Hvor Mange Lande Er Med I Nato?

Hvor Mange Lande Er Med I Nato
Nato som organisation — Der er i dag 30 medlemslande i NATO: Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemborg, Montenegro, Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

Hvor mange lande er NATO?

North Atlantic Treaty Organization Organisation du traité de l’Atlantique nord
Flag Logo
NATO’s medlemslande
Hovedkvarter Bruxelles
Officielle sprog Engelsk Fransk
Medlemskab
31 medlemslande

/td> Ledere • Generalsekretær Jens Stoltenberg ( NO ) • SACEUR General Philip M. Breedlove ( US ) • Chef for militærkomiteen General Petr Pavel ( CZ ) Etableret • Grundlagt 4. april 1949 Hjemmeside nato.int

NATO ( engelsk : North Atlantic Treaty Organization ; dansk : Den Nordatlantiske Traktats Organisation ; fransk : Organisation du traité de l’Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.

Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene. NATO deltager desuden med styrker i krigshærgede lande, fx Afghanistan fra 2001 (efter Al-Qaida fløj fly ind i World Trade Center, d.11.

september) til 2021. Oprindeligt havde NATO 12 medlemslande: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Nederlandene, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA, Senere er NATO blevet udvidet med flere medlemslande. Den sidste store udvidelse skete i 2004, hvor blandt andet en række af de tidligere Warszawapagt -lande blev medlemmer af NATO.

Hvilket lande er ikke med i NATO?

Det er usandsynligt, at NATO skulle invitere lande som Irland, Sverige, Finland, Østrig og Schweiz til medlemskab, fordi befolkningen og de valgte regeringer i disse lande ikke støtter et medlemskab i NATO. NATO anerkender officielt disse landes neutralitetspolitik.

Hvor stor en hær har NATO?

NATO har i dag 50.000 soldater i aktion fordelt på tre kontinenter. Figur 1: Den nordatlantiske forsvarsorganisation rummer i dag 26 lande.

Hvad står OTAN for?

NATO ( North Atlantic Treaty Organisation ) blev etableret som en kollektiv forsvarsorganisation med det formål at værne om friheden og sikkerheden for sine medlemmer gennem politiske militære midler.

Hvilke 30 lande er med i NATO?

Nato som organisation — Der er i dag 30 medlemslande i NATO: Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemborg, Montenegro, Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

Hvem hjælper Danmark i krig?

De nordiske lande har en lang tradition for et tæt samarbejde – således også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Northern Group er et nordeuropæisk forsvars- og sikkerhedspolitisk forum.

Er Færøerne en del af NATO?

Færøerne og Grønland er omfattet af Danmarks medlemskab af internationale organisationer som FN, OECD og NATO, ligesom de deltager i det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Hvor mange lande er med i Europa?

Der er i alt 27 EU-lande. Udover Danmark er de Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Monaco og Isle of Man betragtes som en del af EU i momsmæssig henseende.

Hvad laver NATO?

Danmark i NATO NATO er sammen med FN og EU hjørnesten i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvor Mange Lande Er Med I Nato NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten. NATO har i dag 30 medlemmer.

Alle beslutninger i NATO træffes i enighed efter det såkaldte «konsensus-princip». NATO er sammen med bl.a. FN, EU og OSCE et multilateralt samarbejde, hvorigennem Danmark har kunnet medvirke til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne.

Ruslands krig mod Ukraine har tydeligt illustreret, at der fortsat er behov for et stærkt, solidarisk og parat NATO. Der er to centrale forhold i, Konsultationsprocessen (Artikel 4) og det kollektive forsvar (). Konsultationsprocessen giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål.

Denne mulighed har været anvendt flere gange, bl.a. i forbindelse med kriserne i Irak, Ukraine og Syrien. Det kollektive forsvar er kernen i NATO. Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte «musketer-ed». NATO’s kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATO’s historie.

Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001. Den sikkerhedspolitiske situation er den mest alvorlige siden Berlin-murens fald. Verden er på mange måder blevet mere uforudsigelig:

Rusland har tydeligt demonstreret vilje til at anvende militær magt og hybride kampagner for at nå sine politiske mål. Ustabiliteten i Nordafrika og Mellemøsten skaber svage og skrøbelige stater og nærer fortsat terrorisme. De irregulære migrationsstrømme er en alvorlig trussel. Angreb i cyberspace har i stigende grad alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Informationskampagner er blevet et våben i sig selv.

