Hvad Er Abekopper? - Winfield Funeral

Hvad Er Abekopper
Abekopper Artiklen er udarbejdet af forfatter Carsten Schade, samt referenterne Kim David og Sidsel Böcher. Abekopper (monkeypox eller hMPXV) er en virus-sygdom. Der findes to forskellige slags abekoppe-virus, en centralafrikansk og en vestafrikansk variant.

Virus blev fundet første gang i 1958 hos en gruppe aber, som var transporteret fra Afrika til Danmark til brug som forsøgsdyr. Deraf navnet abekopper. WHO erklærede i 1980 kopper for udryddet, og man stoppede derfor med at vaccinere mod kopper. Det er muligvis årsagen til, at abekopper er begyndt at sprede sig, da vaccinen mod kopper også beskyttede mod abekopper.

Der har siden maj 2022, for første gang, været et større udbrud af abekopper med spredning udenfor Afrika. Der er per 9. august 2022 næsten 32.000 bekræftede tilfælde i 82 non-endemiske lande. WHO erklærede 23. juli 2022 udbruddet af abekopper for en global sundhedskrise.

I det aktuelle udbrud er næsten alle (98-99 %) tilfælde set hos mænd, der har sex med mænd (MSM). Der er per 19. august 2022, 163 bekræftede tilfælde i Danmark. Der er kun 1 kvinde, der er smittet, resten er mænd. De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke, at smitten breder sig i samfundet, og danskerne behøver generelt ikke at bekymre sig.

Man følger dog udbruddet nøje, da det er første gang, at der er større smittespredning uden for Afrika. Symptomerne ved abekopper er meget varierende, men ofte feber, kulderystelser, hovedpine, træthed, muskelsmerter og hævede lymfeknuder efterfulgt af et udslæt med blærer.

Udslættet hos syge i Afrika begynder oftest i ansigtet og breder sig til kroppen, hænder, ben og fødder. Ved det aktuelle udbrud i Europa sidder hududslættet typisk på kønsorganerne og flere har smertefuld betændelse i endetarmen. Symptomerne begynder 5-21 dage efter, man er blevet smittet. Det starter med feber, ondt i hovedet og muskler og efter 1-3 dage får man et udslæt med blærer.

De fleste bliver raske i løbet af 2-4 uger. Dødeligheden af abekopper er 1-10 ud af 100 mennesker i Afrika. Der er under det aktuelle udbrud kun rapporteret om 4 dødsfald blandt de 32.000 indrapporterede tilfælde. Man kan blive smittet ved tæt kontakt med en anden person, som har abekopper i udbrud.

Smitte med abekopper kan ske fra dyr til mennesker, men også fra menneske til menneske.
Smitte mellem mennesker sker ved tæt kontakt med personer typisk inden for samme husstand.
Man bliver smittet via hoste og opspyt eller ved tæt kontakt med kropsvæsker (hud mod hud) eller indirekte gennem sengetøj m.v.

Personer uden symptomer anses ikke for smittefarlige, og der er derfor gode muligheder for at forhindre smittespredning. En nylig undersøgelse på MSM har dog påvist abekoppevirus ved podning fra endetarmen hos personer uden symptomer. Abekopper skyldes et orthopox-virus, som er nært beslægtet med koppevirus (variola), ko-kopper og vaccinia-virus.

vad kan du selv gøre? Du kan undgå at komme i tæt kontakt med personer med udbrud af abekopper. Vaccination

Vaccinen Imvanex er nylig blevet godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMA) til vaccination mod kopper og abekopper. Vaccination er siden maj måned blevet tilbudt til nærkontakter til en smittet. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter.

Derefter endnu en vaccine efter 4 uger, undtagen de, der tidligere har modtaget en koppevaccine (typisk fødeår 1972 eller tidligere).
Her er erfaringerne, at én vaccine er tilstrækkelig, idet den booster immunforsvaret fra den tidligere modtagne koppevaccine.
Sundhedsstyrelsen har per 9.
August 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod abekopper til mænd, der har sex med mænd, som er i høj risiko for at blive smittet.

Medicinsk behandling Man kan lindre ubehaget ved feber, hududslæt og smerter. Der findes to antivirale midler mod abekopper, tecovirimat og brindicifovir. Lægemidlerne er ikke markedsført i Danmark, og på nuværende tidspunkt ved man ikke om lægemidlerne vil blive tilgængelige.

Hvad gør abe kopper?

Mpox (tidligere kaldet abekopper) er en zoonose, hvilket vil sige, at både mennesker og dyr kan smittes med den. Det egentlige dyrereservoir er ukendt, men menes at være gnavere, som kan smitte videre til aber og mennesker, og mellem mennesker. Perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden) er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og helt op til 21 dage.

Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer. Senest redigeret den 28. april 2023 Mpox skyldes en sjælden virus, som er i familie med koppevirus. Mpox er en zoonose, og det egentlige dyrereservoir er ukendt, men menes at være gnavere, som kan smitte videre til aber og mennesker. Der findes to typer mpox, hvor den vestafrikanske variant generelt er mildere end den centralafrikanske variant. Sygdommen er uanset variant mindre alvorlig end kopper.

Mpox kan overføres til mennesker fra inficerede dyr og kan derefter spredes fra menneske til menneske, hvor sygdommen dog ikke vurderes at være meget smitsom. Smitte mellem mennesker sker ved nær kontakt, og den overføres typisk blandt personer, der bor sammen, hvor der kan ske smitte fra luftveje eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte ved fx at sove i det samme sengetøj m.v.

Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa. De nuværende tilfælde i Europa med smitte har primært været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd. En del af disse har været ude at rejse. Sygdomsforløbene har generelt været milde. Perioden, fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden), er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og helt op til 21 dage.

Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer. Mpox viser sig ofte med bl.a. feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte hævede lymfekirtler. Inden for 1 til 3 dage efter symptomdebut kan patienten udvikle udslæt med blærer, som i det aktuelle udbrud oftest er fundet i genitalregionen eller på ballerne, og som kan være begrænset her til.

I det aktuelle udbrud er der endvidere set proktitis (betændelse i endetarmsåbningen) som eneste symptom, dvs.
Der har ikke været synlige blærer.
Proktitis kan være særdeles smertefuldt.
Under tidligere udbrud (oftest i Afrika) har symptombilledet været noget anderledes, med udslæt og blærer, der ofte begyndte i ansigtet for derefter at sprede sig til andre dele af kroppen.

Uanset placering af blærerne, tørrer de ud for til sidst at danne skorper. Typisk størrelse af elementerne er 0,5 til 1 cm. Differentialdiagnostisk kan overvejes skoldkopper, syfilis og herpes og mollusker, hvor der er risiko for forveksling. Såfremt der på baggrund af blærer er taget prøver for en af disse sygdomme hos voksne mænd, og prøverne er faldet negative ud, kan det overvejes at undersøge for mpox, ligesom det ved undersøgelse for symptomatisk rektal klamydia hos mænd, kan overvejes at undersøge for mpox.

Sygdommen er normalt af mild til moderat sværhedsgrad, varer omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv.
Langt de fleste patienter forventes, i et sundhedsvæsen som det danske, at komme sig helt.
Mpox er en zoonose, som kan overføres til mennesker fra inficerede dyr, og som derefter kan spredes fra menneske til menneske.

Mpox smitter ved tæt kontakt, herunder seksuel kontakt, og ved fx at dele tøj eller sengetøj med personer, der er syge med mpox. Personer, der er smittede, er ikke smitsomme i inkubationsperioden, men smitter fra de første symptomer viser sig og frem til, at alle skorper er faldet af.

Vigtigste forebyggelse er test, kontaktopsporing, selvisolatiom og vaccination. Ingen eller meget få personer i Danmark kan forventes at være naturligt immune mod mpox. Imidlertid forventes en ret høj (kryds)beskyttelse blandt de, som tidligere er vaccineret mod kopper. Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom, baseret på immunsystemets huskefunktion (B- og T-memory celler).

For alle praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Koppevaccine efterlader et ar, hvis fremtræden dog kan være variabel, hvorfor manglende påvisning af ar ikke nødvendigvis betyder manglende vaccination.

Der findes en vaccine mod kopper, som er godkendt til personer i alderen 18 år og derover og kan anvendes både til beskyttelse før (profylaktisk) og efter en person er blevet udsat for smitte (postekspositionsprofylakse – PEP). Vaccinen kan efter lægefaglig vurdering anvendes til særlige grupper, herunder børn, hvis risikoen for alvorlig sygdom opvejer risikoen ved vaccination.

Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har den 25. juli 2022 godkendt Imvanex-vaccinen til beskyttelse mod mpox, vaccinen har desuden siden 2019 være godkendt til beskyttelse mod mpox af det amerikanske lægemiddelagentur (FDA), se også SSI´s vaccineleksikon.

Vaccinen markedsføres også under navnet Jynneos, og det er vigtigt at oprette vaccinen i Det Danske Vaccinationsregister med det korrekte produktnavn.
Sundhedsstyrelsen har vurderet, at vaccination kan tilbydes nære kontakter med moderat eller høj risiko for smitte med det formål at forebygge alvorlig sygdom.

