Hvor Mange Muslimer Er Der I Verden?

Hvor Mange Muslimer Er Der I Verden
Hvor store er religionerne?

De største religioner
Religion Tilhængere
Islam 1.033.453.000
Hinduisme 764.000.000
Buddhisme 338.621.000

7 rækker mere

Hvad er den første religion i verden?

Hvilken religion er ældst? Shutterstock Ved man, hvilken af de store religioner der opstod først? Det er umuligt at sige præcist, hvilken religion der er ældst. Flere religioner har udspring i naturreligioner og tidlige former for gudsdyrkelse, og deres oprindelse fortaber sig. Men ser man på skriftlige kilder, regnes hinduismen normalt som den ældste af nutidens religioner.

Hvad er den yngste religion?

Islam forudsætter med andre ord en individuel og en kollektiv bekendelse af tilhørighed til et samfund baseret på nøje fastlagte forskrifter. Islam er den yngste af verdensreligionerne, og er en lovreligion. Loven (Sharia) omfatter både de religiøse forskrifter og de sociale og juridiske forpligtelser.

Hvor mange muslimer er der i Danmark 2023?

29.300 muslimer i Danmark, svarende til 0,6 % af befolkningen. Ca.85 % af de danske muslimer er sunnimuslimer, mens shiamuslimerne udgør 10-15 %. De danske muslimer repræsenterer i alt 84 forskellige oprindelige nationaliteter.

Hvem er den ældste gud?

Hvem er Odin? — Odin er den ældste og klogeste gud. Han er både krigsgud og dødsgud. Sammen med sine to brødre skabte han verden. Han kan se alt, og alle andre guder adlyder ham. Odin har kun ét øje. Det andet øje ligger på bunden af Mimers brønd. Mimer var verdens klogeste mand.

Hvad er de 5 største religioner?

Hvor store er religionerne?

De største religioner
Religion Tilhængere
Kristendom 1.900.174.000
Islam 1.033.453.000
Hinduisme 764.000.000

Er der muslimer i Danmark?

Muslimer udgør 3,6% af Danmarks samlede befolkning. Danmark er inddelt i 98 kommuner. Den største koncentration af muslimer er bosat i København, efterfulgt af Aarhus og Odense.

Hvilket land kommer islam fra?

Muhammed — Den islamiske religion opstod i området Hijaz i det vestlige Arabien, nærmere bestemt i byen Mekka, hvor Muhammed blev født omkring år 570. Omkring 610 begyndte han at få visioner, som blev nedfældet i den bog, der kom til at hedde Koranen — på arabisk al-Qur’ān, der betyder «forkyndelsen» eller «recitationen».

  1. Muhammeds virke som profet, religionsstifter og politiker bevirkede, at der blev dannet en helt ny religion, der dog var beslægtet med jødedommen og kristendommen, de to tidligere bibelske religioner.
  2. Ifølge Muhammed selv var der ikke tale om nogen ny religion, men en genoprettelse af den sande religion, som også havde været de bibelske profeters og Jesu religion.

Det vigtigste bud i den nye religion var en ubetinget monoteisme, Muhammeds religiøse aktiviteter vakte så stor modstand i Mekka, at Muhammed og hans tilhængere måtte flygte til byen Yathrib (i dag Medina efter Madinat an-Nabi, «Profetens by») i 622.

  • Udvandringen eller Hijra var en afgørende begivenhed i islam, som den islamiske kalender tager sit udgangspunkt i.
  • I Yathrib udviklede Muhammed sig fra at være en religiøs profet til en politisk og militær leder.
  • Efter en række militære træfninger kunne Muhammed i 630 holde sit indtog i Mekka som byens ubestridte leder.

Ved Muhammeds død i 632 udstrakte hans magtområde sig over hele den arabiske halvø,

Hvad siger Koranen om jul?

debatinterview 09.12.16 Kl.00:00 Et omdiskuteret Facebook-opslag, som fastslår, at det ikke er tilladt for troende muslimer at fejre jul, har vakt debat. Imam Sayed Daniel Rezaei fra den shia-muslimske menighed på Nørrebro mener derimod, at muslimer kan fejre jul, blot de ikke promoverer kristendommen Indtast din e-mail adresse Ved opskrivning accepterer jeg at modtage særtilbud fra Kristeligt Dagblad på brev, telefon eller e-mail (jeg kan nemt afmelde mig igen). Hvor Mange Muslimer Er Der I Verden Illustration: Rasmus Juul. Sayed Daniel Rezaei, du er imam i den shia-muslimske moské på Vibevej i København. Hvad betyder julen for dig som shia-muslim i Danmark? «Det er en hyggetid i samfundet generelt. Min far er iraner, og min mor er dansk, og som barn fejrede jeg jul for hyggens skyld med halalmad, selvfølgelig.