Danmarks tilpasning til den ændrede situation tager udgangspunkt i NATO. NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Det er derfor i Danmarks interesse aktivt at bidrage til NATO, herunder den kollektive afskrækkelse og forsvar. Den sikkerhedspolitiske situation medfører, at NATO sammen med Danmark har brug for at styrke sin afskrækkelse og forsvar.

Opstille en brigade bestående af op til 4.000 soldater i en selvstændig enhed. Udruste Søværnets fregatter med luftforsvarsmissiler. Forbedre evnen til at bekæmpe trusler fra ubåde. Styrke Forsvarets, Hjemmeværnets og reservernes evne til at mobilisere med særlig fokus på at beskytte infrastruktur og levere værtsnationsstøtte til NATO-styrker i Danmark. Forbedre det nationale cyberforsvar.

I lyset af den sikkerhedspolitiske situation blev der i 2022 aftalt et nationalt kompromis, som bl.a. indebærer at løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. En af vores de største udfordringer er i Kongerigets Danmarks nærområde.

Danmark kan ikke ignorere Ruslands aggressive adfærd, militære oprustning, øvelser og påvirkningskampagner. Slet ikke når det foregår i vores Danmarks «baghave» dvs. i Østersø-regionen. Det er ikke ensbetydende med en direkte militær trussel mod Danmark. Men Danmarks sikkerhed og befolkningens tryghed kræver fasthed.

Det gælder både i Danmark og ikke mindst i Baltikum. Derfor deltager Danmark aktivt i styrkelsen af NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil i med ca.200 danske soldater og i Letland med en kampbataljon på ca.800 soldater indsat under NATO-ramme. Derudover har Danmark stillet F-16-kampfly til rådighed for NATO’s Enhanced Vigilance Activities over Polen ligesom Danmark løbende bidrager med F-16 kampfly til ( i Litauen.

Også i øvrige dele af Kongerigets nærområde oplever vi et højere spændingsniveau. I Arktis og i Nordatlanten udvikler den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation sig i disse år. I Arktis er der et øget stormagtsspil mellem Rusland, USA og Kina, som øger spændingsniveauet i regionen, og i Nordatlanten har Rusland skærpet sit fokus på NATO’s aktiviteter.

Danmark har altid haft et stærkt maritimt fokus, og deltager derfor regelmæssigt i NATO’s stående flådestyrker, der opererer i hele Alliancens ansvarsområde. Det er ikke kun i Danmarks nærområde, at der er brug for en indsats. Danmark deltager også aktivt i internationale operationer i NATO-regi som led i særligt terrorbekæmpelse og kapacitetsopbygning, herunder bl.a.i,

  1. NATO’s grundlæggende formål er uændret og relevant.
  2. Den primære opgave er stadig at fremme sikkerhed for de 30 medlemslande, der i dag udgør Alliancen.
  3. NATO er således fortsat garanten for fred og de allieredes sikkerhed.
  4. Du kan læse mere om NATO på,
  5. NATO har endvidere en dialog med en række partnerlande, herunder de inviterede medlemmer Finland og Sverige, samt internationale partnerlande som for eksempel Australien, Japan, Sydkorea og New Zealand.

Dialogen med NATO’s partnerlande er bl.a. struktureret gennem og, Du kan læse mere om NATO’s samarbejde med partnerlande på, NATO’s strategiske koncept udtrykker Alliancens værdigrundlag og formulerer de strategiske målsætninger, aktiviteter og sikkerhedspolitiske rammebetingelser.

  • Onceptet er blevet revideret flere gange, således at Alliancen forbliver effektiv og parat i et sikkerhedsmiljø, der er i konstant forandring.
  • På Madrid-topmødet i juni 2022 blev der vedtaget et nyt strategisk koncept, som satte de overordnede rammer for NATO’s udvikling.
  • Med konceptet italesættes Rusland som en trussel, som kræver udvikling af mere omfattende forsvarsplaner og udstationering af yderligere NATO-styrker i Øst- og Centraleuropa.

Derudover optræder Kina for første gang i det strategiske koncept og betegnes som en systemisk udfordring for NATO. Dertil vil Finlands og Sveriges forventede medlemskab kræve udarbejdelse af nye forsvarsplaner for Østersøregionen. Du kan læse mere om NATO’s strategiske koncept på,

  • Det militære samarbejde i NATO omfatter bl.a.
  • Opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter som for eksempel, udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer, missioner og aktiviteter. Bl.a.
  • Kan fremhæves i Afghanistan i 2001-2014, (RSM) 2015-2021, siden 1999 og siden 2018.