Tilbuddet om vaccination gives kun til nære kontakter efter en konkret og individuel sundhedsfaglig vurdering ved en speciallæge i infektionsmedicin. Den lægefaglige vurdering bør tage udgangspunkt i både risikoen for smitte og risikoen for udvikling af alvorlig sygdom.

MSM, der modtager PrEP (forebyggende medicin) mod hiv-smitte. MSM der er ikke modtager PrEP mod hiv, men opfylder kriterierne for dette. Dette kan være personer, der tilhører ovestående beskrevne målgruppe af MSM, men fx ikke tåler PrEP mod hiv, har fravalgt PrEP mod hiv, eller er i hiv-behandling.

Ved vurdering af målgruppen af personer i høj risiko for smitte, bør der tages udgangspunkt i nedenstående kriterier, der modsvarer kriterier for PrEP mod hiv:

MSM der har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere indenfor de sidste 12 uger (fast kendt hiv-negativ partner tælles ikke med). MSM der har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger.

Kvinder eller transpersoner, der indgår i de samme netværk som MSM i høj risiko og med et tilsvarende kontaktmønster, vil kunne have tilsvarende gavn af forebyggende vaccination. Såfremt der ved en lægelig individuel vurdering findes, at der er øvrige personer, som falder inden for målgruppen af personer i øget risiko for smitte, med udgangspunkt i overstående kriterier, kan de også tilbydes forebyggende vaccination.

Sundhedsstyrelsen har sammen med regionerne planlagt, hvordan vaccinationstilbuddet praktisk skal foregå. Det er regionerne, der kommer til at stå for vaccinationen og for information til de personer, der er i særlig risiko om, hvor og hvordan de kan henvende sig. Vaccinationen af personer i særlig risiko påbegyndtes den 12.

august 2022. Personer, der er i forebyggende PrEP-behandling mod hiv, vil modtage et brev, hvor de bliver inviteret til vaccination. Her vil fremgå specifik information om vaccinationen. Personer, som ikke er i PrEP-behandling, men som opfylder kriterierne for at blive tilbudt vaccination, kan finde information på deres regions hjemmeside om, hvor de skal henvende sig om vaccination mod mpox.

For yderligere information henvises til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af mpox i Danmark. Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille replikationspotentiale. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede.

Virus kan overleve længe (uger til måneder) i omgivende miljø (kontaktflader og –punkter) samt i sengetøj, håndklæder etc. Det er derfor vigtigt, at der efter hjemmeisolation i eget hjem gøres grundigt rent med almindelige rengøringsmidler efterfulgt af desinfektion med klorprodukt (1000 ppm) på badeværelse (kontaktpunkter som toiletsæde, skylleknap, vandhane, dørhåndtag etc.).

Rengøringen bør også omfatte støvsugning med hepa-filter af sengemadras og stofmøbler.
Ved håndtering af vasketøj fra inficeret person bør der udvises stor forsigtighed (såfremt det ikke er den syge selv, der vasker tøj), da det ikke må rystes, og sengetøj og håndklæder skal vaskes ved min.80 grader.

Efter såvel rengøring af hjemmet som håndtering af vasketøj udføres grundig håndvask. Hvis der er anvendt handsker, skal der udføres håndvask efter aftagning af disse. Hvis en smittet person har brug for behandling, vil man primært behandle de symptomer og komplikationer, der kan opstå under infektion med mpox.

Symptomer varer mellem 2-4 uger og går for det meste over af sig selv. Behandling med et antiviralt lægemiddel skal bero på en individuel lægefaglig vurdering foretaget af en speciallæge i infektionsmedicin. Prøvetagning Podning kan foregå på infektionsmedicinsk afdeling, dermatologisk afdeling/klinik for seksuelt overførbare sygdomme eller øvrige afdelinger, hvor det findes relevant.

Der kan evt. konfereres med infektionsmedicinsk afdeling. Såfremt der findes indikation for undersøgelse for mpox-virus tages en eller flere af følgende:

Podning Vesikelvæske (50-100 mikroliter) Biopsi Ved relevant eksponering bør der samtidig tilbydes test for seksuelt overførte infektioner, samt relevant differentialdiagnostik i øvrigt. Vesikel: Fra vesikel på huden opsuges 50-100 mikroliter vesikelvæske med en lille sprøjte/kanyle (fx 0,5 mL insulin-sprøjte) og overføres til tørglas. Podning/biopsi/skrab: Podning tages med en podepind. Podepinden/biopsien/skrab indsendes i tørglas. Det anbefales, at et par blærer podes med samme podepind for at sikre nok virologisk materiale til PCR-diagnostik. Podning fra forskellige anatomiske lokalisationer udføres med separat podepind og indsendes i separate prøveglas, og hver prøve mærkes med lokalisation.

