hun kritiserer samtidig den “noget nær konstante overvågning, tvangsfjernelser fra celler, utidige magtanvendelser samt andre vilkårlige procedurer, som ikke er i overensstemmelse med menneskerettighederne “. Guantanamo blev åbnet efter angrebet mod World Trade Center i 2001 af den daværende præsident, George W. Bush. Fængslet skulle bruges til at tilbageholde formodede islamiske terrorister uden rettergang. Præsident Barack Obama forsøgte i sin tid at lukke Guantanamo, men lykkedes ikke, da forslaget mødte modstand. Donald Trump ønskede ikke at lukke Guantanamo, mens den nuværende præsident, Joe Biden, flere gange har sagt, at han gerne vil lukke fængslet. Boligejere oplever, at skattevæsnet i de nye vurderinger skyder helt forkert, når nyere huse vurderes. (Foto: © Paw Lindegaard Nielsen, DR) Hvis du ejer et nyere hus i et gammelt kvarter, så skal du være ekstra opmærksom, lige inden din nye ejendomsvurdering lander. Boligejere oplever nemlig, at skattevæsnet i de nye vurderinger skyder helt forkert, når nyere huse vurderes. Hvis din bolig eksempelvis er nyere end de 15 tidligere salg i området, som skattevæsnet bruger til at sammenligne med i det nye system, så får du som boligejer et såkaldt tillæg i vurdering. DR Nyheder har fået indsigt i flere af principperne for de nye vurderinger, og her fremgår det, at et nyopført hus kan give en værdiforøgelse på over 60 procent, hvis de 15 andre huse for eksempel er 80 år gamle. Vurderingsstyrelsen erkender, at der kan være et problem med vurderingen af nyere huse i dyre boligområder, skriver styrelsen i et svar til DR Nyheder. – Vurderingsstyrelsen er opmærksom på, at vurderingsmodellen for nye huse i dyre områder kan ramme for højt, lyder det. Skatteminister Jeppe Bruus (S) erkender også, at der er en problemstilling, man skal se på. – Det er et af de eksempler, man er nødt til at se på og finde ud af, om man skal justere modellen, siger han. Ministeren fastholder dog, at det nye system generelt er mere nøjagtigt end det fejlfyldte, gamle vurderingssystem, som blev skrottet for mere end ti år siden. I går besøgte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ukrainske soldater ved frontlinjen, og på vej hjem sendte han en hilsen og roste dem for “fremgang på alle fronter”. – I dag har vores soldater gjort fremskridt på alle fronter. Det er en glædens dag, sagde Zelenskyj i aftes ifølge nyhedsbureauet Reuters. Præsidentens kontor har offentliggjort fire videoer efter besøget i den østlige og sydlige del af Ukraine. Her delte han blandt andet medaljer ud til soldater og poserede med dem på billeder. I en af videoerne siger præsidenten, at han har besøgt “flere brigader, som alle består af forskellige og heroiske mennesker”. – De er forskellige, men har det samme ene mål: Sejr over de russiske fascister, siger han med henvisning til de russiske soldater. På sin tur besøgte Zelenskyj også en militærposition i den østlige Donetsk-region, som har været et fokuspunkt i den 16 måneder lange krig. Her til morgen flyver russiske kampfly i luftrummet over Østersøen, hvor de laver øvelser, der skal teste deres parathed til at komme i kamp og udføre specialoperationer. Det oplyser Ruslands forsvarsministerium på beskedtjenesten Telegram, skriver Reuters. – Besætninger på Su-27 (en slags kampfly, red.) fra Østersøflåden skød fra luftbårne våben mod krydsermissiler og attrapper af fjendtlige fly, lyder det fra ministeriet, – Øvelsens primære formål er at afprøve besætningernes parathed til at komme i kamp og udføre specialoperationer. Ifølge ministeriet er kampflypiloterne på vagt i døgndrift for at beskytte luftrummet over den russiske enklave mod Østersøen, Kaliningrad. Et nyt uddannelsesforløb til ukrainere skal hjælpe med at skaffe medarbejdere til plejehjemmene, der oplever massive rekrutteringsproblemer. Og det bliver kun værre, som tiden går, lyder det fra fagforbundet FOA, I Esbjerg Kommune starter man nu et nyt forløb rettet mod ukrainere, der vil arbejde på plejehjem, – Det skal både hjælpe de ukrainske flygtninge ind på det danske arbejdsmarked, og så skal det styrke rekrutteringen til sundheds- og ældreområdet, som virkelig mangler arbejdskraft, siger Susanne Hartvig, der er leder af Uddannelse og Udvikling i Fritids-, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Esbjerg Kommune. Den 12. juni startede seks ukrainere på det særligt tilrettelagte forløb i Esbjerg Kommune. Efter enten syv eller ti måneder har de mulighed for at starte på SOSU-hjælperuddannelsen eller arbejde ufaglært i hjemmeplejen. Efter kræftskandalen i Region Midtjylland, hvor omkring 300 patienter ventede for længe på en operation, skal kræftafdelingerne i landets fem regioner arbejde tættere sammen. Det fortæller formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) ifølge Ritzau. Regionerne har etableret et samarbejde om blandt andet mave-tarm- og lungekræft, som skal sikre et fælles ansvar for, at patienterne kommer hurtigst muligt i behandling på tværs af landet. – Vi er klar over, at der på nogle kræftområder er kapacitetsudfordringer. Idéen er at bruge hele kapaciteten i landet bedst muligt. Så det venter jeg mig en del af, siger Kühnau til Ritzau. Lægefaglig direktør i Region Syddanmark Kim Brixen siger, at målet fortsat er, at de fleste patienter skal behandles i deres nærområde. – Patienterne skal jo ikke flakke på tværs af landet. Men det kan være en mulighed for de patienter, der har overskud til det, og hvor sygdom og behandling passer til det, siger han til Ritzau. Det er nu tre uger siden, den store Nova Kakhovka-dæmning i det sydlige Ukraine blev sprængt og ledte vandmasser af dimensioner ud, som ødelagde store områder. I dag var vandstanden i Dnepr-floden ved Kherson tilbage på normalt niveau. Det oplyser Ukraines kriseberedskab på beskedtjenesten Telegram ifølge Ritzau. Til morgen målte vandstanden 33 centimeter. Det svarer til niveauet, der blev målt, før dæmningen blev ødelagt. Sprængningen udløste en storstilet humanitær og miljømæssig katastrofe. Det er foreløbigt uvist, hvem der stod bag. Både Rusland og Ukraine beskylder hinanden for sprængningen. Simon Pytlick blev mandag aften hyldet af EHF for sin fantastiske 22/23-sæson. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix) Mandag aften kunne håndboldspiller Simon Pytlick lade sig hylde som den mest værdifulde spiller i Europa i den seneste sæson. Foran flere sportens legender blev han således ved en prisuddeling arrangeret af Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) i Wien kåret som MVP – ‘ Most Valuable Player’ og sætter på den måde det perfekte punktum for tiden i GOG, inden han efter sommerferien skal spille for Flensburg-Handewitt. – Jeg havde ikke forventet det her, så det er rimelig vildt at stå her foran alle de her utrolige mennesker. Det er alle de legender, jeg så op til som barn. – Det er bare en stor ære, sagde Simon Pytlick, da han havde modtaget prisen i Wien. Sæsonen har da også budt på de helt store oplevelser, da GOG først vandt pokalturneringen, nåede kvartfinalen i Champions League og til sidst også sikrede sig det danske mesterskab. Han lykkedes også med at spille en stor rolle for det danske landshold, der i januar vandt VM for tredje gang i træk. Simon Pytlick blev også valgt til sæsonens hold i Europa sammen med Niklas Landin, Mathias Gidsel og Hans Lindberg, mens det på kvindesiden blev til en plads på sæsonens hold for Ikast Håndbolds Emma Friis og Team Esbjergs Kathrine Heindahl. Det russiske samfund er blevet stærkere efter lørdagens begivenheder, siger præsident Vladimir Putin i en kortfattet tv-tale til det russiske folk her til aften. Her lover han også at holde sit løfte over for de Wagner-soldater, der deltog i militærkonvojen mod Moskva lørdag. Det skriver Reuters. – Jeg lover dem fra Wagner, der ønsker at tage til Belarus, at jeg vil holde mit løfte, siger Putin i sin tale. Lejesoldaterne er blevet lovet at kunne tage til baser i Belarus, hvis de vil. Ellers kan de skrive kontrakt med den russiske hær eller blot vende hjem til deres familie, lyder løftet ifølge Reuters. Putin takker derudover de Wagner-ledere og Wagner-soldater, der vendte om og undgik blodsudgydelser. Han kalder desuden “de fleste” Wagner-soldater for patrioter. Flere hjem bliver raseret i uvejret i byen Greenwood i Indiana. (Foto: © ERIC FORD VIA TMX) Tornadoer og tordenvejr ramte i går flere stater i midtvesten og det sydlige USA. Dusinvis af hjem blev raseret, og tre personer omkom i staterne Indiana og Arkansas, oplyser myndighederne ifølge Reuters. I Arkansas omkom to mennesker, efter et træ væltede ned over et hjem i Carlisle. I Indiana blev én dræbt, efter en træhytte blev ødelagt af stormvejret. De værst ramte områder var dog i områder, hvor der ikke boede så mange mennesker. Højsæsonen for tornadoerne i midtvesten er fra marts til juni. En modig person har optaget dette i byen Greenwood i Indiana: Den britiske regering vil sende asylansøgere til et modtagercenter i Rwanda. Men det er ikke just en billig løsning, viser nye tal i en økonomisk konsekvensanalyse fra Storbritanniens indenrigsministerium. Ifølge Reuters har den britiske regering i dag oplyst, at det vil koste landet 169.000 pund – eller knap 1,5 millioner kroner – for hver asylansøger, der sendes afsted til det centralafrikanske land, som Storbritannien har indgået en aftale med. Størstedelen af pengene går til Rwanda som betaling for at have asylansøgerne i deres land. Det koster 105.000 pund, eller knap 912.000 kroner. Flybilletter og eskortering koster 22.000 pund, mens det vil koste 18.000 pund i juridiske omkostninger per asylansøger, anslår ministeriet i konsekvensanalysen. Den nuværende SVM- regering har et udtalt ønske om at oprette et modtagecenter i et andet land i samarbejde med EU, Den forhenværende socialdemokratiske regering ønskede at lave et modtagercenter i Rwanda. Den amerikanske præsident, Joe Biden, siger ifølge Reuters, at weekendens oprør hos Wagner-gruppen i Rusland er en del af de interne problemer i landet. Hverken USA eller dets allierede har været involveret i det, siger han. – Vi har gjort det klart, at vi intet har at gøre med det her, siger Joe Biden. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har i dag sagt, at Rusland efterforsker, om nogen “vestlige spionagenturer” har spillet en rolle i oprøret. Lavrov siger desuden, at den amerikanske ambassadør i Rusland, Lynne Tracy, overfor russiske myndigheder har gjort det klart, at USA ikke var involveret, I 2020 vandt Søren Kragh Andersen to etaper af Tour de France. (Foto: © BENOIT TESSIER, Ritzau Scanpix) Magnus Cort og Søren Kragh Andersen skal køre årets Tour de France. Mandag aften har de to danskeres hold, Alpecin og EF, sat navne på de ryttere, der er på startstregen til verdens største cykelløb i Bilbao på lørdag. Dermed er den danske total oppe på ni ryttere, Foruden Søren Kragh og Magnus Cort er Christopher Juul-Jensen, Jonas Gregaard, Anthon Charmig, Mads Pedersen, Mattias Skjelmose, Jonas Vingegaard og Mikkel Bjerg udtaget. Tour de france køres fra den 1. til den 23. juli og starter i Bilbao i Spanien. Senest i år 2030 skal EU have nedbragt udslippet af drivhusgasser med 55 procent sammenlignet med niveauet i 1990. Men det er slet ikke sikkert, at det mål bliver indfriet. I hvert fald tvivler EU ‘s svar på Rigsrevisionen, Den Europæiske Revisionsret, at målet bliver opfyldt. Det er ifølge Ritzau blevet offentliggjort i en særberetning i dag. – Ikke meget tyder for nærværende på, at de mere ambitiøse EU -mål vil blive omsat til tilstrækkelig handling, hedder det i særberetningen. Revisorerne er særligt bekymrede for, at der ikke afsættes nok penge til at opfylde målene. Blandt andet bidrager det negativt, at EU mangler at lave konkrete planer for energieffektivitet. Derudover er en bekymring, at EU ifølge revisorne ikke medregner alle sine udslip. Ifølge Den Europæiske Revisionsret vil unionens samlede udslip være en tiendedel højere, hvis man medtog udslip fra handel, international luftfart og skibsfart. Danmarks bedste kvindelige singlespiller i badminton, Mia Blichfeldt, kom planmæssigt fra land ved European Games i Polen med en sejr på 21-13, 21-11 over østrigeren Katrin Neudolt. Blichfeldt ligger selv nummer 16 på verdensranglisten og var derfor kæmpefavorit mod Neudolt, der ligger nummer 238. Trods nerver hos den 25-årige badmintonspiller svigtede hun ikke. – Jeg kunne godt mærke, at der var nogle nerver, der lige skulle rystes af. Det er et stort mesterskab, hvor man repræsenterer sit land og ikke bare sig selv, siger Mia Blichfeldt til Ritzau. – Det er megafedt at være i gang. Jeg har været rastløs og følt mig som en løve i et bur, så det var rart at komme ind og klaske til bolden, siger hun. European Games indledes med et gruppespil med fire spillere i hver gruppe, hvorfra de to bedste går videre til knockoutfasen. Mia Blichfeldts næste modstander er verdens nummer 138, slovenske Petra Polanc. Tidligere mandag vandt både Viktor Axelsen og Anders Antonsen, ligesom mixeddoublen med Alexandra Bøje og Mathias Christensen også åbnede med en sejr. Senere lykkedes det også Line Kjærsfeldt at vinde sin singlekamp, mens damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen og herredoublen med Anders Skaarup og Kim Astrup trak sig sejrrigt ud af deres kampe. Nato har endnu ikke opgivet at få Sverige optaget i den vestlige alliance op til topmødet i Litauen i næste måned. Et nyt møde på “højt niveau” er planlagt forud for topmødet, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Et møde, som Tyrkiet har sagt ja til. På mødet vil både udenrigsministre, efterretningschefer og nationale sikkerhedsrådgivere være til stede. Tyrkerne med præsident Recep Erdogan i spidsen bliver ved med at blokere for Sveriges optagelse. Erdogan mener, at Sverige har været for føjelig over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som er på EU’s og USA’s terrorliste. Supermarkedskoncernen Coop tilbagekalder en række partier af produktet “Smag forskellen avocado 2 styk”. Kæden har konstateret et forhøjet indhold af stoffet cadmium. Produktet er blevet solgt i kæderne Coop 365, Dagli’Brugsen, Irma, Kvickly og SuperBrugsen. Varen har ingen bedst før-dato. I stedet skal man kigge efter varepartinumrene “LOT 25G” og “LOT 26B”, oplyser Coop i en pressemeddelelse, Varen kan leveres tilbage til den butik, den er købt i. Ellers rådes man til at kassere produktet. Cadmium er giftigt, kræftfremkaldende og farligt for miljøet. For første gang, siden den nu eksilerede Wagner-chef, Jevgenij Prigozjin, stoppede Wagners march mod Moskva lørdag aften, giver han lyd fra sig. I en 11 minutter lang lydoptagelse på det sociale medie Telegram fortæller han blandt andet, hvorfor gruppen gik ind i Rusland. – Vi ville ikke styrte regeringen, siger han blandt andet og understreger, at marchen skete for at redde Wagner-gruppen. Derudover siger han ifølge Reuters blandt andet, at marchen viste “seriøse sikkerhedsproblemer i landet”. Og at gruppen vil “holde dem ansvarlige, der har begået fejl i den specielle militære operation”, som er Ruslands udtryk for krigen i Ukraine. Prigozjin siger også, at han fortryder at have nedskudt russisk luftfaretøj. Wagner-gruppens hovedkvarter har i en skriftlig udmelding gjort det klart, at lejehærens aktiviteter er tilbage på “normalt niveau” igen. Det skriver The Moscow Times. – På trods af det, der er sket, fortsætter centret sit arbejde på normalt niveau i overensstemmelse med russisk lov, lyder det. Derudover skriver Wagner-gruppen, at den har “arbejdet for Ruslands sikkerhed” og takker støtterne. Også den russiske udenrigsminister har i dag talt om Wagner. Flere myndigheder og Fonden Fristaden Christiania har i dag holdt møde om den forråede situation i Pusher Street. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) var en af deltagerne, og han siger, at der har været “en god drøftelse”. – Der er basis for at arbejde videre, siger han om forsøget på at lave en helhedsplan. I sidste måned opfordrede Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, at t på grund af den øgede vold og kriminalitet. Peter Hummelgaard siger dog, at man ikke i dag er nået så langt som at blive enige om en lukning af Pusher Street. Men ministeren mener, at det i sig selv er et positivt tegn, at der er holdt et møde om problemerne i Pusher Street med deltagelse af beboere i Christiania.

