Hvor LNge Smitter Man Med Corona?

Hvor LNge Smitter Man Med Corona
Covid-19 — Høj alder, kronisk sygdom og overvægt øger risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb. Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 80 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom kræft, blodsygdom, nyresygdom, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårligt reguleret diabetes.

  • Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 35, og risikoen øges yderligere, hvis man også har andre risikofaktorer.
  • Ud fra et hensyn til såvel den gravide som det ufødte barn betragter Sundhedsstyrelsen desuden gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19.

Læs mere om risikogrupper i Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af og anbefalinger for personer i øget risiko ved covid-19 (pdf) og i pjecen Gode råd til dig, der er i øget risiko (pdf). SARS-CoV-2 smitter primært ved små dråber (aerosoler) i udåndingsluften.

  • Der dannes særligt virusholdige aerosoler ved hoste, nys, tale, sang og fysisk aktivitet.
  • Smitte sker fortrinsvis ved tæt kontakt til den smittede (indenfor 1-2 meters afstand).
  • Risikoen for smitte er større, når mange mennesker opholder sig tæt sammen i længere tid i små og dårligt ventilerede rum.
  • Det er derfor vigtigt med hyppig udluftning og sikring af, at der er sufficient ventilation.

Korrekt brug af maske kan medvirke til at mindske aerosolsmitte. Virus kan også spredes via direkte kontaktsmitte, fx via håndtryk, hvor den forurenede hånd efterfølgende berører luftvejsslimhinde. Direkte kontaktsmitte bekæmpes med god håndhygiejne i form af håndvask og/eller hånddesinfektion.

  • Indirekte smitte (via forurenede overflader) spiller sandsynligvis en mindre rolle i smittespredningen.
  • Indirekte smitte bekæmpes med rengøring og desinfektion af overflader.
  • Virus kan også udskilles med afføring, men smitte via afføring menes ikke at have væsentlig betydning for SARS-CoV-2 smittespredning.

Se også Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Det vurderes, at den største risiko for smitte er omkring eller lige før og efter, at man begynder at få symptomer, så der kan især være en smitterisiko i op til 2-4 dage før symptomdebut og 2-4 dage efter. Nogle studier har vist, at virus kan findes i de øvre luftveje hos personer med milde symptomer og hos raske personer.

  • Virus spredes formentligt ikke så effektivt fra disse personer i forhold til personer, der hoster, nyser og er syge.
  • Det er dog også påvist, at der kan ske smitte fra personer uden symptomer.
  • Der er sjældent påvist smitte fra mor til foster under graviditet.
  • Sundhedsstyrelsen betragter gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19.

Det er uvist, om covid-19 kan smitte gennem modermælk. Der blev i Danmark fundet udbredt smitte i flokke af tusinder af mink fra minkfarme. Smitten kan forekomme fra mennesker til mink og omvendt. Smitte til og fra andre dyr end flokke af produktionsdyr, herunder husdyr, menes på nuværende tidspunkt ikke at spille en væsentlig rolle.

undgå langvarig og tæt kontakt med personer, som du ved, er syge. holde afstand til andre personer i det offentlige rum. blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg. hyppig udluftning gennem vinduer og døre forebygger smittespredning. undgå at hoste og nyse i håndfladen. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller host i ærmet/albuebøjningen. vaske hænder hyppigt med vand og sæbe – især efter, at du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70-85%) kan også bruges. undgå at røre ved dine øjne, næse eller mund uden først at vaske hænder. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, hvis du skulle have fået virus på hænderne. sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Følg altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I Danmark er dødeligheden blandt bekræftede covid-19-tilfælde ca.0,2 procent (case fatality rate, CFR) afhængig af alder, andre sygdomme etc. Dødeligheden i form af «infection fatality rate» (IFR) formodes dog reelt at være lavere, idet man stadig ikke kan regne med, at alle smittede personer opdages.

Det er helt overvejende ældre personer og personer med andre kroniske sygdomme, som risikerer at dø af covid-19. Se også SSI’s ugentlige opgørelser med overvågningsdata (fanen Dødsfald, dødelighed og komorbiditet) for mere information. Dødeligheden i Danmark følges desuden via EuroMOMO, som også indeholder data for en række andre europæiske lande.

See also:  Hvor Lang Er En Iphone 12?