Laboratoriediagnostik Prøven kan aktuelt analyseres på Virologisk afdeling, Statens Serum Institut, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Aalborg UH Syd og på OUH Odense Universitetshospital. Såfremt en KMA ikke har mulighed for at foretage analysen, kan der indgås aftale med en nærliggende KMA om at udføre dette, eller prøven kan sendes til SSI.

Hvis prøven sendes til SSI, skal denne pakkes i en primær beholder (prøverør, spidsrør) og en sekundær beholder (transportrør). Imellem den primære og den sekundære beholder skal der være et sugende materiale, som kan absorbere al væsken i prøven. Prøven pakkes i en passende yderemballage, som skal sikre prøven mod slag.

Prøvekuverten skal mærkes «Obs. Monkeypox». Alle positive prøver skal sendes fra den analyserende KMA til SSI med henblik på genomsekventering mv. Meldepligt Et bekræftet tilfælde af mpox skal straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS).

Efterfølgende skal tilfældet anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Det er STPS, der har ansvaret for at sikre, at der foretages kontaktopsporing og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. Sundhedsstyrelsen og de øvrige sundhedsmyndigheder har udsendt en vejledning, der beskriver håndteringen af mpox i Danmark.

Det forventes, at vejledningen opdateres efterhånden, som der opnås mere viden om sygdommen. Vejledningen indeholder en grundig beskrivelse af sygdommen herunder anmeldelsesprocedure, casedefinition, hygiejniske forholdsregler, kontaktopsporing og behandling.

Hvorfor får man abekopper?

Hvor kommer abekopper fra? — Sygdommen kommer fra dyr. Man mener, den er udsprunget fra gnavere, som har smittet videre til aber, der både har givet navn til sygdommen og smittet videre til mennesker. Der findes to slags abekopper, som begge kommer fra Afrika.

Hvem er smittet med abekopper?

Hvordan smitter sygdommen? — Du kan først smitte andre, når du selv har fået symptomer på abekopper. Sygdommen kan overføres til mennesker fra inficerede dyr og kan derefter spredes fra menneske til menneske. Sygdommen spredes ved dråbesmitte. Det sker, når de små virusfyldte blærer brister.

Smitte med abekopper sker først og fremmest via direkte tæt fysisk kontakt.
For at blive smittet skal man altså typisk have haft tæt og intim kontakt med en smittet, og smitten overføres typisk blandt personer, der bor sammen.
Her kan man smitte enten fra luftvejene fx via nys eller hoste eller hvis man har tæt kontakt med kropsvæsker — enten direkte eller indirekte, fx ved at dele lagen og dyne med en, der er smittet.

De nuværende smittetilfælde i Europa har primært ramt mænd, som har haft sex med mænd, og som har været ude at rejse.

Hvad er abekopper i Danmark?

Symptomer på mpox er et udslæt med små blærer, som kan minde om skoldkopper. Blærerne sidder ofte omkring kønsorganerne og endetarmen, og under sygdomsforløbet vil de somme tider de spredes til andre steder på kroppen og i munden eller halsen. Nogle får mange blærer, men mange får få (under 10) blærer.

Du kan også få influenzalignende symptomer som kulderystelser, hovedpine,muskelsmerter, træthed og hævede lymfeknuder. Disse symptomer kan opstå inden du får blærer på huden. Mpox kan smitte fra du får de første symptomer og indtil alle skorper er faldet af blærerne og der er dannet ny hud under. Mpox smitter ved, at du kommer i kontakt med væske fra hudblærer eller sår.

Selv med meget få blærer kan du smitte videre. Smitte mellem mennesker sker typisk ved tæt fysisk kontakt, fx kys, sex eller hvis man sover i samme seng. Mpox er ikke meget smitsom hvis du ikke er i tæt fysisk kontakt med en smittet. Virus kan i ganske sjældne tilfælde overføres via luftvejene, hvis du står tæt på en smittet, som hoster eller taler højt.

Eller via genstande, der har virus på sig. Perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden), er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og længere, helt op til 21 dage. Sygdommen varer normalt omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv. I nogle tilfælde kan udslættet dog give smerter, særligt hvis det sidder i og omkring endetarmen.