I dag mødes jeg og hygger med familien til jul, men holder ikke juleaften. Jeg ser dog ikke noget galt i, at muslimer fejrer julen, hvis det er en hyggefest, hvor man ikke promoverer en anden religion.» «Det er helt fint, at muslimske børn ser julekalender, hvis der ellers ikke vises noget upassende.

Det er min fornemmelse, at den form for fejring af julen er udbredt blandt danske sunnimuslimer og shia-muslimer, der udgør en femtedel af muslimerne i Danmark.» I et omdiskuteret opslag på Facebook kritiserer Fatema Abdol-Hamid, søster til tidligere folketingskandidat for Enhedslisten Asmaa Abdol-Hamid, de muslimer, der pynter op til jul.

Hun skriver blandt andet:»Det er ikke tilladt at fejre julen, selvom I har en god intention og gør det for hyggens skyld. Ibn Al-Qayyim (ledende imam fra 1200-tallet) skriver i sin bog, at de lærde er enige i, at det ikke er tilladt for muslimerne at deltage i ikke-muslimers højtider.» Hvad siger du til den fortolkning? «Der er mange grene inden for islam.

Jeg følger selv lærde, der har brugt 20 år eller mere af deres liv på at finde ud af, hvad islam siger. Det er ikke noget problem at fejre julen for muslimer, hvis de ikke lægger noget religiøst i fejringen. Julen må ikke promovere noget, der er anti-islamisk.» «Det er ikke et problem, at muslimer har et juletræ, bare julen ikke tager så meget fokus, at familierne glemmer de islamiske højtider.

Islamisk set kan man sige, at julen er en fejring af profeten Jesu fødselsdag. Man må ikke indtage alkohol eller deltage i selskaber, hvor der bliver drukket alkohol, og man må ikke kigge på det modsatte køn med lyst.» Vil det sige, at en muslim ikke kan deltage i firmajulefrokosten, hvis der bliver udskænket alkohol? «Den enkelte muslim kan ikke være del af en forsamling, hvor der drikkes alkohol eller spises svinekød.

Men der er også muslimer, der ikke følger disse regler, og det er selvfølgelig deres beslutning.» Men er disse regler ikke ensbetydende med, at man som muslim melder sig ud af de sociale aktiviteter på danske arbejdspladser? «Det er vigtigt, at muslimer deltager i det danske samfunds sociale liv på betingelse af, at de overholder deres islamiske forpligtelser, men hvis en julefrokost foregår med alkohol og svinekød, kan en praktiserende muslim ikke deltage.» Vil de regler, du stiller op, ikke føre til manglende integration? «Man behøver jo ikke holde jul og deltage i julefrokoster for at være dansk.

  • Det er i orden at sige nej til den slags arrangementer, uden at man dermed melder sig ud af samfundet.
  • Man kan godt ville fællesskabet på andre måder end at drikke alkohol.
  • Det er vigtigt, at arbejdspladserne har forståelse for, at muslimer ikke kan deltage i arrangementer med alkohol af religiøse årsager, og at begge parter møder hinanden med tolerance og forståelse.» Vil det sige, at danske firmaer skal indrette deres arrangementer efter et mindretal af muslimer? «Det er ikke op til mig at svare på.

Der er ingen arbejdspladser, der skal føle sig tvunget til at gøre noget bestemt. Omvendt er det også vigtigt, at kollegerne ikke betragter muslimer, der af religiøse grunde undlader at deltage i julefrokosten, som asociale. Jeg møder muslimer, der er bange for at blive fyret, fordi de ikke deltager i det sociale.»

Hvilken religion er dominerende?

Forfatningsmæssigt er de kirkelige og religiøse forhold i Danmark reguleret af Grundloven, og hovedprincipperne her udgøres af bestemmelsen om, at den evangelisk-lutherske danske folkekirke — som det eneste trossamfund — skal understøttes af staten (§ 4), samt af bestemmelserne om religions-, ytrings- og foreningsfrihed (§§ 67, 68, 70, 77 og 78).