Den nuværende behandling af de alvorlige tilfælde af covid-19 er målrettet symptomerne, fx ilttilskud og evt. respiratorbehandling. Herudover kan patienter i særlig risiko for svær sygdom blive behandlet med lægemidler, som kan reducere sygdommens alvorlighed, herunder antivirale midler (nirmatrelvir, remdesivir eller molnupiravir), monoklonale antistoffer og/eller binyrebarkhormon og andre stoffer, der påvirker immunforsvaret.

  1. De fleste tilfælde vil være milde og gå over af sig selv uden behov for hospitalsbehandling.
  2. Den første vaccine mod covid-19 blev godkendt af EU den 21.
  3. December 2020.
  4. Seks vacciner er aktuelt godkendt i Danmark, heraf to mRNA-vacciner.
  5. I de offentlige vaccinationstilbud anvendes mRNA-vacciner, der er opdateret i forhold til de cirkulerende varianter af SARS-CoV-2-virus.

Der findes forskellige typer coronavirus (CoV), som kan gøre mennesker syge. Coronavirus er årsag til op mod 25% af milde forkølelser hver vinter i Danmark, men der kendes nu tre potentielt dødelige coronavirus med alvorlige nedre luftvejsinfektioner: SARS-CoV-1 (Severe Acute Respiratory Syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003.

  • MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.
  • Og nu SARS-CoV-2, der giver sygdommen covid-19.
  • Genetisk undersøgelse har vist, at virusset SARS-CoV-2 er 80% identisk med SARS-CoV-1, og det er baggrunden for, at den har fået navnet SARS-CoV-2.

Alle tre potentielt dødelige coronavirus menes at stamme fra flagermus – muligvis med bestemte pattedyr som mellemvært. Test har været og er fortsat en central del af indsatsen mod covid-19 i Danmark. Faktisk hører Danmark til blandt de lande, der har testet flest i forhold til befolkningstallet.

Ved symptomer på covid-19 og sygdomsfølelse, hvor personen samtidigt er 65 år eller ældre, eller af andre årsager er i øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 inkl. ved graviditet. Hvis man har kontaktet en læge på grund af sygdom, og lægen vurderer, der er behov for at vide, hvad der er årsag til symptomerne. Hvis man udskrives fra sygehus til institutioner, for eksempel plejehjem eller botilbud.

Testning anbefales ikke længere, hvis man bor sammen med en smittet person, eller hvis man i anden sammenhæng har haft kontakt til en smittet person. Herudover overvåger Danmark covid-19-smittesituationen gennem testning af spildevand, Du kan se en tidslinje over testkapacitet gennem tiden her.

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar 2020 om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar 2020 kunne WHO meddele, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet «2019-nCoV» (n’et står for new), men senere navngivet «SARS-CoV-2»).

Den 4. april 2020 kunne WHO informere om, at der var blevet registreret over 1 million tilfælde af covid-19 på verdensplan. Dette er pr.30. november 2022 steget til 637 millioner tilfælde og 6,6 millioner døde ( WHO Weekly epidemiological update on COVID-19 ).

  • Statens Serum Institut har lavet en tidslinje over covid-19.
  • Den findes i en illustrativ version og en længere, mere detaljeret version,
  • Begge versioner er opdateret i december 2022.
  • Du kan desuden se en tidslinje over testkapacitet gennem tiden her.
  • Se også WHO’s tidslinje i forbindelse med covid-19-pandemien.

Siden udbruddets begyndelse er eksistensen og udbredelsen af ny coronavirus (SARS-CoV-2) og sygdommen (covid-19) dokumenteret af bl.a. World Health Organization (WHO), European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) samt sundhedsmyndigheder i lande verden over. Hvor LNge Smitter Man Med Corona Kilde: NIAID

Hvor længe går der før man ikke smitter Corona?

Virus-udskillelse For omikron-smittede personer antages det, at man udskiller mest virus i døgnet op til symptomerne starter og i et par døgn efter symptomstart, men at man kan udskille virus helt op til 8-10 dage efter, symptomerne starter.

See also:  Hvor Mange Lande Er Der I Afrika?

Kan man blive smittet med Corona 2 gange lige efter hinanden?

Kortere beskyttelse under delta — Det blev også undersøgt, hvad der skete i efteråret 2021, da delta-varianten huserede, og i begyndelsen af i år, da omikron overtog smitten. Disse resultater er dog lidt mere usikre, fordi analysen kun er lavet med de personer, der ikke var blevet vaccineret – og denne gruppe blev efterhånden mindre og mindre.