Der kan desuden komme ar, dér hvor blærerne har siddet. Du kan tage almindelig smertestillende håndkøbsmedicin, hvis du har smerter. Hvis du tester positiv for mpox, afhænger det af dine symptomer, om du skal gå i selvisolation eller ej. Det gælder dog for alle, som tester positiv for mpox, at de skal undgå tæt fysisk kontakt til andre, herunder undgå sex, indtil skorperne er faldet af alle blærer og der er dannet ny hud under.

Du skal gå i selvisolation hvis du har blærer/udslæt, som du ikke kan dække med tøj, når du er sammen med andre.
Fx hvis du har blærer i ansigtet, på hænderne eller i munden.
Du skal gå i selvisolation hvis du føler dig syg med fx hovedpine, feber, muskelsmerter og/eller kulderystelser.
Du behøver ikke gå i selvisolation hvis du kan dække dine blærer/udslæt fuldstændig med tøj.

Det er vigtigt at du er opmærksom på, om der kommer nye blærer. Hvis der kommer nye blærer, som du ikke kan dække, fx i ansigtet, på hænderne eller i munden, skal du gå i selvisolation. Det er også vigtigt, at du vasker eller desinficerer dine hænder tit og undgår tæt fysisk kontakt til andre personer.

Du bør som udgangspunkt undgå at ses med personer, som er i risiko for et alvorligt forløb med mpox, hvis de bliver smittet.
Hvis du i dit arbejde har tæt fysisk kontakt til andre eller arbejder med børn under 12 år, gravide eller personer med nedsat immunforsvar, skal du blive hjemme fra arbejde indtil skorperne er faldet af alle blærerne og der er dannet ny hud under.

Læs mere om hvornår du skal gå i selvisolation og hvad du skal gøre, hvis du bliver smittet med mpox

Kan kvinder få Abe kopper?

02-09-2022 Der er nu i alt registreret 177 bekræftede tilfælde af abekopper i Danmark, heriblandt yderligere et tilfælde hos en kvinde, hvilket bringer det samlede antal op på to. Kvinden har ikke kendt smittekilde og ingen rejsehistorik. Det er fortsat Statens Serum Instituts vurdering, at man kan forvente enkelte smittetilfælde uden for risikogruppen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger: Vi har nu det andet tilfælde af smitte med abekopper hos en kvinde. Det er fortsat Statens Serum Instituts vurdering, at der vil forekomme enkelte tilfælde af smitte uden for risikogruppen. Vi monitorer selvfølgelig sygdommen tæt og tager den meget alvorligt.2.858 har nu modtaget minimum 1 stik af vaccinen mod abekopper, og alle i risikogruppen har fortsat mulighed for at tage imod tilbuddet om en vaccine.

I andre lande er der også set enkelte tilfælde af abekopper hos kvinder. Onsdag d.17. august meldte WHO ud, at 176 kvinder i Europa er eller har været smittet med abekopper i 2022 udbruddet. Det svarer til ca.1,1 % procent. SSI vurderer fortsat, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med abekopper er lav for alle grupper med undtagelse af gravide, børn og immunsupprimerede.

Hvordan ser starten på abekopper ud?

Hvordan genkender man abekopper? — Der findes to varianter af abekopper, og man formoder, at det er den vestafrikanske variant, der er kommet til Europa. De første symptomer på abekopper er feber, muskelsmerter, hovedpine og hævede lymfeknuder. Herefter kommer det mest genkendelige symptom, som er et udslæt med blærer.

Hvor er abekopper fra?

Udbredelse og opdagelse — Udbredelse af abekopper. Normal forekomst af den vestafrikanske variant Normal forekomst af den centralafrikanske variant Normal forekomst af begge varianter Udbrud af den vestafrikanske variant i 2022 Formodede tilfælde i 2022 Sygdommen forekommer mest i Central- og Vestafrika,

Rligt forekommer der nogle få tusinder tilfælde i Afrika, mens tilfælde udenfor Afrika har været sjældne. Sygdommen blev først identificeret i 1958 blandt laboratorieaber ( javamakakker ) på Statens Serum Institut i Danmark. Det var Preben von Magnus og hans kollegaer, der beskrev sygdommen. Det første tilfælde hos mennesker blev fundet i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo,

Et udbrud, der opstod i USA i 2003, blev sporet til en dyrehandel, hvor der blev solgt gnavere importeret fra Ghana,

Kan abekopper helbredes?