See also:  Hvor Mange Skridt Er 1 Km?

Den statslige understøttelse er dels af moralsk og politisk art (helligdagslovgivning og kirkelig lovgivning), dels af økonomisk og administrativ art (bidrag til præstelønninger og præstepension, opkrævning af kirkeskat, opretholdelse af den folkekirkelige styrelse med kirkeministerium og stiftsstyrelser, tilsyn, konsulentbistand m.m.).

Blandt trossamfundene dominerer folkekirken (pr.1. januar 2016 76,9% af befolkningen). Ved siden af folkekirken er en række andre kristne kirker repræsenteret i Danmark med status af offentligt anerkendte trossamfund. Det drejer sig (nævnt i rækkefølge efter størrelse) om den romerskkatolske kirke med ca.40.400 medlemmer (2012), Det Danske Baptistsamfund med 5500 voksne medlemmer og pinsemenighederne med ca.5000 medlemmer; med 3000 medlemmer og derunder skal nævnes syvendedagsadventisterne, den apostolske kirke, de reformerte menigheder i Fredericia og København, Frelsens Hær, metodistkirken, den anglikanske kirke og den russiskortodokse kirke i København.

Hertil kommer i et fjernere forhold til kristendommen Jehovas Vidner med godt 14.500 medlemmer og Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige (mormonerne) med ca.4500 medlemmer. Uden for folkekirken befinder sig endvidere ni anerkendte lutherske frimenigheder af grundtvigsk oprindelse. De grundtvigske valgmenigheder såvel som andre valgmenigheder befinder sig inden for folkekirken.

Det tyske nationale mindretal i Sønderjylland er i kirkelig henseende organiseret dels som folkekirkelige sognemenigheder med egne præster i de fire sønderjyske byer Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, dels i seks lutherske frimenigheder uden for folkekirken.

  • Blandt de talmæssigt mindre, men karakteristiske kristne trossamfund skal endelig nævnes Brødremenigheden i Christiansfeld og Unitarisk Kirkesamfund i København, der i 1907 blev dømt ud af folkekirken pga.
  • Sin fornægtelse af flere centrale kristne dogmer.
  • Ældst blandt de ikke-kristne organiserede trossamfund i Danmark er Det Mosaiske Troessamfund, anerkendt i 1814, med sine 2400 medlemmer og med synagoge i København.

Efter folkekirken er islam det største trossamfund i Danmark; muslimerne er fordelt på en række indbyrdes uafhængigt organiserede trossamfund. Der er i alt ca.115 lokale moskéer i Danmark. Den første som blev bygget som en moské var Nusrat Djahan-moskéen i Hvidovre, opført af ahmadiyya-bevægelsen.

  1. I 2014 åbnedes en sunnimuslimsk stormoské på Nørrebro og året efter en shiamuslimsk i Københavns Nordvestkvarter.
  2. Se også islam (islam i Danmark),
  3. Til kirkelig betjening af udenlandske kristne i Danmark har en række menigheder fået særlig statsanerkendelse.
  4. Det gælder den norske, den svenske og den tyske menighed i København, alle lutherske, den anglikanske menighed i København, de tyske og franske reformerte menigheder i København og Fredericia samt den russiskortodokse kirke i København; græskortodokse gudstjenester afholdes kun lejlighedsvis i Danmark.

Herboende islandske og finske lutheranere tilbydes kirkelig betjening gennem Den islandske menighed i København og Den finske kirke i Danmark. Den romerskkatolske kirke i Danmark tilbyder herboende romerske katolikker fra hele verden kirkelig betjening i sine kirker, der er spredt over hele landet.

Den form for anerkendelse (før 1969), som besiddes af den norske, svenske og engelske menighed i København, det romerskkatolske, det russiskortodokse og det dansk reformerte trossamfund, af baptistmenighederne og metodistkirken samt af Mosaisk Troessamfund, medfører bemyndigelse til at føre retsgyldige ministerialbøger og til at udstede retsgyldige personattester (dåbs- eller navneattest samt vielsesattest).

Dette forhold skal ses i lyset af, at den primære civilregistrering (anmeldelse til cpr) af alle borgere i Danmark i øvrigt udføres af folkekirkens præster og kirkekontorer, ligesom det offentlige begravelsesvæsen fungerer med folkekirkens præster som begravelsesmyndighed.