See also:  Hvor Mange Kromosomer Har Et Menneske?

: Nato: Ruslands landstyrker er hårdt ramt – bruger kampvogne designet i 1950’erne

Hvor mange reserver har Rusland?

Sanktioner mod Ruslands centralbank – Den Europæiske Union har indført forbud mod alle transaktioner med Ruslands centralbank, der vedrører forvaltningen af den russiske centralbanks reserver og aktiver. Fordi centralbankens aktiver er indfrosset, kan centralbanken ikke mere få adgang til de aktiver, den har anbragt i centralbanker og private institutioner i EU.

  1. I december 2022 tilføjede EU Russian Regional Development Bank til listen over russiske statsejede eller -kontrollerede enheder, der er omfattet af et fuldstændigt transaktionsforbud.
  2. I februar 2022 beløb Ruslands internationale reserver sig til 643 mia.
  3. 579 mia. €).
  4. Reserver i udenlandsk valuta bidrager bl.a.

til at holde valutakursen for et lands egen valuta på et stabilt niveau. På grund af forbuddet mod transaktioner fra EU og andre lande anslås det, at mere end halvdelen af de russiske reserver er indefrosset, Forbuddet er også blevet indført i andre lande (f.eks.

  1. USA, Canada og Det Forenede Kongerige), der også opbevarer en del af Ruslands valutareserver.
  2. Rusland kan derfor ikke bruge denne stødpude af udenlandske aktiver til at forsyne sine banker med midler og dermed begrænse virkningerne af andre sanktioner.
  3. Selv de guldreserver, der er anbragt i Rusland, lader nu til at være vanskeligere at sælge som følge af internationale sanktioner, der påvirker russiske enheder.

EU har også indført forbud mod salg, levering, overførsel og eksport af pengesedler denomineret i euro til Rusland. Målet er at begrænse adgangen til kontanter i euro for den russiske regering, landets centralbank og fysiske eller juridiske personer i Rusland med henblik på at forebygge en omgåelse af sanktionerne.

See also:  Hvor Mange Nuller Er Der I En Milliard?

Hvor mange Mig fly har Rusland?

Det begrundes med, at det russiske luftvåben, som har cirka 1.500 bemandede militærfly, under de nuværende forhold på slagmarken sandsynligvis vil lide uholdbare tab af fly.

Hvor meget militær har Rusland mistet?

Putinregimets angreb på Ukraine er dyrt, målt i menneskeliv. Spørgsmålet er blot, hvor mange liv, det egentlig har kostet. I sin seneste opgørelse over fjendens tab når det ukrainske forsvars generalstab frem til, at 142.270 russiske soldater er slået ihjel.

  • Det tal er højt sat – og muligvis alt for højt sat.
  • I Vesten vurderes de russiske tabstal at være mindre, men stadig særdeles omfattende.
  • Især hvis der tales om lejehæren Wagner, som ifølge vurderinger fra det britiske forsvarsministerium har mistet et sted mellem 175.000 og 200.000 mand.
  • En stor del, 40.000-60.000 mand, menes at have mistet livet, mens resten enten er sårede, tilfangetagne eller savnede.

Med til det hører ifølge en efterretningsrapport, at dødstallene er høje i forhold til antallet af sårede, men at det har en ganske særlig grund. Det skyldes, fremgår det, næsten helt sikkert den ekstremt utilstrækkelige førstehjælp, der gives i størstedelen af de russiske styrker.

Hvor mange russiske soldater døde under 2 verdenskrig?

Hvor store var tabene i 2. Verdenskrig? – Den Store Danske (se kilder) angiver, at mindst 55 millioner mennesker mistede livet som følge af 2. Verdenskrig, måske endda så mange som 70 millioner. Op imod 2/3 af de dræbte var civile, herunder ofrene for Holocaust.

  1. Sovjetunionen mistede mindst 27 millioner mennesker, Kina mindst 10 millioner.
  2. Og Polen 6 millioner.
  3. I det øvrige Øst- og Centraleuropa var tabstallene også høje.
  4. På aksemagternes side opgøres tabstallene til 5,3 millioner tyskere, 1,8 millioner japanere og 300.000 italienere.
  5. På Vestfronten var tabene mindre end på Østfronten.

Frankrig mistede 800.000, Storbritannien og USA hver knap 400.000 mennesker.

Hvor stor er den ukrainske hær?

De væbnede styrker i Ukraine er på 187.600 mand (2006). Hæren er på 125.000, flåden på 13.500 og luftvåbnet 49.100. Tjenestetiden er 18-24 måneder. Ukraine blev selvstændigt 24.8.1991 og 17.3.1992 blev Ukraines væbnede styrker dannet. De overtog sovjetisk materiel efterladt i Ukraine.

Hvad er tabstallene i Ukraine?

»De ukrainske tabstal er sandsynligvis over 100.000 dræbte og sårede soldater. Oveni har Ukraine omkring 30.000 civile, der er dræbt i denne forfærdelige krig«.

Hvor mange er der død i Ukraine?

Internationalt 11. apr.2023 kl.13.38 Næsten 8500 civile er bekræftet dræbt i Ukraine efter Ruslands invasion af landet i februar sidste år. Det oplyser FN’s menneskerettighedskontor tirsdag. Men det frygtes, at det reelle drabstal er langt højere – med mange tusinde flere dræbte.