NATO har bl.a. gennemført operationer i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Adriaterhavet, Middelhavet, Adenbugten, det Indiske Ocean, Afghanistan samt i Libyen. i forbindelse med terrorangrebene den 11. september 2001 og orkanen Katrina i 2005, Pakistan i forbindelse med jordskælvene i 2005 samt Den Afrikanske Union i Dafur, Sudan, i 2005-2007.

  • Du kan læse mere om,
  • I NATO leveres langt hovedparten af kapaciteterne og alle de økonomiske ressourcer af de 30 allierede.
  • NATO har således et behov for at koordinere udviklingen og opstillingen af de kapaciteter, der er nødvendige for at NATO kan udføre dets kerneopgaver og mål.
  • Sidst opdateret 11.
  • November, 2022 — Kl.13.42 Der findes enkelte cookies, som er nødvendige for at hjemmesidens system kan fungere.

Ønsker du helt at udelukke muligheden for at der sættes cookies, skal du derfor slå cookies fra i din browser. Siteimprove webanalyse-program opsamler en generel besøgsstatistik på vores hjemmeside. Vi har slået IP-anonymisering til. Det betyder, at din IP-adresse slettes med det samme efter den læses.

  • Din IP-adresse kan dermed hverken spores eller genskabes i vores system.
  • Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, fx til at se hvor mange besøgende vi har, og hvilke sider der er mest besøgte.
  • Vi bruger dele-funktion til sociale medier og indlejrede feeds, men du skal være opmærksom på, at du teknisk set forlader fmn.dk og er omfattet af det sociale medies datapolitik, når du klikker på en sådan funktion.

Feeds og kortelementer vises kun for brugere, der accepterer cookies fra tredjepart. Vi bruger cookies til at indsamle statistik og vise feeds fra sociale medier. Nedenfor kan du læse om de forskellige cookies. Du kan klikke Kun nødvendige, eller vælge hvilke du vil acceptere.

Hvor stor er Sveriges hær?

De væbnede styrker er (2006) stadig under tilpasning til tiden efter den kolde krig, Styrken er 27.000. Hæren ( Armén ) er på 13.800 med 8600 værnepligtige, flåden ( Marinen ) på 7900 med 2000 værnepligtige og flyvevåbnet ( Flygvapnet ) 5900 med 1500 værnepligtige.

Reserven er på 262.000, med 225.000 til hæren, 20.000 til flåden og 17.000 til flyvevåbnet. Fra den tidligere organisation i værnfælles «Militärområder» er de operative ledelsesfunktioner nu samlet i én operativ kommando med ansvar for hele landet. Udrustningen i overvejende grad svenskproduceret og helt moderne.

Hæren kan ved mobilisering bl.a. etablere 6 pansrede brigader, Flåden råder over 7 undervandsbåde, 36 mindre kampfartøjer, 1 minelægger, 21 minerydningsfartøjer og 120 landgangsfartøjer inkl. tre luftpudebåde, Derudover findes en afbalanceret kystforsvarsbrigade ( Amfibiekåren ) organiseret til mobil indsats i skærgårdsområder.

Hvad er fordelene ved NATO?

NATO skaber unikke rammer for, at medlemslande og partnerlande kan konsultere hinanden om sikkerhedspolitiske spørgsmål med henblik på at skabe tillid og – på længere sigt – forebygge konflikter. Gennem praktisk samarbejde og multilaterale tiltag arbejder landene sammen om sikkerhedspolitiske udfordringer.

Hvem er Danmarks repræsentant i NATO?

Om os Velkommen til Danmarks Faste Repræsentation ved NATO. NATO udgør, sammen med FN og EU, fundamentet for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s vigtigste opgave er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde.

Danmarks faste repræsentation ved NATO omfatter DANATO, der er Danmarks politiske repræsentation i NATO og DAMIREP, der er Danmarks militære repræsentation i NATO’s hovedkvarter. I praksis er der dog tale om en fælles delegation, der arbejder i fælles lokaler i NATO’s hovedkvarter i udkanten af Bruxelles, tæt ved Bruxelles lufthavn i Zaventem.

Danmarks Faste Repræsentation består af udsendte medarbejdere fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando, samt en række medarbejdere, der bor fast i Belgien. Ambassadøren er repræsentationens chef og Danmarks Faste Repræsentant i Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council, NAC).