  • Med ægteskabsloven af 1969 ophørte statens anerkendelse med at have så omfattende et indhold.
  • Siden 1969 har den danske stat givet alle øvrige nævnte trossamfund, kristne såvel som ikke-kristne, ret til, at deres præster kan foretage ægtevielse med borgerlig gyldighed, dog med anmeldelsespligt til de civile myndigheder og uden ret til egen ministerialbogsføring.

Begge former for statsanerkendelse medfører skattebegunstigelser i form af ret til at modtage fradragsberettigede faste økonomiske ydelser fra privatpersoner, men anerkendelse opnås kun, når en række nærmere angivne organisatoriske og teologiske/idémæssige forudsætninger er til stede; fx har Scientology-kirken forgæves søgt at opnå denne form for anerkendelse.

  • I øvrigt findes der en række helt små organiserede religiøse samfund, fx Bahaisamfundet og en række buddhistcentre, som i lighed med de øvrige anerkendte trossamfund har ret til at foretage ægtevielser med civil gyldighed og til at modtage skattebegunstigede ydelser fra private.
  • Ved siden af de anerkendte trossamfund hjemler Grundlovens religions- og foreningsfrihedsbestemmelser mulighed for etablering af private foreninger med religiøse formål.

En række af sådanne sammenslutninger beskrives ofte som «nyreligiøse grupper», men pga. deres private karakter unddrager de sig en egentlig statistisk registrering og vil ofte kunne siges at repræsentere religiøse og filosofiske tendenser og strømninger snarere end at udgøre organiserede, registrerbare trossamfund (denominationer).

  1. Under alle omstændigheder er grænserne mellem sådanne grupper og egentlige trossamfund flydende, og medlemmer af disse grupper vil ofte undlade at melde sig ud af folkekirken.
  2. Folkekirkeligt er det danske rige inddelt i 11 stifter, heri medregnet Grønlands Stift (se stift ).
  3. I de 10 danske stifter betjener folkekirken sine medlemmer med sine knap 2000 præster; landet er (pr.1.

januar 2016) inddelt i 2169 sogne, der igen er sammenlagt i 103 provstier. Folkekirken styres med Folketinget som lovgivende og regeringen (kirkeministeren) som øverste administrative ledelse; men i øvrigt varetages folkekirkens styre efter demokratiske principper af særlige kirkeligt valgte organer i samvirke med præsterne: I de enkelte sogne er der valgte menighedsråd, hvori præsterne er fødte medlemmer, men hvor medlemmerne i øvrigt vælges direkte af og blandt folkekirkemedlemmerne i sognet.

Valgdeltagelsen er uhyre lav, og mange steder er der fredsvalg eller aftalevalg med kun én liste. Menighedsrådene øver afgørende indflydelse på valg af præsterne i de enkelte pastorater, og stifternes biskopper vælges af stiftets menighedsråd og præster i fællesskab. Biskopperne leder stifternes administration og fører — bistået af provsterne og provstiudvalgene — tilsyn med de folkekirkelige funktioners udførelse i de enkelte sogne og pastorater; den folkekirkelige forvaltning varetages i de enkelte sogne af menighedsrådene, som under tilsyn er ansvarlige for bygningsvedligeholdelse og økonomi.

Gudstjenester og kirkelige handlinger varetages og ledes af sognepræsterne (bistået af øvrige kirkefunktionærer, fx organister og kirketjenere), som tillige — bistået af kordegne og kirkekontorer — fører kirkebøger og fungerer som begravelsesmyndighed.

Hvad er islam kendt for?

Muhammed – profeternes segl — Mennesket har imidlertid gennem tiderne fordrejet Guds ord, hvorfor Han valgte at overdrage sin endelige og definitive åbenbaring til Muhammed ibn Abdallah, der blev født ca.570 i handelsbyen Mekka på Den Arabiske Halvø.

I 610 modtog Muhammed den første åbenbaring fra Gud via ærkeenglen Gabriel, og frem til sin død i 632 vedblev han at modtage åbenbaringer. Muhammed betegnes i Koranen som «profeternes segl», der afslutter åbenbaringsforløbet. Det førte bl.a. til et opgør med den kristne lære om treenigheden. Koranen understreger, at Gud er én, og i sura 112 vender islam sig direkte mod den kristne udlægning af Jesus som Guds søn.