  • Det viste sig, at tidligere infektion også beskyttede godt mod infektion mod delta – og man kunne se, at beskyttelsen langsomt aftog, jo længere tid der var mellem infektionerne.
  • Omvendt var der væsentligt mindre beskyttelse fra en tidligere infektion, da omikron kom til landet.
  • Her var beskyttelsen 51%, hvis der var kort tid mellem infektionerne, men hvis den første infektion lå mere end et år tilbage, var beskyttelsen kun på 19%.

Dog var man stadig godt beskyttet mod en alvorlig (dvs indlægningskrævende) sygdom også for omikrons vedkommende. «Vi kunne konstatere, at beskyttelsen ift. infektion var lavere overfor nye virus-varianter, og specielt havde omikron relativt frit spil ift.

smitte, da den fremkom, og den kunne også smitte personer, der allerede havde været smittet med en af de «gamle» virusvarianter. Men selv om tidligere smitte ikke beskyttede så godt mod en ny infektion, var der dog heldigvis stadig en god beskyttelse mod at blive alvorligt syg,» siger Steen Ethelberg.

Undersøgelsen er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Hvor LNge Smitter Man Med Corona : Tidligere smitte med covid-19 giver god beskyttelse mod at blive smittet igen af samme variant

Hvornår skal man testes efter at have været sammen med en smittet?

Har du fået besked via Smitte│stop-appen om, at du har været tæt på en smittet person, anbefales du en hurtigtest eller selvtest hurtigst muligt. Hvis du får symptomer på covid-19, anbefales du straks at gå i selvisolation og blive testet med en PCR-test hurtigst muligt.

Hvordan ser en positiv test ud?

Sådan anvender du Antigentest Covid-19 Næsetest

  • Inden du går i gang, bør du vaske dine hænder med vand og sæbe eller rengør dine hænder med håndsprit.
  • Se video hvor Nana, farmakonom, viser hvordan COVID-19 hjemmetest skal anvendes — eller på billedet.
  • Sørg for, at komponenterne i kittet har stuetemperatur (18-30 °C) inden udførelse af testen.
  • Åbn ekstrationsrøret ved at skrue låget af (hele låget). ADVARSEL: Åbn den væk fra dit ansigt, og pas på ikke at spilde noget af væsken.
  • Find podepinden i den forseglede indpakning. Identificer den bløde spids på podepinden.
  • Åbn pakken med podepinden og tag forsigtigt podepinden ud. ADVARSEL: Undgå at røre ved podepindens bløde spids med hænderne.
  • Vip hovedet lidt bagover. Før forsigtigt podepinden i det ene næsebor med den bløde spids først. Spidsen af podepinden bør som minimum føres 2,5 cm ind i næsen fra kanten af næseboret.
  • Tryk podepinden 3 gange mod næsevæggen i næseboret, for at sikre, at der indsamles både slim og celler. Lad podepinden være i næseboret i nogle sekunder. Gentag proceduren med den samme podepind i det andet næsebor. ADVARSEL: Dette kan føles ubehageligt. Før ikke podepinden længere ind, hvis du mærker kraftig modstand eller smerte.
  • Indsæt podepinden med prøven i ekstrationsrøret / reagensglas. Rør podepinden frem og tilbage fem (5) gange i ekstrationsrøret. Tryk vathovedet på podepinden fast mod rørets væg, så den fjernede prøve opløses i væsken.
  • Gentag dette omhyggeligt tre til fem (3-5) gange. Fjern derefter podepinden, mens du sørger for, at så meget af opløsningen som muligt forbliver i røret.
  • Skru hætten på ektrationsrøret / reagensglas.
  • Åbn aluminiumsposen og tag testkassetten ud. Læg testkassetten på en flad og plan overflade. ADVARSEL: Testkassetten skal tages i brug straks efter åbning.
  • Skru den øverste ende af dråberhætten af, og dryp 2 dråber (60 L) af testprøven i prøvebrønden (S), ved at trykke let på røret. ADVARSEL: Undgå dannelse af luftbobler i prøvebrønden (S). Påfører du mindre end 2 dråber kan der forekomme ugyldige resultater.
  • Resultatet aflæses efter 10-15 minutter. ADVARSEL: Hvis resultatet aflæses, når der er gået mere end 15 minutter, kan resultatet være forkert.
  • Ved positivt resultat vises der en rød reaktionslinje i kvalitetskontrolområdet (C) og i testområdet (T). Så er testresultatet for SARS-CoV-2-antigen i prøven positivt. Ved positivt resultat skal der altså være 2 streger. En positiv hjemmetest bør altid følges op med en PCR-test.
  • Ved negativt resultat vises der en rød linje i kvalitetskontrolområdet (C), men der vises ingen rød reaktionslinje i testområdet (T). Et negativt resultat angiver, at prøven er negativ for SARS-CoV-2-antigenet, eller at antigenniveauet er under detektionsgrænsen. Hvis prøveudtagningen blev udført forkert, kan der opnås et forkert negativt resultat. Ved negativt resultat skal der kun være 1 streg i kvalitetskontrolområdet (C). Et negativt resultat udelukker ikke fuldstændigt en COVID-19 infektion. Hvis du har vedvarende symptomer, eller hvis dine symptomer bliver mere alvorlige, bør testen gentages efter 1-2 dage, da SARS-CoV-2 ikke kan påvises præcist på alle stadier af en infektion.
  • Ved ugyldigt resultat er der ikke nogen rød reaktionslinje i kvalitetskontrolområdet (C), er testen ugyldig. Utilstrækkelig prøvevolumen eller ukorrekt procedure er de mest sandsynlige årsager til manglende kontrollinje.
  1. Det brugte testkit kan bortskaffes med den normale dagrenovation i overensstemmelse med de gældende lokale regler.
  2. En positiv hjemmetest bør altid følges op med en PCR-test.
  3. Webapoteket, december 2021
See also:  Hvor Meget Kan Jeg F I BoligstøTte?