  1. Rådet er NATO’s vigtigste besluttende instans, hvor ambassadørerne fra medlemslandene mødes løbende under ledelse af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg.
  2. Stats- og regeringscheferne mødes i Rådet til topmøder.
  3. Imellem topmøderne er der hvert år flere møder blandt både alliancens udenrigsministre og forsvarsministre.

Chefen for DAMIREP repræsenterer den danske forsvarschef ved de løbende møder i Militærkomiteen, der støtter arbejdet i Det Nordatlantiske Råd (NAC) med militærfaglig rådgivning. Tre gange årligt mødes forsvarscheferne fra alle medlemslandene selv i regi af Militærkomiteen.

Danmark deltager aktivt i NATO-samarbejdet både på den politiske og den militære side. Det omfatter også samarbejdet med de mange partnerskabslande i Europa, Centralasien, Middelhavsområdet og det bredere Mellemøsten, samt relationerne til tredjelande og troppebidragende lande i andre dele af verden.

NATO’s politiske arbejde omfatter desuden forholdet mellem NATO og andre internationale organisationer: EU, FN, AU og OSCE. Danmark yder et stort bidrag til NATO’s fredsbevarende og fredsstøttende operationer i Afghanistan og Kosovo. Danmark deltog tillige i NATO’s pirateribekæmpelsesoperation ud for Afrikas Horn og indgår fortsat i NATO’s Stående Flådestyrker.

Vi besvarer meget gerne henvendelser om vores arbejde og om NATO.God fornøjelse. Med venlig hilsen,

Lone Dencker Wisborg Max A.L.T. Nielsen Ambassadør Chef for DAMIREP : Om os

Hvad er forskellen på FN og NATO?

En forskel på FN og NATO er, at FN arbejder mod at lette samarbejdet internationalt og NATO er en militæralliance. De er begge to internationale organisationer. Hvor FN arbejder mod at lette samarbejder i international ret og sikkerhed, menneskerettigheder og verdensfred. Hvorimod NATO er militæralliance.

Hvornår meldte Danmark sig ind i NATO?

Den 4. april 1949 underskrev udenrigsminister Gustav Rasmussen på Danmarks vegne Den nordatlantiske Traktat, også kaldet Atlantpagten. Dermed var Danmark deltager i det nordatlantiske forsvarssamarbejde NATO, Mange års dansk neutralitetspolitik var slut.

Men forud var gået intense overvejelser og forhandlinger mellem de ledende danske politikere. Efter Påskekrisen i foråret 1948 forsøgte den danske regering i erkendelse af det barske udenrigspolitiske klima og landets egne militære svagheder at etablere et skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark, Norge og Sverige.

Det militært stærke Sverige ville imidlertid ikke være med til at knytte dette forbund til en vestlig blok, hvorimod Norge ønskede en tilknytning til det vestlige forsvarssamarbejde, som på det tidspunkt var ved at blive etableret. Den danske regering forsøgte forgæves at finde et kompromis mellem de svenske og norske standpunkter, som også USA kunne acceptere, bl.a.

  1. For at sikre amerikansk våbenhjælp og tilsagn om militær hjælp fra USA ved et sovjetisk angreb.
  2. Da den amerikanske regering viste sig at være afvisende over for de skandinaviske landes ønske om våbenhjælp uden at de knyttede sig til en vestlig forsvarsalliance, og da svenskerne var urokkelige i deres neutralitetspolitik, måtte den ædle tanke om et skandinavisk forsvarsforbund officielt opgives i februar 1949.

Derefter stod dansk medlemskab af Atlantpagten tilbage som den eneste forsvarlige mulighed for den danske regering, selv om den var tøvende overfor at skulle forlade den hidtidige neutralitetspolitik. Hele forløbet dokumenteres nedenfor.

Hvilke to lande søgte i maj om at komme med i NATO?

Finland kom i april med i Nato, men Sverige mangler endnu den sidste del af processen. Sverige og Finland meddelte i midten af maj sidste år, at de to lande ville søge om Nato-medlemskab. I begyndelsen af april lykkedes det Finland at komme med i Nato, da Tyrkiet gav grønt lys.

  • Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, lever Sverige også op til betingelserne for medlemskab.
  • Håbet i Nato er nu, at Tyrkiet ovenpå det nyligt overståede valg vil ratificere Sveriges optagelse inden Nato-topmødet i juli måned.
  • Annonce Her er et overblik over processen frem mod en indlemmelse i Nato: * 1.

Sverige og Finland blev på Nato-topmødet i Madrid sidste år inviteret til at blive medlemmer af Nato. De to lande deltog på dette tidspunkt som partnere på møderne, men havde ikke mulighed for at deltage på lige fod med Danmark og de øvrige Nato-lande.