Koranen fastholder Jesus som én af mange profeter, der handlede på Guds befaling. Dog gør også Koranen gældende, at Jesus er undfanget på særlig vis, omtaler Maria som jomfru og som mor til Jesus. Koranen fortæller også om korsfæstelsen, men ifølge den blev Jesus udfriet fra korset, før han døde, og ført til himmels.

Islamisk teologi fastholder, at Guds åbenbaring til Moses og Jesus senere blev ændret af jøderne og de kristne, der fjernede de forjættelser, åbenbaringen efter islamisk opfattelse oprindelig havde indeholdt om Muhammeds fremtidige komme som den endelige og definitive profet, der skulle afslutte åbenbaringsforløbet («skriftforfalskning», tahrif ).

Det samfund, Muhammed virkede i, var religiøst domineret af polyteister, flergudsdyrkere, men nogle arabere var konverteret til jødedom og kristendom. De åbenbaringer, som Muhammed modtog i Mekka, fokuserer tematisk på introduktionen af en konsekvent monoteisme, dvs.

See also:  Hvor LNge Kan Kogte Kartofler Holde Sig?

Troen på én Gud, der har skabt verden, som vi mennesker kender den, troen på den ene sande Gud, «verdenernes Herre». Flere af Koranens beretninger om tidligere profeter har det fællestræk, at profeterne ofte blev mødt med skepsis og tvivl, og det kom også til at gælde for Muhammed. Hans hjemby Mekka var meget lidt modtagelig for hans åbenbaringer, men alligevel vedblev han at forkynde.

De tidlige mekkanske åbenbaringer introducerede også forestillingen om, at mennesket på dommens dag vil blive stillet til ansvar for sin måde at forvalte livet på, og at den, som ikke har accepteret den guddommelige åbenbaring, vil blive straffet med Helvedes ild.

Hvad hedder den danske gud?

Hvad hedder Gud? «Kært barn har mange navne» siger et gammelt ordsprog. Det gælder også for Gud i de tre store abrahamitiske religioner, hvor man har anvendt forskellige betegnelser for Gud. Navnene siger gerne noget om Guds væsen og egenskaber. Bliv klogere på, hvad Gud kaldes i jødedom, kristendom og islam Jeg Er! Den jødiske bibel (Det Gamle testamente) blev skrevet på klassisk hebræisk, som oprindeligt var uvokaliseret, hvilket vil sige, at man kun nedskrev konsonanterne.

  1. Guds navn skrives med konsonanterne JHVH, men da de oprindelige tekster jo var uden vokaler, så vides det ikke med sikkerhed, hvordan dette navn skal udtales.
  2. I forskerkredse er det mest almindelige at antage, at det var noget i retningen af Jahve.
  3. Vi møder Guds navn flere steder i den jødiske bibel, bl.a.

i den velkendte fortælling fra 2. Mosebog, hvor Gud henvender sig til den jødiske frelserskikkelse Moses i en brændende tornebusk (2. mos.3). Da Moses spørger efter Guds navn, svarer Gud: «Jeg er den, jeg er!» og efterfølgende blot «Jeg Er!» (2. mos 3, 14).

Videre hedder det i den danske oversættelse af Det Gamle Testamente fra 1992: «Jahve (). Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt» (2. mos 3, 15)». På hebræisk er der en sproglig sammenhæng mellem udtrykket «Jeg Er» og navnet JHVH, hvilket siger noget om den gammeltestamentlige gudsopfattelse; Gud er det ultimativt værende, han er skaberen af alt liv og er ikke selv skabt.

Det unævnelige navn I oldtiden opstod der en tradition om ikke at måtte udsige Guds navn, fordi det blev betragtet som særligt helligt og mystisk. Når man skulle læse op af de hellige tekster ved synagogegudstjenester, skulle man sørge for at sige det hebræiske ord Adonaj, som betyder «Herre», når man stødte på konsonanterne JHVH.

  • Da det på et senere tidspunkt blev nødvendigt at indføre vokaler for at lette oplæsningen og udtalen, satte man vokalerne for Adonaj ved JHVH, dog med en kort e-agtig lyd i stedet for det første a.
  • Meningen var fortsat, at oplæseren skulle sige Adonaj uden at tage hensyn til konsonanterne JHVH, og det var de jødiske lærte naturligvis klar over.

Men da de kristne uden samme baggrund studerede teksterne, var de længe ikke klar over sammenhængen, og derfor blev Guds navn fejlagtigt læst som Jehova. Navnet bruges fortsat af den religiøse gruppe Jehovas Vidner og i den danske salmebog i Grundtvigs salme «Lovsynger Herren», hvor det i vers et lyder «trindt om Jehovas højhellige navn».