  1. Der er registreret 8490 dræbte af FN’s menneskerettighedskontor.
  2. Antallet af sårede er foreløbigt opgjort til 14.244 mennesker.
  3. FN-organet har længe sagt, at de bekræftede tal kun er toppen af isbjerget, da det ikke har adgang til kampzonerne.
  4. De fleste er blevet dræbt i territorier, der kontrolleres af den ukrainske regering, og som er under angreb fra de russiske styrker.

Dette omfatter 3927 dræbte i regionerne Donetsk og Luhansk, hvor der har været flest intense kampe. De russiske styrker har især presset på med en offensiv i den østlige Donetsk-region, hvor adskillige større og mindre byer har været udsat for heftige bombardementer.

En undersøgelsesgruppe nedsat af FN sagde i sidste måned, at de russiske styrker havde foretaget ‘hensynsløse og tilfældige’ angreb, hvor mange civile er dræbt. Da russerne sidst i marts 2022 blev drevet ud af den lille by Butja og nabobyen Irpin, der ligger nær hovedstaden Kyiv, fandt ukrainerne dræbte civile med hænderne bagbundet.

Butja var besat af russiske styrker i en periode på 33 dage i begyndelsen af krigen. Tilbagetrækningen skete, fordi russerne opgav en oprindelig plan om at indtage den ukrainske hovedstad. Under den kortvarige russiske besættelse af Butja blev over 1400 mennesker dræbt, heriblandt 37 børn.

Hvad har Ukraine af våben?

Kampvogne, missiler og panserværn – her er alle Vestens våben til Ukraine Siden Rusland invaderede Ukraine i 2022, har Vesten ydet militær hjælp, og løbende er flere og kraftigere våben kommet til. Få overblikket her.

Missilsystemer, artilleripjecer, geværer, helikoptere, kampvogne og enorme mængder ammunition.TV 2 giver dig her et overblik over den stadig voksende liste over våben og udstyr, som vestlige lande enten har lovet at levere eller allerede har leveret til Ukraine.Listen baserer sig så vidt muligt på officielle udmeldinger og er derfor ikke komplet, da langtfra al militærhjælpen er offentliggjort eller oplyst i detaljer.Ukraine har gentagne gange understreget, at landets styrker har et stort og akut behov for kampvogne – både for at forsvare territorium mod russiske angreb og for at presse Ruslands militær tilbage fra besatte områder. Foreløbig har de fået:

Leopard 2 (antal: 88): Tysk tredjegenerationskampvogn, der har god mobilitet og beskyttelse og er udstyret med en 120 mm-kanon og to maskingeværer. Tilsagn om leveringer fra Tyskland, Polen, Canada, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Holland og Danmark.

Leopard 1 (antal: 130): Udfaset tysk kampvogn, der kører og skyder godt, men som er dårligere panseret end Leopard 2. Udstyret med 105 mm-kanon og to maskingeværer. Doneres af Danmark, Holland og Tyskland. Challenger 2 (antal: 14): Såkaldt tredjegenerationskampvogn fra Storbritannien, der er udstyret med en riflet 120 mm-kanon og to maskingeværer. Den er godt beskyttet, da skroget er beklædt med det særlige Chobhampanser, der består af består af forskellige lag med varmebestandig keramik, hårdt stål og sejt aluminium.

M1 Abrams (antal: 31): Senest har USA meldt sig klar til også at levere sin tredjegenerationskampvogn. De store og tunge Abrams er også beklædt med Chobhampanser og er udrustet med en 105 mm eller 120 mm kanon og tre maskingeværer.

T-72 (antal: 405+): Leveret af især Polen og Tjekkiet, men også en række andre lande. Den sovjetiskudviklede kampvogn er af samme type som dem, ukrainerne selv benyttede før invasionen. De er udstyret med en 125 mm-kanon samt to maskingeværer.

See also:  Hvor Meget M Husleje Stige?

T-55 (antal: 28): Sovjetisk kampvogn med 100 mm riflet kanon og et maskingevær. Doneret af Slovenien.

PT-91 Twardy (antal: 60): Polsk kampvogn, der er en mere avanceret version af T-72’eren. Udstyret med 125 mm-kanon samt to maskingeværer.

Foruden kampvogne har Ukraine også fået en række pansrede infanterikampkøretøjer (IFV), som kan bruges på slagmarken.

AMX-10 (antal: 40): Fransk let kampkøretøj på hjul, der er hurtigere, men mindre armeret end kampvogne. De er udstyret med en 105 mm-kanon og et maskingevær. Bruges af opklaringsstyrker til at bevæge sig bag fjendens linjer.

Stryker (antal: 90): Kampkøretøj, der benyttes af den amerikanske hær. De kører på hjul og bruges primært til at fragte mandskab eller forsyninger til fronten og er ikke så tungt udrustet.

Bradley (antal: 109): Bæltekøretøj, hvis hovedformål er at transportere fodsoldater fra A til B på slagmarken. Det amerikanske køretøj har en 25 mm-kanon og to missiler ovenpå.

Marder (antal: 60): Tysk bæltekøretøj, der minder meget om Bradley’en og også er bygget til at få flyttet soldater rundt på slagmarken. Den har en 20 mm-kanon og et maskingevær monteret ovenpå og kan navigere gennem vand på op til to meters dybde.

BMP-1 (antal: 211+): Bæltekøretøjer udstyret med en 73 mm-kanon og et maskingevær.

CV90 (antal: 50+/-): Svensk bæltekøretøj udstyret med en 35 mm kanon og maskingevær samt røgkastere på tårnet og to granatkastere. Benyttes også af det danske forsvar.