: Sådan anvender du Antigentest Covid-19 Næsetest

Kan man se hvilken variant man er smittet med?

Her kan du finde beskrivelser af udvalgte SARS-CoV-2-virusvarianter, som vi på Statens Serum Institut holder særligt øje med. Det kan eksempelvis være varianter, som formodes at være mere smitsomme, forårsage øget sygdom og død og/eller have nedsat følsomhed for antistoffer.

Er hjemmetest gode nok?

En hjemmetest er et rigtig godt hjemme-redskab, for at skabe en sikkerhed og tryghed for dig selv, og dem du har omkring dig. Der er flere situationer, hvor en selvtest kan være en god idé. Læs med og find ud af i, hvilke situationer du kan bruge en selvtest, og hvilke du ikke kan bruge den i.

Hvor god er hjemmetest?

Disse testtyper findes til corona — Der findes fire typer af test for coronavirus:

  1. PCR-test : Halspodning, hvor du får svar indenfor 24-48 timer.
  2. Covid-19 hjemmetest : Næsepodning, hvor resultatet kan aflæses efter 15-20 minutter. Antigentesten er CE-godkendt af et bemyndiget organ og dermed godkendt til hjemmebrug. Køb Corona hjemmetest her,
  3. Hurtigtest : Næsepodning, hvor du får svar indenfor 30 minutter. Det er en såkaldt antigentest, som undersøger, om der findes virusproteiner i prøven. Den anbefales til screening af blandt andet personale på plejecentre, skoler og uddannelsesinstitutioner, større grupper, smittestop-sporing samt screening på arbejdspladser. Der er nye lyntest under udvikling, som kan give svar hurtigere, og som ikke kræver så lange podepinde.
  4. Antistoftest : Fingerprik, hvor analyse af blodet kan vise, om man har været smittet, og at der derved kan være opnået immunitet i en periode. Du kan købe antistoftest her,

Det er vigtigt at huske, at alle tests er øjebliksbilleder. Det vil sige, at de fortæller, om du er smittet i det øjeblik, du bliver testet. Du kan for eksempel blive smittet dagen efter en test, og derfor er afstand og grundig hygiejne altid en god idé.

Det er også vigtigt at vide, at PCR-tests og hurtigtests (antigentest)/Covid-19 hjemmetest på ingen måde må sammenlignes. Det er to vidt forskellige testmetoder, der anvendes. Sensitiviteten på en hurtigtest/Covid-19 hjemmetest er langt lavere end på de suveræne PCR-tests. Det vil sige, at der skal langt mere virus i kroppen til at give en positiv hurtigtest/Covid-19 hjemmetest end ved en PCR-test.

Dette forklarer, at nogle kan teste positiv med PCR-test, men ikke med en hurtigtest/Covid-19 hjemmetest.