  1. Tradition videreført i kristendom Denne tradition med at undlade at udtale Guds navn blev videreført af de første kristne ikke mindst af Det Nye Testamentes forfattere.
  2. Guds navn nævnes slet ikke i Det Nye Testamente.
  3. Guds navn bruges heller ikke ved gudstjenester i den danske folkekirke.
  4. For eksempel siger præsten ikke Jahve, når velsignelsen skal lyse over menigheden ved højmessen, men bruger derimod ordlyden «Herren velsigne dig og bevare dig».

I dansk oversættelsespraksis har man ligeledes holdt fast i traditionen om at undlade at udsige Guds navn. I den autoriserede oversættelse af Det Gamle Testamente fra 1992 har man som regel valgt at oversætte JHVH med det danske «Herren», dog med undtagelse af de 13 steder, hvor der tales direkte om selve navnet.

  1. Her har man valgt at gengive JHVH med Jahve som for eksempel i 2.
  2. Mosebog 3,15, Esajas’ bog 42,8 og Salmernes Bog 83, 19.
  3. Allahs 99 navne Allah er arabisk og betyder guden.
  4. Den bestemte form af substantivet ilāh, som betyder gud, angiver, at der er tale om den ene gud.
  5. Det henviser til islams monoteisme, hvor troen på Allahs enhed, tawhid, er helt central og indgår i den muslimske trosbekendelse, shahada,

Ifølge islam har Allah 100 navne, hvoraf menneskerne kender de 99 navne, som er åbenbaret i Koranen. Kun Allah selv kender det 100. navn. De 99 navne fortæller samtidig noget om Allahs egenskaber som den ene gud. Af eksempler på navne og dermed attributter kan nævnes al-Rahmān, som betyder den nådige, al-Malik, som betyder den suveræne, kongen og al-Khāliq, som oversættes skaberen.

Hvem er gud fader?

Gud som fader — Gud omtales som Faderen i treenigheden, fordi det beskriver hans forhold til Jesus, der omtales som Sønnen. Især i Johannesevangeliet i Det nye testamente omtaler Jesus forholdet mellem ham selv og Herren, som et fader-søn forhold. Fx i Johs 16,28, hvor Jesus siger: Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.

  1. Men Gud er også en fader for skaberværket og den troende.
  2. Gud har ikke bare skabt verden og forladt den, men er også verdens opretholder og livgiver.
  3. Derfor lærer Jesus disciplene at bede til Faderen (se Fadervor ) om det daglige brød.
  4. Både i apostlen Paulus’ breve og hos Johannes udvikles også tanken om, at de troende er Guds børn,

Paulus taler om, at vi har barnekår overfor Gud, mens Johannes skriver: «Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!» ( 1 Joh 3,1 ).

Hvem er den stærkeste gud?

Zeus er den øverste græske gud. Han er den stærkeste, og han kræver og får den respekt, dette faktum lægger op til. Zeus er en himmelgud — hans navn er beslægtet med et ord for ‘dag’ — og hans våben er lynet.

Hvilken religion er der i Danmark?

De største religioner i Danmark i tal

Kristne 4.311.333
Muslimer 250.000-300.000
Buddhister 35.000
Hinduer 23.000-25.000
Jøder 5000-6000

Hvad er den største religion i Kina?

Udland 09.10.14 Kl.00:00 Flere kinesere søger mod religi-onen, men det skaber konflikter Hvor Mange Muslimer Er Der I Verden Kinesiske muslimer beder. Både kristendom, islam og buddhisme blomstrer i Kina. Foto: Chen Junqing. Unge mennesker strømmer til Shangxiang-kirken i det centrale Chengdu i det vestlige Kina, hvor den protestantiske kirke holder åbent hus med fælles sang og læsning af Bibelen.

En del af dem lader sig overbevise og bliver døbt samme aften. Det er blot et af mange eksempler på, at flere og flere kinesere søger efter et åndeligt fællesskab og har gode muligheder for at finde det. For på trods af de mange rapporter om undertrykkelse af religiøse er Kina et af verdens mest mangfoldige lande, når det gælder religion.