De pansrede mandskabsvogne (PMV) bruges til transport af infanteri, men er ikke designet til at deltage i direkte kamp.

M113 (antal: 380+): Kommer blandt andet fra Danmark. Den bredt anvendelige mandskabsvogn har været i brug i det danske forsvar siden 1964. Plads til 11-15 passagerer.

M1117 (antal: 250): Amerikansk firehjulsdrevet pansret personelkøretøj udstyret med en granatkaster og et maskingevær. VAB (antal: 60+): Standard-mandskabsvogn i den franske hær, hvor den dog er på vej til at blive udskiftet med nyere køretøjer. Plads til ti passagerer.

ACSV (antal: 39) : En støttevariant af Canadas pansrede LAV-mandskabsvogne med plads til syv passagerer.

XA-185 (antal: ?): Sekshjulede finske amfibiekøretøjer med plads til 16 passagerer.

M577 (antal: 1+): Amerikansk mandskabsvogn, der er en variant af M113’eren.

De letpansrede køretøjer (IMV) er velegnede til patruljering og rekognoscering og er udviklet til at give soldatene bedre beskyttelse mod beskydning fra håndvåben, mindre eksplosiver og miner.

Roshel Senator (antal: 208): Manøvredygtige, pansrede køretøjer fra Canada. Bruges primært til transport af mandskab og udstyr, men det er muligt at montere våbensystemer. Plads til 12 passagerer. Humvee/HMMWV (antal: 1208+): Terrængående køretøj, hvorpå der kan monteres forskellige våbensystemer. Plads til op til otte passagerer afhængig af typen. MRAP (antal: 617+): Samlet betegnelse for minebeskyttede køretøjer. En række lande har sendt forskellige modeller til Ukraine, Alvis 4 (antal: 7+): Britiskproduceret version af den sydamerikanske Mamba APC med plads til op til ni passagerer. ACMAT Bastion (antal: 20+): Pansret fransk køretøj til persontransport. Plads til otte-ti passagerer. Mastiff (antal: 80+): Britisk udgave af det minebeskyttende Cougar-køretøj med plads til fire passagerer. Iveco LAV III (antal: 14): Taktisk transportkøretøj med plads til fire-seks passagerer.

Det ukrainske luftvåben opererer i øjeblikket med sovjetiskudviklede fly som MiG-29 og Su-27, og ukrainerne har appelleret om også at modtage moderne kampfly. Indtil videre har kun få lande efterkommet ønsket, da flere lande anser kampfly som en rød linje.

MiG-29 (antal 17): Sovjetisk kampfly udviklet i 1970’erne, men senere moderniseret. Bruges fortsat af det russiske luftvåben og af flere lande i den tidligere østblok, herunder Ukraine. Flyene er doneret af Polen og Slovakiet. Su-25 (antal: 4): Sovjetiskudviklet ildstøttefly beregnet til at yde støtte til landtropper. Flyene er doneret af Nordmakedonien.

Ukraine har indtil videre primært fået leveret transporthelikoptere, der ikke kan bruges til at angribe fjenden.

Mil Mi-24 – Hind (antal: 4): Russiskudviklet angrebshelikopter, der også kan bruges til troppetransport med plads til otte passagerer. Mil Mi-17 – Hip (antal: 26): Russiskudviklet militærhelikopter, som primært bruges til transport. Der er plads til 24 passagerer. Mil Mi-8 – Hip (antal: 18): Sovjetiskudviklet militærhelikopter og en forgænger for Mi-17. Der er plads til 24 passagerer. Mil Mi-2 – Hoplite (antal: 3): Mindre sovjetiskudviklet transporthelikopter med plads til otte passagerer, som også kan påmonteres våben og anvendes som angrebshelikopter. Kamov Ka-32A (antal: 6): Civil udgave af den russiskudviklede helikoptertype, som kan bruges til brandslukningsopgaver. Sea King (antal: 3): Britisk rednings- og transporthelikopter med plads til op til 28 passagerer.

Siden invasionens begyndelse har ukrainerne løbende efterlyst hjælp til at beskytte luftrummet mod russiske missil- og raketangreb, og Vesten har løbende forsøgt at komme dem til undsætning med stadig bedre systemer.

Patriot-systemer (antal: 4): Leveret af USA, Tyskland og Holland. Et uhyre dyrt og potent missilforsvarssystem, som består af en radar, en kommandokontrolvogn og fire-seks launchere.

S-300-system (antal: 1+): Leveret af Slovakiet. Det er samme jord-til-luft-missilsystem, som Ukraine selv er i besiddelse af og har benyttet under krigen. Også Grækenland overvejer at sende S-300.

NASAMS (antal: 9): Det første af de jordbaserede mellemdistance-luftforsvarssystemer blev leveret i november. USA har lovet at levere i alt otte, og Canada yderligere ét.

Avenger (antal: 12): Amerikansk selvkørende overflade-til-luft-system, designet til nedskyde krydsermissiler, droner og lavtflyvende fly og helikoptere. Starstreak (antal: 1000+): Britisk kortrækkende overflade-til-luft-missil, der er designet til at nedskyde lavtflyvende fly. Stinger (antal: 2357+): Amerikanskproduceret skulderaffyret jord-til-luft-missil, der typisk er blevet brugt mod helikoptere. Mistral (antal: 133+): Kortdistance-luftværnsmissil leveret af Norge. Hertil kommer et ukendt antal fra Frankrig. Gepard (antal: 52): Tyske antiluftskytskampvogne med to 35 mm-kanoner. IRIS-T SLM (antal: 4): Kraftigt luftforsvarssystem fra Tyskland bestående af mellemdistance-luft-til-luft-missiler. SAMP-T (antal: 1): Antimissilsystem designet til at nedskyde krydsermissiler, bemandede og ubemandede fly og taktiske ballistiske missiler. Crotale (antal: 2): Fransk kortrækkende overflade-til-luft-missilsystem. Bofors L/70 (antal: 36): Svenskudviklet 40 mm-luftværnskanon leveret af Litauen. R-73-missiler (antal: 100+): Luft-til-luft-missil, som kan bruges i flyene Su-27 og MiG-29.