  1. 2: Direkte forhandlinger: Efter de 30 Nato-lande godkendte, at optagelsesproceduren gik i gang, forhandlede de to lande hver for sig med Nato.
  2. De accepterede formelt vilkårene — herunder at gå ind for «musketereden»: At et angreb på ét Nato-land kræver svar fra alle de andre.
  3. 3: Endelig enstemmig godkendelse: Når alle krav er forhandlet på plads, skal de 30 medlemslande igen godkende optagelsen.

Det giver i første omgang Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møder. Det opnåede de to lande i juli sidste år efter et møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles. Natos sikkerhedsgaranti gælder dog ikke fuldt ud i denne periode. Derfor har Sverige og Finland fået yderligere sikkerhedsløfter.

  1. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har sagt, at de to lande også i overgangsfasen vil få hjælp i tilfælde af eksempelvis et russisk angreb.
  2. Med Finlands optagelse er landet nu formelt sikret bag Natos musketered, der garanterer hjælp fra alliancen i tilfælde af et angreb.
  3. 4: Ratificering land for land: De enkelte lande skal stadfæste beslutningen.

Det kræver som udgangspunkt parlamentarisk godkendelse, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger. Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande. Det er især Tyrkiet, der har været skeptisk.

Og det har primært været over for Sverige, som har et stort kurdisk mindretal. Tyrkiet mener, at Sverige har faret for lempeligt over for Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU’s terrorliste. Derfor valgte Tyrkiet i første omgang kun at sige ja til Finland. Håbet er dog, at Tyrkiet i de kommende uger vil give efter for presset og sige ja til Sverige.

Ellers vil Nato stå splittet tilbage efter topmødet i Vilnius i juli. * 5: Afslutningsvis skal Sverige og Finland «deponere deres tiltrædelsesinstrumenter» hos USA’s udenrigsministerium, hvilket officielt gør dem til Nato-lande. Det var denne del, som Finland gennemførte den 4.

Hvad er Natos musketer ÉD?

Artikel 5: Musketer-eden — Hjørnestenen i Atlantpagten er artikel 5, populært kaldet musketer-eden, hvorefter «deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle, og,, at hvis et angreb finder sted, skal hver af dem,

  1. Bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelsen af væbnet magt, som hver af dem anser for nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed».
  2. Der er således ingen automatisk virkende militær garantiklausul i NATO.

Artiklen har kun været aktiveret én gang, nemlig efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001, Dette fik dog ingen virkning, idet USA foretrak at besvare angrebet i spidsen for en ‘koalition af villige’ ( coalition of the willing ).

Kan man blive tvunget i krig?

MNK: Sådan nægter du — hvis du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Redningsberedskabet Sådan nægter du — hvis du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Beredskabssstyrelsen Når du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Beredskabssstyrelsen er du færdiguddannet og klar til kamp.

  • Hvis der opstår krig eller krise, vil du blive indkaldt som en del af det danske krigsberedskab.
  • Hvis du af en eller anden grund ikke har lyst til at være opført på reservelisten, kan du søge om at blive registreret som militærnægter.
  • Så vil du blive indkaldt til militærnægtertjeneste, hvis andre bliver indkaldt til krig.

Hvis du bliver indkaldt til mønstring / efteruddannelse kan du også nægte det. Du vil så blive indkaldt til at aftjene militærnægtertjeneste det antal dage, øvelsen skulle have varet. Kort sagt: Det er fuldstændig risikofrit at blive overført til militærnægtertjeneste efter endt værnepligt.

Sådan gør du: Følg den almindelige procedure for at blive militærnægter. Se under, hvis du ikke har fået nogen indkaldelse til øvelse — eller først har fået den inden for de sidste fire uger. Se under, hvis du har fået din indkaldelse for mere end otte uger siden.

Få hjælp på Militærnægterkontoret Hvis du er i tvivl om et eller andet, så kontakt Militærnægterkontoret i Fredsbutikken, Mejlgade 107 kld., 8000 Århus C, tlf.20 47 96 99. Træffetid hverdage kl.16 — 18. : MNK: Sådan nægter du — hvis du har aftjent din værnepligt i forsvaret eller Redningsberedskabet

Er FN og NATO det samme?

Danmark i NATO NATO er sammen med FN og EU hjørnesten i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvor Mange Lande Er Med I Nato NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten. NATO har i dag 30 medlemmer.