Misvisende betegnelse — Abekopper, som navnet antyder, blev første gang opdaget hos laboratorieaber sidst i 1950’erne. Forskere er dog ikke sikre på, at aber rent faktisk er de primære smittebærere blandt dyr, så navnet er måske en smule misvisende. Den seneste tænkning går på, at de primære smittebærere faktisk er små dyr, såsom gnavere. Reservoirer af abekopper er blevet opdaget i gnavere som den gambianske kæmperotte. (Foto: Laëtitia Dudous / CC BY-SA 2.0 ) Ulig COVID-19 spreder abekopper sig ikke sådan videre fra menneske til menneske. Det kræver som regel interaktion med dyr, der bærer virussen, meget tæt kontakt med smittede mennesker, eller kontakt med smittespredende genstande såsom kontamineret tøj, håndklæder eller møbler.

Et andet punkt, hvor abekopper også adskiller sig fra COVID-19, er, at det, så vidt vi ved, ikke spreder sig gennem asymptomatiske personer.
Dog er der kun begrænset med dokumentation om abekopper, og her vil de nuværende udbrud give os ny viden om sygdommens indvirkning og smitterisiko.
Abekopper hører til samme virusfamilie som kopper, men er ikke lige så smitsom.

Smittede får som regel feber, et karakteristisk udslæt og blister. Sygdommen er som regel selvbegrænsende med symptomer, der forsvinder efter nogle få uger. Men abekopper kan også medføre alvorlig sygdom, og udbruddene har typisk en dødelighed på 1–15 procent.

Hvem dør af abekopper?

Abekopper Artiklen er udarbejdet af forfatter Carsten Schade, samt referenterne Kim David og Sidsel Böcher. Abekopper (monkeypox eller hMPXV) er en virus-sygdom. Der findes to forskellige slags abekoppe-virus, en centralafrikansk og en vestafrikansk variant.

Virus blev fundet første gang i 1958 hos en gruppe aber, som var transporteret fra Afrika til Danmark til brug som forsøgsdyr. Deraf navnet abekopper. WHO erklærede i 1980 kopper for udryddet, og man stoppede derfor med at vaccinere mod kopper. Det er muligvis årsagen til, at abekopper er begyndt at sprede sig, da vaccinen mod kopper også beskyttede mod abekopper.

Udslættet hos syge i Afrika begynder oftest i ansigtet og breder sig til kroppen, hænder, ben og fødder. Ved det aktuelle udbrud i Europa sidder hududslættet typisk på kønsorganerne og flere har smertefuld betændelse i endetarmen. Symptomerne begynder 5-21 dage efter, man er blevet smittet. Det starter med feber, ondt i hovedet og muskler og efter 1-3 dage får man et udslæt med blærer.

Smitte med abekopper kan ske fra dyr til mennesker, men også fra menneske til menneske.
Smitte mellem mennesker sker ved tæt kontakt med personer typisk inden for samme husstand.
Man bliver smittet via hoste og opspyt eller ved tæt kontakt med kropsvæsker (hud mod hud) eller indirekte gennem sengetøj m.v.

vad kan du selv gøre? Du kan undgå at komme i tæt kontakt med personer med udbrud af abekopper. Vaccination

Derefter endnu en vaccine efter 4 uger, undtagen de, der tidligere har modtaget en koppevaccine (typisk fødeår 1972 eller tidligere). Her er erfaringerne, at én vaccine er tilstrækkelig, idet den booster immunforsvaret fra den tidligere modtagne koppevaccine. Sundhedsstyrelsen har per 9. august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod abekopper til mænd, der har sex med mænd, som er i høj risiko for at blive smittet.

Hvor mange er smittet med abekopper i DK?

Første kvinde i Danmark smittet med abekopper (monkeypox) Det første tilfælde af abekopper hos en kvinde i Danmark er netop blevet konstateret, det oplyser Statens Serum Institut. Senest redigeret den 19. august 2022 I forgårs, den 17. august 2022, blev den første kvinde i Danmark testet positiv med abekopper (monkeypox).

Vindens prøve er testet tre gange og er positiv, oplyser Statens Serum Institut. Der foregår i øjeblikket en smitteopsporing ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Da abekopper smitter ved direkte kontakt, er det forventeligt, at der med det nuværende antal smittetilfælde blandt mænd, der har sex med mænd, også vil ses enkelte smittetilfælde i andre grupper.

«Med den udvikling, der har været i Danmark og internationalt, er det ikke overraskende, at vi ser det første smittetilfælde hos en kvinde. Det ændrer ikke ved vores vurdering af, at de mest udsatte er mænd, der har sex med mænd. Det er fortsat her, vi skal have fokus på forebyggelse.