En undersøgelse fra tænketanken Pew Research Center viste tidligere på året, at selvom flertallet af de godt 1,3 milliarder kinesere er ikke-troende eller deciderede ateister, er nogle af de store verdensreligioner stærkt repræsenteret i landet. Der findes for eksempel omkring 23 millioner muslimer i Kina, og hovedparten af dem lever i fredelig sameksistens med andre trosretninger: «Vi har ingen problemer i forhold til andre troende, det er kun godt, at folk har en tro,» siger Ma Fuchen, der tilhører hui-folket, den største muslimske minoritet i Kina.

  1. Op imod 68 millioner protestanter og katolikker vidner om, at kristendommen er på fremmarch.
  2. Enkelte mener endda, at Kina kan blive verdens største kristne nation og overgå USA, hvor antallet af kristne er faldende.
  3. Jeg har fået det indtryk, at religion spiller en mindre og mindre rolle i Vesten, og at der er mange tomme kirker.
See also:  Hvor Lang Tid Er Der Til Jul?

Det er jeg lidt skuffet over. Jeg føler, at det er lige modsat i Kina,» siger Miao Wen, der på et tidspunkt selv overvejede at blive kristen, men endte med at vælge buddhismen. Med 185 millioner eller 18 procent af befolkningen er buddhismen den største religion i Kina, men mange vender sig også mod oprindelige, kinesiske trosretninger.

Selvom troen blomstrer i Kina, er kommunistpartiet konstant på vagt over for trossamfund, der kan blive for magtfulde. Staten er således i voldelig konflikt med muslimer i Xinjiang-provinsen, og også tibetanerne holdes i kort snor. På det seneste har lokale myndigheder i Wenzhou i Zhejiang-provinsen i det østlige Kina revet kirkebygninger ned og beordret over 300 kors fjernet, angiveligt fordi de var blevet for dominerende i bybilledet.

Kristeligt Dagblad indleder i dag en serie om tro i Kina med repræsentanter fra fem store trosretninger: protestantisme, katolicisme, buddhisme, daoisme og islam.

Hvor mange ateister er der i Danmark?

Næsten hver femte dansker kalder sig ateist.

Hvad er de 5 verdensreligioner?

Verdensreligioner, religioner med så stor geografisk eller folketalsmæssig udbredelse, at de hver især har global betydning. Til disse hører jødedom, kristendom, islam, hinduisme, buddhisme og kinesisk religion. Betegnelsen stammer fra de tidlige europæisk-kristne kategoriseringer, hvis formål var at forstå de fremmede religioner i forhold til kristendommen.

Hvad er den nyeste religion?

Nye religiøse bevægelser er en betegnelse, der generelt bruges om religiøse nyskabelser i den vestlige verden i tiden efter 2. Verdenskrig. Mange er inspireret af protestantisk kristendom, mens et stort antal henter inspiration fra asiatiske religioner, især hinduisme.

  1. Flertallet af nye religioner er formentlig teosofisk inspireret (se teosofi ).
  2. Fælles for de fleste er forestillinger om frelse og troen på, at en ny tid snart vil bryde igennem (se også New Age ).
  3. Det er karakteristisk, at den enkelte gruppe ser sig selv som spydspids for resten af menneskeheden, og at de troende sætter deres lid til en elsket åndelig leder: en guru, en genkommen Kristus eller en nedsteget avatar.

Nye religioner er et universelt fænomen, der kendes fra stort set alle tidsaldre og alle samfund. I nutiden er det ikke mindst i Afrika, at de religiøse nyskabelser har vist sig. Flere end 10 000 nye religioner er opstået på det afrikanske kontinent i nyere tid.

  1. Japan er et andet eksempel; her er op mod 700 nye religioner opstået siden 1945 (se Japan (religioner) ).
  2. I USA og Europa har et sted mellem 2500 og 3500 nye religioner set dagens lys i samme tidsrum.
  3. Tallene er usikre, fordi langt de fleste af disse religioner hurtigt forsvinder igen; hertil kommer, at de fleste er ganske små og derfor er vanskelige at registrere.

De største af de nye religioner i Vesten tæller således få tusinde stabile medlemmer, mens det store flertal har nogle få hundrede aktive medlemmer eller færre. I Danmark har ca.100 nye religioner vist sig inden for de sidste 50 år, men kun få heraf har tiltrukket flere end et par håndfulde medlemmer.