  1. Alle beslutninger i NATO træffes i enighed efter det såkaldte «konsensus-princip».
  2. NATO er sammen med bl.a.
  3. FN, EU og OSCE et multilateralt samarbejde, hvorigennem Danmark har kunnet medvirke til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne.

Ruslands krig mod Ukraine har tydeligt illustreret, at der fortsat er behov for et stærkt, solidarisk og parat NATO. Der er to centrale forhold i, Konsultationsprocessen (Artikel 4) og det kollektive forsvar (). Konsultationsprocessen giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål.

  1. Denne mulighed har været anvendt flere gange, bl.a.
  2. I forbindelse med kriserne i Irak, Ukraine og Syrien.
  3. Det kollektive forsvar er kernen i NATO.
  4. Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte «musketer-ed».
  5. NATO’s kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATO’s historie.

Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001. Den sikkerhedspolitiske situation er den mest alvorlige siden Berlin-murens fald. Verden er på mange måder blevet mere uforudsigelig:

Rusland har tydeligt demonstreret vilje til at anvende militær magt og hybride kampagner for at nå sine politiske mål. Ustabiliteten i Nordafrika og Mellemøsten skaber svage og skrøbelige stater og nærer fortsat terrorisme. De irregulære migrationsstrømme er en alvorlig trussel. Angreb i cyberspace har i stigende grad alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Informationskampagner er blevet et våben i sig selv.

Danmarks tilpasning til den ændrede situation tager udgangspunkt i NATO. NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Det er derfor i Danmarks interesse aktivt at bidrage til NATO, herunder den kollektive afskrækkelse og forsvar. Den sikkerhedspolitiske situation medfører, at NATO sammen med Danmark har brug for at styrke sin afskrækkelse og forsvar.

Opstille en brigade bestående af op til 4.000 soldater i en selvstændig enhed. Udruste Søværnets fregatter med luftforsvarsmissiler. Forbedre evnen til at bekæmpe trusler fra ubåde. Styrke Forsvarets, Hjemmeværnets og reservernes evne til at mobilisere med særlig fokus på at beskytte infrastruktur og levere værtsnationsstøtte til NATO-styrker i Danmark. Forbedre det nationale cyberforsvar.

I lyset af den sikkerhedspolitiske situation blev der i 2022 aftalt et nationalt kompromis, som bl.a. indebærer at løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. En af vores de største udfordringer er i Kongerigets Danmarks nærområde.

Danmark kan ikke ignorere Ruslands aggressive adfærd, militære oprustning, øvelser og påvirkningskampagner. Slet ikke når det foregår i vores Danmarks «baghave» dvs. i Østersø-regionen. Det er ikke ensbetydende med en direkte militær trussel mod Danmark. Men Danmarks sikkerhed og befolkningens tryghed kræver fasthed.

Det gælder både i Danmark og ikke mindst i Baltikum. Derfor deltager Danmark aktivt i styrkelsen af NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil i med ca.200 danske soldater og i Letland med en kampbataljon på ca.800 soldater indsat under NATO-ramme. Derudover har Danmark stillet F-16-kampfly til rådighed for NATO’s Enhanced Vigilance Activities over Polen ligesom Danmark løbende bidrager med F-16 kampfly til ( i Litauen.

Også i øvrige dele af Kongerigets nærområde oplever vi et højere spændingsniveau. I Arktis og i Nordatlanten udvikler den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation sig i disse år. I Arktis er der et øget stormagtsspil mellem Rusland, USA og Kina, som øger spændingsniveauet i regionen, og i Nordatlanten har Rusland skærpet sit fokus på NATO’s aktiviteter.

Danmark har altid haft et stærkt maritimt fokus, og deltager derfor regelmæssigt i NATO’s stående flådestyrker, der opererer i hele Alliancens ansvarsområde. Det er ikke kun i Danmarks nærområde, at der er brug for en indsats. Danmark deltager også aktivt i internationale operationer i NATO-regi som led i særligt terrorbekæmpelse og kapacitetsopbygning, herunder bl.a.i,

NATO’s grundlæggende formål er uændret og relevant. Den primære opgave er stadig at fremme sikkerhed for de 30 medlemslande, der i dag udgør Alliancen. NATO er således fortsat garanten for fred og de allieredes sikkerhed. Du kan læse mere om NATO på, NATO har endvidere en dialog med en række partnerlande, herunder de inviterede medlemmer Finland og Sverige, samt internationale partnerlande som for eksempel Australien, Japan, Sydkorea og New Zealand.