Men tilfældet viser, at abekopper principielt kan ramme alle grupper i samfundet,» udtaler direktør Henrik Ullum. Tilfældet med abekopper hos en kvinde i Danmark ændrer ikke på Statens Serum Instituts, hvor det blev vurderet, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med abekopper er lavt for alle grupper med undtagelse af gravide, børn og immunsupprimerede.

Internationalt er der også set smittetilfælde blandt kvinder. Ifølge WHO er, eller har der været, 176 kvinder smittet med abekopper i udbruddet 2022. Det svarer til ca.1,1 % procent kvinder. Det samlede antal smittede i Danmark er i dag 163. Der er anvendt 1.411 vacciner fordelt på 1.347 forskellige personer. : Første kvinde i Danmark smittet med abekopper (monkeypox)

Hvad er symptomerne på kopper?

Symptomer Efter en inkubationstid på 8-16 dage indtræder initialt en udtalt sygdoms- følelse med høj feber og stærk ho- vedpine. To til fire dage senere frem- kommer et rødligt, makulopapuløst udslæt begyndende i mundhulen og ansigtet.

Er abekopper livsfarlig?

Er abekopper farlig? Man kan potentielt blive ‘temmelig syg’, siger Anders Fomsgaard, professor og overlæge fra Statens Serum Institut, men alle, der har været syge i det aktuelle udbrud, har haft et relativt mildt forløb. Sygdommen er dødelig i omkring 1-3 procent af tilfældene.

Hvilket land har flest abekopper?

Lav risiko for bred spredning i Danmark — De danske sundhedsmyndigheder – herunder SSI –følger situationen nøje. «Indtil videre har vi kun set få tilfælde i Danmark og i alle tilfælde ved vi, hvordan folk er blevet smittet. Derfor vurderer vi fortsat, at der er lav sandsynlighed for, at abekopper spreder sig i den brede befolkning her i landet, siger afdelingslæge Anders Koch fra SSI.

Er der abekopper i Sverige?

36 bekræftede tilfælde af abekopper (monkeypox) i Europa Der er den 20. maj ifølge internationale organisationer nu identificeret 36 bekræftede tilfælde af abekopper i Europa. Situationen følges tæt af Sundhedsmyndighederne. Senest redigeret den 20. maj 2022 Europa oplever i disse dage et større udbrud af abekopper. Der er i øjeblikket identificeret 36 bekræftede tilfælde af abekopper (monkeypox). De bekræftede tilfælde fordeler sig på Portugal (14), Storbritannien (9), Spanien (7), Belgien (2), Frankrig (1), Tyskland (1), Sverige (1) og Italien (1).

Der er endnu ingen bekræftede tilfælde i Danmark, oplyser Statens Serum Institut. Nordamerika og Australien har indtil videre kun henholdsvis to og ét enkelt tilfælde påvist. Abekopper er en sygdom der, frem til for nyligt, kun sjældent har givet anledning til udbrud, uden for Vest- og Centralafrika. Abekopper spredes ved dråbesmitte og smitte sker ved tæt fysisk kontakt.

Sygdommen viser sig ved feber, muskelsmerter, hovedpine og hævede lymfeknuder, efterfulgt af udslæt med blærer efter typisk en til tre dage. Sygdommen varer omkring 2 til 4 uger og går for de fleste over af sig selv. Dødeligheden af abekopper er 1 til 10 %, hvor den Vestafrikanske variant, som menes at være årsagen til aktuelle udbrud, er den mildeste med en dødelighed på omkring 1 %.

Hvor hurtigt virker vaccine mod abekopper?

Hvor effektive er vaccinerne? — Ifølge U.S. Centers for Disease Control er der endnu ikke tilgængelige data om vaccinernes effektivitet i forbindelse med det nuværende udbrud af abekopper. Men der er ældre data tilgængelige fra dyreforsøg, kliniske forsøg og studier i Afrika.

En række kliniske forsøg udført i løbet af Imvanex-vaccinens godkendelsesproces viser, at den udløser en kraftig antistofrespons på lige fod med ACAM2000-vaccinen.
Et yderligere studie udført med ikke-menneskelige primater viste, at mellem 80 og 100 procent af vaccinerede dyr, der var inficeret med abekopper, overlevede, sammenlignet med 0 til 40 procent blandt ikke-vaccinerede dyr.

En anden anvendelse af Imvanex-vaccinen er som en post-eksponerings-profylakse eller PEP, hvilket betyder, at vaccinen kan være effektiv, selv når den gives efter eksponering for virussen. Fordi abekoppevirussens inkubationstid (perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer, red.) i gennemsnit er 6-14 dage, vil kroppen producere antistoffer, der kan hjælpe med at bekæmpe infektion og beskytte mod et alvorligt sygdomsforløb, hvis man modtager Imvanex-vaccinen kort tid efter at være blevet eksponeret,

Hvad er chancen for at få abekopper?