Vesten har forsynet Ukraine med flere langtrækkende raketsystemer.

M142 HIMARS (antal: 16): Mobilt raketartillerisystem fra USA, som er mere præcist end russernes, og som med den leverede ammunition anslås at have en rækkevidde på op til 80 kilometer.

M270 MLRS (antal: 10+): Amerikanskudviklet pansret 227 mm-raketsystem med en anslået rækkevidde op til 80 kilometer.

GLSDB (antal: ?): Ground Launched Small Diameter Bomb er langtrækkende raketter fra USA med en rækkevidde på op til 150 kilometer. Et avanceret våben, der fungerer ved, at der bliver sat en raket på selve bomben, og via nøjagtig gps-styring kan våbnet slå ned og ramme sit mål BM-21 Grad (antal: 20+): Sovjetisk lastbilmonteret 122 mm-raketsystem. RM-70 (antal: ?): Tjekkisk, tungere version af BM-21 Grad-systemet. TLRG-230 (antal: ?): Tyrkisk 230 mm-raketsystem med en rækkevidde på 20 til 70 kilometer.

Ukrainerne har fået en række forskellige haubitskanoner og mortérer, der kan bruges til at sende granater i en høj bue ind over fjenden.

Caesar-haubits (antal: 49+): Fransk selvkørende 155 mm-haubits installeret på et 6×6- eller 8×8-lastbilchassis. Rækkevidden er 40-50 kilometer. Danmark har doneret 19 styks til Ukraine.

AS-90 (antal: 30): Britisk selvkørende 155 mm-haubits med rækkevidde på 25-30 kilometer.

M777-haubits (antal: 118+): Britisk 155 mm-haubits, som trækkes af køretøjer og har en rækkevidde på op til 40 kilometer.

M109-haubits (antal: 69+): Amerikansk selvkørende 155 mm-haubits med rækkevidde på 24-30 kilometer. M101-haubits (antal: ?): Ældre amerikansk 105 mm-haubits med en rækkevidde på omkring 11 kilometer. Archer (antal: 12): Svensk selvkørende 155 mm-haubits med en rækkevidde på 30-50 kilometer. Panzerhaubitze 2000 (antal: 19+): Tysk selvkørende 155 mm-haubits med rækkevidde på 30-40 kilometer FH70-haubits (antal: ?): 155 mm-haubits, som trækkes af køretøjer og har en rækkevidde på 24-30 kilometer. D-30-haubits (antal: 9+): Sovjetisk 122 mm-haubits med en rækkevidde på 15-22 kilometer. Zuzana 2 (antal: 24): Slovakisk selvkørende 155 mm-haubits med en rækkevidde på 40-50 kilometer. TRF1 (antal: 15+): Fransk 155 mm-haubits, som trækkes af køretøjer og har en rækkevidde på 24-30 kilometer. DANA (antal: 30+/-): Tjekkisk selvkørende 152 mm-artillerikanon med rækkevidde på 18-26 kilometer AHS Krab (antal: 72): Polsk selvkørende 155 mm-haubits med en rækkevidde på 30-50 kilometer.2S1 Gvozdika (antal: 20+): Sovjetisk selvkørende 122 mm-haubits med en rækkevidde på 15-22 kilometer. MO-120 RT (antal: 10+): Fransk 120 mm-mortér med en rækkevidde på 8-13 kilometer LMP-2017 (antal: 100): Polsk 60 mm-mortér til infanteri med en rækkevidde på lidt over en kilometer.

Vesten har forsynet ukrainerne med en række forskellige typer panserværnsvåben, der er udviklet til at bekæmpe pansrede køretøjer som for eksempel en kampvogn.

AT4 (antal: 21.000+): Svensk skulderaffyret 84 mm-panserværnsvåben. Javelin (antal: 8000+): Amerikansk panserværnsmissil, som ledes til målet ved hjælp af infrarød søgning. NLAW (antal: 7000+): Svensk skulderaffyret panserværnsvåben, der af producenten SAAB kaldes “den ultimative kampvognsdræber”. M72 LAW (antal: 12.900+): Amerikansk enkeltskuds, skulderaffyret 66 mm-panserværnsvåben, som er nemt at betjene og transportere. Panzerfaust 3 (antal: 915): Tysk 60 mm panserværnsvåben. Matador (antal: 7.944): 90-millimeter skulderaffyret panserværnsvåben udviklet af Tyskland, Israel og Singapore. MILAN (antal: ?): Fransk-tysk ledningsstyret panserværnssystem. Carl Gustaf M2 (antal: 100): Svensk 84 mm-panserværnsvåben, der kan affyres fra skulderen eller på støtteben. RPG-7 (antal: 8000): Sovjetisk-udviklet skulderaffyret panserværnsraket. RPG-18 (antal: 1915+): Sovjetisk-udviklet skulderaffyret panserværnsraket. C90-CR (antal: 1370): Spansk skulderaffyret 90 mm-panserværnsvåben. Panserværnsminer (antal: 14.900+)

Ukraine har under krigen haft succes med at angribe russerne med ubemandede luftfartøjer – både i Ukraine og i Rusland. De leverede droner fra Vesten er en blanding af overvågnings- og angrebsdroner.