Dialogen med NATO’s partnerlande er bl.a. struktureret gennem og, Du kan læse mere om NATO’s samarbejde med partnerlande på, NATO’s strategiske koncept udtrykker Alliancens værdigrundlag og formulerer de strategiske målsætninger, aktiviteter og sikkerhedspolitiske rammebetingelser.

Onceptet er blevet revideret flere gange, således at Alliancen forbliver effektiv og parat i et sikkerhedsmiljø, der er i konstant forandring. På Madrid-topmødet i juni 2022 blev der vedtaget et nyt strategisk koncept, som satte de overordnede rammer for NATO’s udvikling. Med konceptet italesættes Rusland som en trussel, som kræver udvikling af mere omfattende forsvarsplaner og udstationering af yderligere NATO-styrker i Øst- og Centraleuropa.

Derudover optræder Kina for første gang i det strategiske koncept og betegnes som en systemisk udfordring for NATO. Dertil vil Finlands og Sveriges forventede medlemskab kræve udarbejdelse af nye forsvarsplaner for Østersøregionen. Du kan læse mere om NATO’s strategiske koncept på,

  1. Det militære samarbejde i NATO omfatter bl.a.
  2. Opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter som for eksempel, udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer, missioner og aktiviteter. Bl.a.
  3. Kan fremhæves i Afghanistan i 2001-2014, (RSM) 2015-2021, siden 1999 og siden 2018.

NATO har bl.a. gennemført operationer i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Adriaterhavet, Middelhavet, Adenbugten, det Indiske Ocean, Afghanistan samt i Libyen. i forbindelse med terrorangrebene den 11. september 2001 og orkanen Katrina i 2005, Pakistan i forbindelse med jordskælvene i 2005 samt Den Afrikanske Union i Dafur, Sudan, i 2005-2007.

Du kan læse mere om, I NATO leveres langt hovedparten af kapaciteterne og alle de økonomiske ressourcer af de 30 allierede. NATO har således et behov for at koordinere udviklingen og opstillingen af de kapaciteter, der er nødvendige for at NATO kan udføre dets kerneopgaver og mål. Sidst opdateret 11. november, 2022 — Kl.13.42 Der findes enkelte cookies, som er nødvendige for at hjemmesidens system kan fungere.

Ønsker du helt at udelukke muligheden for at der sættes cookies, skal du derfor slå cookies fra i din browser. Siteimprove webanalyse-program opsamler en generel besøgsstatistik på vores hjemmeside. Vi har slået IP-anonymisering til. Det betyder, at din IP-adresse slettes med det samme efter den læses.

Din IP-adresse kan dermed hverken spores eller genskabes i vores system. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, fx til at se hvor mange besøgende vi har, og hvilke sider der er mest besøgte. Vi bruger dele-funktion til sociale medier og indlejrede feeds, men du skal være opmærksom på, at du teknisk set forlader fmn.dk og er omfattet af det sociale medies datapolitik, når du klikker på en sådan funktion.

Feeds og kortelementer vises kun for brugere, der accepterer cookies fra tredjepart. Vi bruger cookies til at indsamle statistik og vise feeds fra sociale medier. Nedenfor kan du læse om de forskellige cookies. Du kan klikke Kun nødvendige, eller vælge hvilke du vil acceptere.

Hvem er Danmarks repræsentant i NATO?

Om os Velkommen til Danmarks Faste Repræsentation ved NATO. NATO udgør, sammen med FN og EU, fundamentet for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s vigtigste opgave er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde.

  1. Danmarks faste repræsentation ved NATO omfatter DANATO, der er Danmarks politiske repræsentation i NATO og DAMIREP, der er Danmarks militære repræsentation i NATO’s hovedkvarter.
  2. I praksis er der dog tale om en fælles delegation, der arbejder i fælles lokaler i NATO’s hovedkvarter i udkanten af Bruxelles, tæt ved Bruxelles lufthavn i Zaventem.

Danmarks Faste Repræsentation består af udsendte medarbejdere fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando, samt en række medarbejdere, der bor fast i Belgien. Ambassadøren er repræsentationens chef og Danmarks Faste Repræsentant i Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council, NAC).

  1. Rådet er NATO’s vigtigste besluttende instans, hvor ambassadørerne fra medlemslandene mødes løbende under ledelse af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg.
  2. Stats- og regeringscheferne mødes i Rådet til topmøder.
  3. Imellem topmøderne er der hvert år flere møder blandt både alliancens udenrigsministre og forsvarsministre.