August 2022 på omkring 35% om ugen med en usikkerhed på 9,5-70%. I begyndelsen af udbruddet blev abekopper primært påvist i Danmark blandt mænd der har sex med mænd (MSM), der var blevet udsat for smitte på udlandsrejse, hvor smitten nu hovedsageligt ses blandt MSM med mange seksuelle kontakter i Danmark.

Hvad er symptomerne på kopper?

Kan man overleve kopper?

Kildeintroduktion: — I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark ramt af en række koppeepidemier. Det fik i 1810 Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839) og hans embedsmænd i Danske Kancelli til, sammen med Vaccinationskommissionen, at udarbejde Forordning for Danmark og Norge ang.

Vaccinationen, der pålagde borgerne at blive vaccineret mod kopper.
Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for f.eks.
Konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man have overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen.

Gennem denne vaccinationsattest, som er gengivet nedenfor efter selve lovteksten, var der altså indirekte tale om tvang. Gennem århundreder havde kopper (variola) hærget det meste af verden. Det var en meget smitsom infektionssygdom, der resulterede i høj feber og blærer over hele kroppen.

Dødeligheden var ofte 10-25 %.
Hvis man overlevede, var man efterfølgende immun over for sygdommen.
Folketroen gik på, at kroppens urene væsker prøvede at komme ud ved hjælp af koppeblærerne, og hvis de ikke kom ud, kunne man blive spedalsk.
Man forsøgte sig med forskellige behandlingsformer lige fra igler og kopsætning, der skulle tage den urene væske, til den risikable inokulation, hvor man indpodede materie fra en syg koppeblære i et rask menneske.

Sidstnævnte metode skulle blive forløberen for den senere vaccinationsform, opfundet af englænderen Edward Jenners (1749-1823), der i slutningen af 1700-tallet opdagede, at malkepigerne på hans egn ikke fik kopper. Han kunne efterfølgende påvise gode resultater med indpodning af kokopper (en mildere form for kopper) og derved gøre folk immune.

Metoden blev efterhånden anerkendt og udbredt over det meste af Europa. Oplysningstidens videnskabsidealer var med til at overbevise lægekredse og lægevidenskaben om metodens effektivitet. Samtidig var også danske læger, under inspiration af filosofiske ideer sydfra, begyndt at fokusere på forebyggelse og ikke kun behandling.

Den politiske ledelse var — påvirket af de merkantilistiske strømninger — blevet opmærksom på værdien af en stor og rask befolkningsskare, hvilket påvirkede deres lydhørhed over for lægerne og deres engagement i udbredelsen af vaccinen. Forordningen om koppevaccination fra 3.

April 1810 var gældende i kongeriget Danmark samt i Norge.
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten fik med Forordning angaaende Vaccinationen og Børnekoppernes Forebyggelse fra 2.
September 1811 en lignende lov.
I Danmark blev kravet om koppevaccination for børn inden det fyldte 7.
År ophævet med virkning fra 1.

april 1977. Forordning for Danmark og Norge, ang. Vaccinationen som den er gengivet i Kong Frederik den Siettes allernaadigste Forordninger og aabne Breve for Aar 1810. Se hele lovteksten her,

Hvor mange har Abe kopper?

2.746 tilfælde i Europa — De danske tilfælde er en del af det større udbrud af abekopper, der lige nu har ramt Europa. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO, var der den 22. juni 2022 blevet påvist i alt 2.746 tilfælde af abekopper i 29 europæiske lande.

Hvor mange mennesker har abekopper i Danmark?

Der er påvist i alt to tilfælde af abekopper i Danmark. Seks mistænkte tilfælde er nu afkræftet. Styrelsen for Patientsikkerhed har smitteopsporet de smittedes kontakter. Statens Serum Institut har konstateret to tilfælde af abekopper i Danmark. Begge tilfælde har relation til rejser til Spanien.

De smittede er i isolation.
Sundhedsminister Magnus Heunicke siger: «Vi har nu to tilfælde af abekopper i Danmark, og begge de smittede har fået symptomer efter rejse til Spanien.
Der er endnu ikke konstateret smittekæder i Danmark.
Vores sundhedsmyndigheder følger situationen tæt og inddæmmer smitten gennem smitteopsporing, isolation og laboratorieanalyser.

Læs mere om sygdommen og symptomer her: Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer til håndtering af abekopper i det danske sundhedsvæsen. Retningslinjen bliver løbende opdateret. Se seneste her.