Bayraktar TB2 (antal: 50+): Tyrkisk højteknologisk angrebsdrone, som opererer i mediumhøjder med langvarige operationstider. Switchblade (antal: 700+): Lille amerikansk drone udstyret med kamera, navigationssystem og en sprængladning, der udløses, når dronen dykker og rammer sit mål. Phoenix Ghost (antal: 1800+): Lille amerikansk drone udstyret med sprængladning, der er særligt udviklet til Ukraine som alternativ til Switchblade. DefendTex D40s (antal: 300): Små droner med sprængladninger, der er blevet kaldt flyvende miner. Black Hornet Nano (antal: 850): Norskudviklet militær mikrodrone, som bruges til overvågning og rekognoscering Sky-Watch (antal: 25): Danskudviklet taktisk drone til overvågning og rekognoscering. Warmate (antal: 57): Polsk drone, der kan udstyres med forskellige sprænghoveder. FlyEye (antal: 20+): Polsk overvågningsdrone. EOS C VTOL (antal: 6+): Overvågningsdrone. Primoco One 150 (antal: 6): Tjekkisk overvågningsdrone. Aeryon Skyranger R60 (antal: 3): Canadisk overvågningsdrone. Ikkespecificerede overvågningsdroner (antal: 1040+)

Ukraine har modtaget titusindvis af geværer og pistoler siden krigens begyndelse. Mange af leverancerne er ikke specificeret i offentligheden, og det er derfor svært at lave en særligt fyldestgørende opgørelse.

AK-47-kalasjnikovrifler (antal: 20.000+) Andre typer stormgeværer Maskinpistoler Automatrifler Pistoler Store mængder ammunition Håndgranater (antal: 112.800+)

Foruden våben og transportmidler har mange lande doneret forskellige former for militært udstyr til Ukraine. Det omfatter blandt andet:

Radarer Andre køretøjer Hjelme Skudsikre veste Gasmasker Beskyttelsesdragter Vinteruniformer Natudstyr Medicinsk udstyr Førstehjælpssæt

: Kampvogne, missiler og panserværn – her er alle Vestens våben til Ukraine

Hvor stærk er NATO i forhold til Rusland?

Ifølge denne metode er NATO 10-12 gange stærkere end Rusland. Den numeriske metode optæller, hvor mange jagerfly, kampvogne, kanoner og soldater med videre, begge sider har. Optalt sådan er NATO globalt set er omkring fem gange stærkere end Rusland.

Hvor stærk er Kinas hær?

Kina (Militær), De væbnede styrkers fredsstyrke er (2006) på 2.255.000. De strategiske missilstyrker er på godt 100.000. Folkets Befrielseshær er på 1.600.000, hvoraf halvdelen er værnepligtige med to års tjenestetid. Flåden er på 255.000, hvoraf 40.000 er værnepligtige.

Hvilken magt har Rusland?

Moderne supermagt – USA, Rusland og Kina i det 21. århundrede Nu er der tre supermagter: USA, Rusland og Kina. USA har verdens største økonomi, magtfulde væbnede styrker, herunder den største flåde og en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd og er ledende i NATO. Rusland er den største stat i verden, har verdens største mineral- og energiressourcer, er anerkendt af det internationale samfund som en efterfølger af Sovjetunionen, har en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd, har verdens største militær-industrielle kompleks og produktion af kernevåben.

Rusland er verdens førende mht. adgangen til rummet; i 2008 opsendte Rusland 27 løfteraketter, mod USA’s 14 og opsendte 43 rumfartøjer mod USA’s 17, Kina har den største befolkning i verden, verdens største agro-industrielle magt ; har 3. pladsen i verdens største nominelle BNP (efter USA og Japan). BNP, under hensyntagen til paritet Kina på 2.

plads i verden (ifølge IMF 7.916 milliarder internationale dollars i 2008).

Hvor mange bomber har Rusland?

Det anslås, at Rusland har 5.977 atomvåben i sit arsenal, hvoraf cirka 2.000 formodes at være såkaldte taktiske atomvåben, som har en mere kontrollerbar ekplosionsradius. De kan derfor bruges mod militærstrategiske mål som militærbaser og våbenlagre eller for at hæmme fjendens mobilitet.

Hvor mange russiske tanks er ødelagt?

For en uge siden sagde Ben Wallace, Storbritanniens forsvarsminister, at Rusland har mistet anslået 580 kampvogne, herunder T-72’ere. Nyhedsbloggen Oryx, der via åbne kilder følger udviklingen i krigen i Ukraine, skrev den 28. april, at mindst 300 kampvogne var ødelagt.

Hvor mange tanks er der i Danmark?

Danmark har 44 Leopard-kampvogne, hvoraf nogle i øjeblikket er udstationeret i Estland, andre er ved at blive opgraderet, og de sidste bruges til at uddanne soldater i Forsvaret.

Hvor mange ukrainere døde under 2 verdenskrig?

Som en del af Sovjetunionen – En undersøgelse fra det Moskvabaserede Demografisk institut regnede i 2008 ud at der i Ukraine døde 15 millioner mennesker i “overflødige dødsfald” mellem 1914 og 1948, heraf 1,3 millioner under 1. verdenskrig, 2,3 millioner under den russiske borgerkrig og den polsk-sovjetiske krig, omkring 2,2-2,4 millioner under Holodomor,, 300.000 under Den store terror og Sovjetunionens erobring af det vestlige Ukraine, 6,5 millioner under 2.

Hvor stor er den ukrainske hær?

De væbnede styrker i Ukraine er på 187.600 mand (2006). Hæren er på 125.000, flåden på 13.500 og luftvåbnet 49.100. Tjenestetiden er 18-24 måneder. Ukraine blev selvstændigt 24.8.1991 og 17.3.1992 blev Ukraines væbnede styrker dannet. De overtog sovjetisk materiel efterladt i Ukraine.