Chefen for DAMIREP repræsenterer den danske forsvarschef ved de løbende møder i Militærkomiteen, der støtter arbejdet i Det Nordatlantiske Råd (NAC) med militærfaglig rådgivning. Tre gange årligt mødes forsvarscheferne fra alle medlemslandene selv i regi af Militærkomiteen.

  • Danmark deltager aktivt i NATO-samarbejdet både på den politiske og den militære side.
  • Det omfatter også samarbejdet med de mange partnerskabslande i Europa, Centralasien, Middelhavsområdet og det bredere Mellemøsten, samt relationerne til tredjelande og troppebidragende lande i andre dele af verden.

NATO’s politiske arbejde omfatter desuden forholdet mellem NATO og andre internationale organisationer: EU, FN, AU og OSCE. Danmark yder et stort bidrag til NATO’s fredsbevarende og fredsstøttende operationer i Afghanistan og Kosovo. Danmark deltog tillige i NATO’s pirateribekæmpelsesoperation ud for Afrikas Horn og indgår fortsat i NATO’s Stående Flådestyrker.

Vi besvarer meget gerne henvendelser om vores arbejde og om NATO.God fornøjelse. Med venlig hilsen,

Lone Dencker Wisborg Max A.L.T. Nielsen Ambassadør Chef for DAMIREP : Om os

Hvornår meldte Danmark sig ind i NATO?

Den 4. april 1949 underskrev udenrigsminister Gustav Rasmussen på Danmarks vegne Den nordatlantiske Traktat, også kaldet Atlantpagten. Dermed var Danmark deltager i det nordatlantiske forsvarssamarbejde NATO, Mange års dansk neutralitetspolitik var slut.

Men forud var gået intense overvejelser og forhandlinger mellem de ledende danske politikere. Efter Påskekrisen i foråret 1948 forsøgte den danske regering i erkendelse af det barske udenrigspolitiske klima og landets egne militære svagheder at etablere et skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark, Norge og Sverige.

Det militært stærke Sverige ville imidlertid ikke være med til at knytte dette forbund til en vestlig blok, hvorimod Norge ønskede en tilknytning til det vestlige forsvarssamarbejde, som på det tidspunkt var ved at blive etableret. Den danske regering forsøgte forgæves at finde et kompromis mellem de svenske og norske standpunkter, som også USA kunne acceptere, bl.a.

  1. For at sikre amerikansk våbenhjælp og tilsagn om militær hjælp fra USA ved et sovjetisk angreb.
  2. Da den amerikanske regering viste sig at være afvisende over for de skandinaviske landes ønske om våbenhjælp uden at de knyttede sig til en vestlig forsvarsalliance, og da svenskerne var urokkelige i deres neutralitetspolitik, måtte den ædle tanke om et skandinavisk forsvarsforbund officielt opgives i februar 1949.

Derefter stod dansk medlemskab af Atlantpagten tilbage som den eneste forsvarlige mulighed for den danske regering, selv om den var tøvende overfor at skulle forlade den hidtidige neutralitetspolitik. Hele forløbet dokumenteres nedenfor.

Hvilke lande er med i EU?

Milepæle i EU’s historie —

  • 1952: Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab træder i kraft.
  • 1958: Traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og EURATOM træder i kraft.
  • 1973: Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige optages i EF.
  • 1981: Grækenland optages i EF.
  • 1986: Portugal og Spanien optages i EF.
  • 1986: Den Europæiske Fælles Akt underskrives i Luxembourg og Haag
  • 1993: Traktaten om Den Europæiske Union træder i kraft 1. november
  • 1995: Finland, Sverige og Østrig bliver medlem af EU.
  • 1999: Den reviderede Traktat om Den Europæiske Union (Amsterdam-traktaten) træder i kraft.

2003: Den reviderede Traktat om Den Europæiske Union (Nice-traktaten), træder i kraft den 1. februar.

  1. 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optages i EU.
  2. 2007: Rumænien og Bulgarien optages i EU.
  3. 2007: Lissabon-traktaten underskrives i Lissabon
  4. 2009: Lissabon-traktaten træder i kraft.
  5. 2010: EU får en fast formand for Det Europæiske Råd med belgieren, Herman van Rompuy, samt en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med britiske Catherine Ashton.
  6. 2013: Kroatien bliver medlem af EU.
  7. 2021: Storbritannien forlader EU.
  8. Du kan læse mere om EU’s traktater,

: EU’s oprindelse og udvikling