  1. Scientology har således ca.500 stabile medlemmer i Danmark, Transcendental Meditation (TM) ca.250 og Hare Krishna-bevægelsen ( ISKCON ) ca.20.
  2. En af de mest omtalte nye religioner, Unification Church (Moon-bevægelsen), tæller højst 30 aktive medlemmer i Danmark.
  3. Antallet af personer, som konverterer til en af de nye religioner, er minimalt i forhold til antallet af potentielle medlemmer.

Sociologiske undersøgelser har således vist, at det kun er ganske få procent af de personer, som deltager i de nye religioners introduktionskurser mv., som rent faktisk engagerer sig. Af disse er det overordentlig få, som opretholder medlemskabet over en længere årrække.

I Danmark er der skønsmæssigt 0,05% af befolkningen, som varigt er engageret i en af de nye religioner. Det samlede medlemstal må imidlertid opgøres mere nuanceret. Man kan således være med på flere niveauer, og et væsentlig større antal vil have en mere perifer kontakt til grupperne; fx har TM siden 1962 haft op mod 45.000 personer på kursus, og ca.3000 har en eller anden form for kontakt til gruppen (2006); de deltager evt.

lejlighedsvis på et kursus eller modtager et medlemsblad. Det lave antal stabile medlemmer er i sig selv et indicium imod påstandene om «hjernevask». Sociologiske undersøgelser har vist, at de religiøse bevægelser har svært ved at socialisere medlemmerne, og at kun de virkelig motiverede, som regel unge mennesker i 25-35-års-alderen, engagerer sig.

I det hele taget kan religionsvidenskabelige undersøgelser ikke støtte de udbredte forestillinger om kriminalitet, misbrug og manipulation i de nye religioner. Det er givet, at der forekommer krænkelser af forskellig art, men intet tyder på, at hyppigheden skulle være højere end i det omgivende samfund.

Det er således bemærkelsesværdigt, at de anklager, der rejses imod de nye religioner, i ét og alt svarer til, hvad man altid har sagt om religiøse minoriteter, eksempelvis om de første kristne i oldkirken. De nye religioner er blevet forklaret som hhv.

Hvad er islam for en religion?

Islam ( arabisk : الإسلام al-islām, egl. ‘underkastelse, hengivelse, overgivelse’) er en monoteistisk og abrahamitisk religion, der ifølge vestlig tradition er stiftet af Muhammed ibn Abdallah i 600-tallets Arabien. Islams hellige skrift er Koranen, der opfattes som Guds bogstavelige ord formidlet til profeten Muhammed.

  • En tilhænger af islam kaldes en muslim,
  • Hovedretningerne inden for islam er sunnisme (ca.85 %), shiisme (10-15 %, primært i Iran, Irak, Azerbajdjan, Bahrain og Libanon) og ibadisme (næsten kun i Oman ), der alle går tilbage til islams tidlige tid.
  • På tværs af disse findes sufismen, der lægger vægt på en mere åndelig og spirituel praksis.

Islam er verdens næststørste religion med anslået 1,75 milliarder tilhængere. Islam er traditionelt udbredt i Mellemøsten (arabiske lande, Tyrkiet og Iran ), Nord- og Østafrika, Centralasien, på det indiske subkontinent, i Malaysia og Indonesien, samt i dele af Europa ( Balkan, dele af Kaukasus, Krim og dele af Rusland ).

Hvad er forskellen mellem islam og kristendom?

Forskelle i menneskesynet — Den væsentligste forskel på menneskesynet i de to religioner er, at mennesket i kristendommen tænkes at være skabt i Guds billede og «kun lidt ringere end Gud». En sådan tankegang er fuldstændig fraværende og utænkelig i islam, hvor intet kan have nogen lighed med Gud eller på nogen måde ligne ham.

  • I islam er mennesket den højeste skabning, men ligner ikke Gud.
  • En anden forskel i menneskesynet hænger sammen med syndefaldet,
  • Myten om, at Adam og Eva var ulydige mod Gud findes både i islam og kristendommen, men opfattes meget forskelligt med store konsekvenser for menneskesynet: I islams opfattelse af syndefaldet er det blot et udtryk for, at mennesket kan blive vildledt og fristet af Satan og derfor har brug for Guds vejledning om rigtigt og forkert.

I kristendommen er syndefaldet udtryk for en grundlæggende fejl hos mennesket: Det har en syndig natur og er ude af stand til at leve et syndfrit liv. På den ene side værdisættes mennesket højest i kristendommen, fordi det ligner Gud og er skabt i hans billede.